Pension i øjenhøjde

”Pension kan også være lækkert.” Det mener Thomas Siebert, der er salgsdirektør i APC Forsikringsmæglere, og han slår fast, at forklare pension på en måde, så det kan forstås.”

”Vi taler et åbent og ærligt sprog, som almindelige mennesker forstår, fortæller, hvad de har i dag, hvordan investeringerne er sammensat, og vi benchmarker det op imod alternativer i markedet," fortæller Thomas Siebert.. Foto: 123RF.com

21.01.2025

Pia Finne, hair.dk

”Pension skal være spændende.” Det mener Thomas Siebert, der er salgsdirektør i APC Forsikringsmæglere. ”Når vi kommer ud til en virksomhed, vi har lavet en pensionsaftale med, så taler vi med hver enkelt medarbejder og giver den enkelte en individuel rådgivning. Vi ser på investeringsuniverset og på, hvor han eller hun er i arbejdslivet. Vi oplever ofte, at pensionsrådgivning kan være meget standardiseret og udelukkende omhandle den obligatoriske firmapension. Det forsøger vi at bevæge os væk fra og lave om på. Vi er transparente, vi går op i den enkelte medarbejders samlede liv dvs. både professionelt og privat, og vi er dygtige til at rådgive om de tilgængelige investeringsprodukter og risikoprodukter i hele markedet.”

APC Forsikringsmæglere blev stiftet i 2007 på baggrund af en ændring i mæglerloven.  ”Tidligere skulle man som mægler ikke dokumentere, hvad man tjente på kundeforhold – uanset om man var forsikringsmægler eller ejendomsmægler, så der var principielt intet loft over det vederlag, der kunne opkræves hos den enkelte forbrugerne”, forklarer Thomas Siebert. ”Da det blev lavet om, kunne APC gå ind med et ærligt og transparent produkt, og vi mente, der måtte være et behov blandt almindelige mennesker for, at have en rådgiver til at sidde med på samme side af bordet og med strømlinede interesser for at pleje kundens bedste interesse. Og det var der, for i dag hjælper APC 20.000 danskere med at få mest muligt ud af den pension, de har. Thomas Siebert fortæller, at man faktisk formår at skaffe omkostningsbesparelser på op mod 50 pct. for en stor del af de mennesker, man samarbejder med.

Thomas Siebert, der er salgsdirektør i APC Forsikringsmæglere. Foto: APC Forsikringsmæglere

APC Forsikringsmæglere har en moderne og lys tilgang til pension, og kontorerne udstråler netop den positive og åbne atmosfære, for som Thomas Siebert siger det: ”Pension kan også være lækkert”, og han forklarer, hvad APC gør anderledes, end mange af de andre pensionsmæglere.

”Det, vi gør, er at vi i et åbent og ærligt sprog, som almindelige mennesker forstår, fortæller, hvad de har i dag, hvordan investeringerne er sammensat, og vi benchmarker det op imod alternativer i markedet. Og fordi vi laver aftaler for mange mennesker hver eneste dag, og vi arbejder med alle relevante danske pensions- og forsikringsselskaber, har vi en større forhandlingskraft og dermed mulighed for at få de bedste aftaler i hus.”

Thomas Siebert sammenligner APC med en indkøbsforening; Jo flere man er, jo bedre pris får man.

Hidtil har man udelukkende arbejdet med private danskeres pensioner. ”Men vi fik efterhånden mange henvendelser fra kunder, der spurgte, om vi ikke også kunne hjælpe deres virksomhed, og med det besluttede vi at tage skridtet ind på firmamarkedet.”

Vi er gennemsigtige

Når APC nu går ind i erhvervsmarkedet, sker det med samme transparens og åbenhed, man har arbejdet med siden etableringen. Derfor arbejder man ikke med en procentvis andel af noget som helst. ”Vi har valgt at arbejde med et fast vederlag for virksomheden, så alle medarbejdere ved, hvad de har at forholde sig til og at de betaler det samme for rådgivningen hos APC.”

”Rigtig mange mennesker har en pension liggende fra et tidligere job eller en privat pension samt den firmapension, den nuværende arbejdsgiver har valgt at tegne. Ofte omhandler rådgivningen fra en pensionsmægler udelukkende den firmapension, der er på tale, og ofte rådgives der til at samle alle pensioner i en firmapension. Men det er ikke altid, det er det mest hensigtsmæssige. Derfor taler vi med hver enkelt medarbejder og rådgiver i forhold til, hvad der er mest optimalt for den enkelte”, forklarer Thomas Siebert.

En anden klar fordel ved APC er, at man har valgt at tilbyde medarbejdernes ægtefæller samme prisfordele, som virksomhedens medarbejdere får, og ikke mindst, at det nu er muligt at tegne en tandskade- og sundhedsforsikring til nettopriser for medarbejderne i virksomheder med ned til tre medarbejdere, noget der normalvis er forbeholdt større virksomheder. Det betyder bl.a., at man kan springe køen over til det offentlige og i stedet blive behandlet på et privathospital. 

”I dag handler det om ”Early care”; om at sætte ind, straks man kan mærke, at der er noget galt. Det kan være psykologtimer eller anden behandling. Typisk vil man blive ringet op af en sygeplejerske fra et af pensionsselskaberne, og vedkommende tager stilling til, hvad der kan ske forebyggende, det kan f.eks. være forebyggende øvelser og træning”, forklarer Thomas Siebert, der også siger, at det naturligvis ikke kun er for pensionsholderens ’blå øjnes skyld’, men også for at tage problemerne i opløbet, så der ikke skal udbetales store dækninger senere. Dette er dog en win/win da alle selvsagt er bedre tjent med at undgå at blive skadesramt.

”Er man en enkeltmandsvirksomhed – bare man har et CVR-nummer - kan vi også hjælpe, men produktpaletten er ikke helt så stor, som når virksomheden har flere medarbejdere.”

Pension er tillidsbaseret

Tager man som virksomhed fat i APC Forsikringsmæglere, begynder det med en snak om, hvad beslutningstageren forventer, vi definerer fokus, vælger mulighed A, B eller C ud fra forskellige parametre. Når valget er truffet begynder vi vores rådgivningssamtaler med medarbejderne,” fortæller Thomas Siebert, der pointerer, at pensioner for medarbejdere i dag er obligatoriske, og at kvaliteten af pensionen klart er noget, der fylder, bl.a. i forbindelse med både rekruttering af nye medarbejdere og fastholdelse af de eksisterende.

Når Thomas Siebert har samtalerne med medarbejderne ude i virksomhederne, fortæller han, at det, der faktisk fylder allermest, er investeringsrådgivning. Det handler meget om at få valgt det rigtige produkt, så man ikke føler sig ”snydt”.

”Mange tror fejlagtigt, at højrisiko investeringer, er det samme som at sætte alle sine penge på rød. Det er det ikke. Det handler i høj grad om den opsparingshorisont, man har. Det er ofte misforstået, at man med 15 år til pensionen skal sætte sine penge i middel risiko. Det betyder, at man kun har godt 60 pct. af sin portefølje i aktier, hvor man med 15 år til pensionen sagtens kan have 85-95 pct. af porteføljen i aktier. Det handler om timing, og noget af det værste, man kan gøre for sit afkast, har historisk set været at have en for lav investeringsrisiko for tidligt”, slutter Thomas Siebert.

hair.dk

Sådan kan du spare op til 40 % på kortgebyrer

Relateret indhold

04.02.2026hair.dk

Nye bogføringskrav kan ramme 40.000 virksomheder uden varsel

03.02.2026hair.dk

Danske virksomheder er klar til europæisk teknologi

02.02.2026hair.dk

SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed

30.01.2026hair.dk

Nye regler for fritidsjob giver mere fleksibilitet

29.01.2026hair.dk

Officielt miljømærke i markant vækst

28.01.2026PARK Styling

Sponseret

Salon M i partnerskab med Park Styling

28.01.2026hair.dk

Bruger du AI i din markedsføring?

27.01.2026Trontveit

Sponseret

Fra Vejgaard til Vesterhavet

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle
Hair Couture Nordics
Launch
Nõberu relanceres i Danmark hos Hair Couture Nordics!

Hos Hair Couture Nordics er vores mission at blive den foretrukne niche brand-distributør i Norden, med nøje udvalgte brands som Balmain Hair, EAUde1974, Oliere Paris – og nu også Nõberu Stockholm.

Dato

04.02.2026

Tid

19:00

Sted

Søpavillonen, København

ZENZ
Kursus
Farvekursus NORDIC SHADES - Advanced

Udfold din kreativitet og bliv en del af fremtidens farveunivers med dette hands-on kursus i ZENZ’ non-oxidative og veganske hårfarvesystem, NORDIC SHADES.

Dato

16.02.2026

Tid

09:00

Sted

Thoravej 7 st, 2400 Kbh. NV.

Trontveit
Kursus
All About The Ladies Kursus

Er du klar til en aften fyldt med inspiration, faglig fordybelse og masser af nye idéer til dit arbejde i salonen? Så kom med til en helt særlig Look and Learn-session med vores fantastiske teknikere Minna Trontveit Jensen og Marianne Blomstrøm.

Dato

23.02.2026

Sted

Aalborg

Frisørland Hair and Body Care
Kursus
Trend Tour SS26 - Point of creation

En aften med teknik, kunst og passion i verdensklasse Glæd dig til en aften, hvor saksen danser, kreativiteten får frit spil og farverne gløder. Vi inviterer dig ind i en verden af form, bevægelse og præcision sammen med Pivot Point & Micke Haglund.

Dato

23.02.2026

Tid

18:30

Sted

Næstved

Frisørland Hair and Body Care
Kursus
Trend Tour SS26 - Point of creation

En aften med teknik, kunst og passion i verdensklasse Glæd dig til en aften, hvor saksen danser, kreativiteten får frit spil og farverne gløder. Vi inviterer dig ind i en verden af form, bevægelse og præcision sammen med Pivot Point & Micke Haglund.

Dato

24.02.2026

Tid

18:30

Sted

Odense

IdHAIR Company A/S
Kursus
Id Hair colour universe

Er du ny i IdHAIRs produkter eller trænger du til at få genopfrisket din farveteori, så din hverdag kan blive endnu nemmere?

Dato

25.02.2026

Tid

18:00

Sted

Rødovre

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023