Hair 04.2024
Frisørbranchen er en levende organisme i bevægelse
Frisørbranchen er i kontant bevægelse. Og det er skønt.
Under corona vænnede rigtig mange sig til at hente inspirationen på instagram og andre platforme, og en overgang troede man næsten, at det var den nye normal. Men det er det heldigvis ikke. For frisørerne er entusiastiske, energiske og dynamiske mennesker, der søger den inspiration, der ligger i fællesskabet.
Det betyder, at der igen er ved at komme godt gang i spændende shows rundt omkring i landet, og frem for alt er de udsolgt! For man må bare sande, at det at se og røre ved håret og produkterne, at fornemme stemningen og netværke med andre lige så dedikerede frisører er en stor del af faget.
Men der sker også meget, der vidner om en spændende branche i bevægelse, på mange andre fronter.
Der åbnes saloner, nye virksomheder ser dagens lys og nye brands dukker op, og i dette nummer af hair har vi fokus på nogle af de nye spændende tiltag i branchen.
Det er Just Add People, der har åbnet et nyt inspirationshus for frisører, det er Klippestudiet i Viborg, der har udvidet og nyindrettet salonen, og det er Emil Thorup, der har skabt en ny serie unisex hårprodukter sammen med Hair Couture.
Blax får et boost på det danske marked med nye kræfter bag, og både Marcelklubben og Pact Nordic har holdt store, internationale shows, mens Kao med Marianne Jensen i spidsen gjorde et stort arbejde under Copenhagen Fashion Week.
Det samme gjorde i øvrigt også Zenz, der i 2024 kan fejre sit 25-års jubilæum med et brand, der går op i bæredygtighed, ansvarlighed og miljø, men som er lige så meget til dem, der bare gerne vil klippes hos en cool frisør, der har styr på stilen.
Så sig ikke, at tiden står stille i frisørbranchen, for det gør den bestemt ikke! Udvikling er kodeordet, og faktisk er det min klare fornemmelse, at frisørerne ganske enkelt ikke kan lade være… Så brug dette nummer af hair til at hente endnu mere inspiration, så vi fortsætter den gode, positive udvikling i branchen.
Mere indhold fra os
14.07.2026hair.dk
Mindre bøvl, mere virksomhed
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
13.07.2026Frisørland Hair and Body Care
Sponseret
Head Spa - når velvære bliver til en værdi i salonen
Forestil dig kunden, der sætter sig i stolen med spændinger i skuldrene, en travl hverdag der sidder i kroppen og en hovedbund, der stille har forsøgt at fortælle, at noget er ude af balance. Få øjeblikke senere er tempoet sat ned....
06.07.2026Frisørland Hair and Body Care
Sponseret
Er det nu så vigtigt med solbeskyttelse til håret?
Når sommeren melder sin ankomst, husker de fleste at beskytte huden mod solens skadelige UV-stråler. Men håret udsættes for mange af de samme belastninger og har også brug for ekstra pleje og beskyttelse.
Flere relevante filer
Udgiver
Copyright 2023
