Lena Krag Schmidt satte rekord – over en halv million til Knæk Cancer
I år fik PARK By Mens Cut i alt 565.504 ind til Knæk Cancer og det er helt fantastisk.
Foto: PARK By Mens Cut
“Og jeg vil også sige tak til alle dem, som har hjulpet med at gøre denne aften mulig. Det betyder meget for mig, at vi igen kan sende penge til Kræftens Bekæmpelse, fordi jeg dagligt møder mennesker med kræft”,
Lena Krag Schmidt
120 gæster, 93 sponsorgaver og en aften fyldt med engagement og fællesskab. PARK by Mens Cut i Sønderborg samlede lokale kræfter til fordel for Knæk Cancer 2026.
Onsdag aften blev PARK by Mens Cut i Sønderborg rammen om en særlig aften, hvor fællesskab, generøsitet og ønsket om at gøre en forskel gik hånd i hånd.
Hele 120 gæster havde købt billet til arrangementet og var mødt op for at støtte den gode sag. Aftenens store højdepunkt var en velgørenhedsauktion med 93 sponsorgaver, hvor gæsterne kunne byde med og bidrage til indsamlingen til Knæk Cancer 2026.
Efter en hyggelig middag med god mad, vin og bobler blev auktionen sat i gang. Med 51 auktionsnumre i første del var der masser at byde på, inden aftenen fortsatte med lodtrækning og endnu flere muligheder for at støtte formålet.
Ved aftenens afslutning afslørede Lena Krag Schmidt det samlede indsamlingsbeløb og takkede de mange fremmødte for deres store opbakning.
Et fællesskab, der gør en forskel
Et stort tillykke til PARK by Mens Cut i Sønderborg med et flot initiativ og en aften, der viser, hvad der kan lade sig gøre, når mennesker står sammen om en vigtig sag.
PARK er vi stolte af vores engagerede salonpartnere, der ikke blot gør en forskel for deres kunder, men også tager aktivt del i deres lokalsamfund og bidrager til noget større.
Tak til PARK by Mens Cut, alle gæster, sponsorer og frivillige, der var med til at gøre aftenen mulig.
