Kong balsam af Danmark

Den 1. oktober kunne Trontveit sætte 16 lys i fødselsdagskagen.

Men historien kunne meget let være endt et helt andet sted.

Thomas Trontveit Jensen ville nemlig oprindeligt være militærmand. Problemet var bare, at han var født den 4. januar 1977. Da han søgte ind, optog militæret årgang 1976. Fire dage skilte ham fra den planlagte karriere.

Han skulle derfor finde noget at bruge ventetiden på.

Hans far foreslog servicefagene. Folk vil altid få brug for god service, lød argumentet. Thomas søgte ind på servicefagene - uden helt at undersøge detaljerne.

Det skulle vise sig, at mulighederne blandt andet var tandlægefaget, grafisk arbejde – og frisør.

Jeg skulle ikke rode folk i munden, og jeg kunne ikke tegne. Til gengæld gik der mange flotte piger på frisørskolen. Så det blev frisør.

Karriereplanlægning anno 1990'erne.

Det var dog langt fra kærlighed ved første klip. Faktisk var Thomas overbevist om, at han aldrig skulle være frisør. Indtil en lærer Alice fortalte ham, at hun heller ikke troede, han ville blive det.

Så blev sagen pludselig en anden.

»Vi væddede en kasse øl om, at jeg kunne gennemføre uddannelsen. Så gik jeg all-in.«

Han gennemførte. Vandt væddemålet.

»Jeg har bare aldrig fået den kasse øl fra Alice.«

Fra nul i løn til egen virksomhed

Frisøruddannelsen blev begyndelsen på en karriere i den professionelle hårbranche. Thomas arbejdede i omkring ti år hos ID Hair og bevægede sig fra juniorsælger til sælger, teknisk chef, salgschef og siden salgsdirektør.

Men tanken om at skabe noget selv havde ligget der i årevis.

Den 1. oktober 2010 blev Trontveit født.

Tidspunktet var mildest talt friskt valgt. Finanskrisen havde sat sine spor, bankerne var forsigtige, og Thomas gik fra en månedsløn på omkring 80.000 kroner til nul.

I de første ni måneder udbetalte han ikke løn til sig selv og blev kaldt til krisemøder privat ved banken, da de ikke troede jeg kunne betale mine afdrag.

Vi kunne godt skabe omsætning. Problemet var næsten, at omsætningen skabte behov for endnu flere varer, og bankerne ville ikke finansiere os. Men for mig var det aldrig rigtig en mulighed, at det ikke skulle lykkes.

16 år senere er situationen en anden. Trontveit har egne faciliteter, medarbejdere, produktion, private-label-produktion for andre virksomheder og salg uden for Danmarks grænser.

Virksomheden har samtidig gennem flere år opnået AAA-kreditrating.

Men spørger man Thomas, hvad der har bragt virksomheden hertil, handler svaret mindre om regneark og mere om reaktionen, når noget går galt.

»Af en eller anden grund bliver jeg bedre, når vi møder modstand. Det er, som om der kommer et ekstra gear.«

Da frisørleverandøren blev købmand

Det gear kom blandt andet i brug under corona.

Da Danmark lukkede ned, blev medarbejderne sendt hjem, fordi frisørerne var lukket. Men Thomas selv fortsatte på arbejde.

»Jeg havde ikke startet virksomhed for at sætte mig hjem og vente på, at staten skulle klare det for mig. Jeg ville se, om vi kunne finde en vej.«

Trontveit eksporterede allerede til flere lande, og nedlukningerne ramte ikke samtidigt. Når Danmark var lukket, kunne Holland være åbent. Når ét marked stoppede, kunne et andet stadig handle.

Og så begyndte Thomas at kigge efter, hvad markedet pludselig manglede.

Først håndsprit. Så nitrilhandsker. Mundbind. Coronatests.

»Vi gik groft sagt fra at være frisørleverandør til at være købmænd. Vi fulgte behovet og fandt en løsning.«

For Thomas er historien et meget præcist billede på den kultur, han ønsker i virksomheden:

Bevæg dig. Find løsningen. Og lad være med at gøre, som alle andre, bare fordi alle andre gør det.

En brandert, en hvid skjorte og en bestseller

Den filosofi gælder også produktudviklingen.

Et af Trontveits bedst kendte produkter begyndte eksempelvis sent om natten over rødvin med Thomas' daværende kompagnon, Jesper Brink.

De forsøgte at udvikle et stylingprodukt, der kunne give håret volumen og samtidig komme ud af en aerosol. Fabrikken havde allerede forklaret dem, at deres idé ikke kunne lade sig gøre.

Diskussionen fortsatte.

Det gjorde rødvinen også.

Omkring klokken tre om natten – ifølge Thomas efter omtrent seks flasker – landede rødvin på hans hvide skjorte.

Jesper hentede kartoffelmel og hældte det på pletten for at absorbere væsken.

Og dér kom idéen.

»Jeg sagde: Jesper, det er jo det, vi skal bruge! Hvis kartoffelmel kan suge rødvin ud af min skjorte, kan det også absorbere fedt.«

Kartoffelstivelse blev kombineret med blandt andet ingredienser, der kunne give volumen, og duft.

Produktet blev til Dirty Angel.

»Så ja, en af vores succeser begyndte faktisk med en rødvinsbrandert og en beskidt skjorte. Det står ikke nødvendigvis i lærebogen om produktudvikling.«

Hunden, der skulle være sort

En anden opfindelse begyndte med en helt anden ambition.

Thomas ville udvikle en shampoo til mænd med gråt hår. Tanken var, at håret skulle blive en anelse mørkere for hver vask, så forandringen skete gradvist.

Han forklarede idéen til en italiensk producent og modtog en kulsort shampoo.

Den blev testet på hvide hair extensions.

Ingenting skete.

Thomas bad italienerne gøre shampooen endnu mere sort.

Ny prøve. Samme resultat.

Håret var stadig hvidt.

Hjemme havde familien på det tidspunkt den lille hvide malteser Uno, hvis poter var blevet lidt gullige.

Thomas tog shampooen med hjem.

»Jeg tænkte, at jeg kunne drille min kone ved at vaske Uno med den. Nu måtte den hund da blive sort.«

Det gjorde Uno ikke.

Tværtimod.

Han blev kridhvid.

Forklaringen viste sig at være en misforståelse. Den sorte shampoo indeholdt aktivt kul og var ikke udviklet til at farve håret mørkere. Den rensede.

Fejlen blev i stedet begyndelsen på Trontveits Detox Shampoo.

»Nogle gange opfinder vi et produkt målrettet. Andre gange opdager vi noget, fordi noget går helt galt. Det afgørende er at være nysgerrig nok til at spørge: Hvorfor skete det?«

Rock'n'roll foran. Tysk grundighed bagved.

Historierne kan lyde tilfældige, men Thomas insisterer på, at virksomheden bag dem ikke er det.

Hans filosofi er nærmest et kontrolleret paradoks:

Rock'n'roll på ydersiden. Tysk grundighed på indersiden.

Trontveit må gerne larme, eksperimentere og dele vandene. Men lager, produktkvalitet, kundeservice og virksomhedens interne systemer skal fungere.

»Jeg elsker struktur. Det kreative må gerne være skævt, men maskinrummet skal spille.«

Og Thomas er fortsat selv involveret i produktudviklingen.

»Næsten hvert eneste produkt med Trontveit på har jeg været inde over på en eller anden måde. Det er en af de ting, jeg elsker mest.«

Det hænger også sammen med virksomhedens position.

Trontveit skal ikke forsøge at slå verdens største kosmetikkoncerner ved at bruge flere penge på marketing.

I stedet skal virksomheden være svær at overse.

»Hvis alle træerne står samlet i skoven, er det svært at se det enkelte træ. Vi vil hellere stå alene ude på marken. Nogle vil elske det, andre vil synes, vi er for meget. Men de har set os.«

Kun 16 år – stadig teenager

Efter 16 år kunne ambitionen være at blive mere voksen, mere poleret og måske lidt mere forsigtig.

Det er omtrent det modsatte af planen.

Thomas kalder næste fase Trontveit 2.0.

»Vi er kun 16 år. Vi er stadig teenager. Men vi har brugt de første 16 år på at skabe en stærk base. Nu skal vi bygge et endnu stærkere brand ovenpå.«

Målet er større kendskab blandt både frisører og almindelige forbrugere – uden at ende som det, Thomas frygter mest:

Et mainstream-brand.

»Hvis vi mister innovationen og bliver kedelige, så mister vi noget af det vigtigste ved Trontveit. Vi skal blive ved med at være dem, der tør prøve noget andet.«

Og derfor vil Thomas også fremover fortælle mere om det, der normalt foregår bag flaskerne: Hvorfor ingredienser vælges, hvordan idéerne opstår, hvorfor produkter virker forskelligt – og selvfølgelig historierne om de forsøg, der ikke helt gik efter planen.

Det bliver blandt andet på Instagram.

For som han siger:

»Et godt produkt er ikke nok. Hvis folk ikke forstår produktet, historien og hvordan de skal bruge det, så har vi kun gjort halvdelen af arbejdet.«

Og når det kommer til hårpleje, er hans budskab til forbrugerne enkelt:

Dit hår er lidt som et godt trægulv. Plejer du det med de rigtige produkter, kan det holde sig flot i mange år. Derfor handler professionel hårpleje ikke bare om, hvad der er i flasken – men om at vælge det rigtige produkt til det resultat, du ønsker.