Fuldt fokus på EU’s konkurrenceevne

Når Danmark overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2025 skal der fuldt fokus på konkurrenceevnen, lyder opfordringen fra Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv

Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv. Foto: Dansk Erhverv

”En flot og samlende tale fra statsministeren”. Sådan lyder reaktionen fra Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv, på statsministerens nytårstale: “Det er godt med fokus på vores konkurrenceevne, arbejdspladser og et stærkere Europa. Vi står nemlig i en skæbnestund, hvor Europa er kørt over af blandt andre USA og Kina."

Danmark overtager 1. juli 2025 EU-formandskabet. Og det er i Dansk Erhvervs optik et kæmpestort og vigtigt ansvar, som regeringen skal løfte.

"Formandskabet er den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti, og EU-samarbejdet er vigtigere end nogensinde. For hvis EU ikke handler nu, risikerer Danmark og Europa at blive efterladt på perronen, mens USA og Kina kører fra os med 130 kilometer i timen. Den store politiske test i 2025 bliver at sikre danske og europæiske virksomheder langt bedre kort på hånden," siger Morten Langager og fortsætter:

"Som vi har sagt i årevis i Dansk Erhverv: Brug handlekraften. Vi noterer os med tilfredshed, at statsministeren også siger, at der nu er brug for handlekraft.” 

Regler og administrative byrder skal saneres 
Dansk Erhverv mener, at der er et stort og akut behov for at få saneret en masse af de regler og administrative byrder, som i disse år rammer dansk erhvervsliv.

Lige nu koster de danske virksomheder 36 milliarder kroner hvert eneste år, og på bare to år er mængden af administrative byrder for danske virksomheder øget med hele seks milliarder kroner.

"Derfor skal skeen over i den anden hånd, og den vigtigste opgave for det danske formandskab er at sikre smidigere regler, så danske og europæiske virksomheder fortsat kan konkurrere med virksomheder fra resten af verden. Dertil skal Christiansborg selvfølgelig også tage fat nationalt,” siger Morten Langager.

EU's konkurrenceevne halter


Som Draghi-rapporten mindede os alle om, så halter det med EU’s konkurrenceevne. Der skal ske meget, og det skal ske hurtigt.

"Fra Dansk Erhvervs side peger vi på, at vi skal styrke investeringerne i vores styrkepositioner inden for grøn omstilling, life science og digitalisering. Vi skal desuden styrke investeringerne i forskning, uddannelse og iværksætteri. For vores fremtidige vækst afhænger af nytænkning og talent. Og så skal det danske EU-formandskab have øjnene stift rettet på at få fjernet regler og byrder, som hæmmer og skader vores konkurrenceevne. Det bliver den helt store politiske test i året, der kommer,” siger Morten Langager. 

Icon Hair

Sponseret

Internationale profiler og kæmpe goodiebags

Relateret indhold

29.05.2026PARK Styling

Sponseret

Balling-frisør laver nyt partnerskab med PARK Styling

29.05.2026hair.dk

Nye EU-forbud rammer kosmetikbranchen

28.05.2026hair.dk

Matas Group vokser trods presset beauty-marked

27.05.2026hair.dk

SMV’er vil ansætte flere unge i fritidsjob

25.05.2026hair.dk

SMV’er ser lysere på fremtiden end store virksomheder

20.05.2026Trontveit

Sponseret

AI tager telefonen: Sådan vinder frisørsaloner kunder på hurtigere svar

19.05.2026hair.dk

Kompleks jura udfordrer arbejdsmiljøindsatsen

18.05.2026hair.dk

Ny bekendtgørelse samler frisør- og barberuddannelse

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023