Boom i sager om ulovlige kosmetiske klinikker

De seneste fem år antallet af sager, der omhandler ulovlig kosmetisk virksomhed, ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed steget fra 17 sager i 2018 til 282 sager i 2022. Den manglende professionalisme går ud over patienterne, hvilket 34-årige Maja Sofie Borre fra Holbæk har måttet sande. De sidste fire år har hun betalt over 15.000 kroner på fejlslagne kosmetiske indgreb med botox og filler.

– Jeg har været hos flere behandlere, som sagde, at de havde styr på deres fag, om end den enes klinik snarere var et kælderrum. Alle behandlingerne har resulteret i, at jeg så herrens ud. Behandlerne har ikke taget mig alvorligt, men slået det hen med, at behandlingerne ville blive pæne efter en tid – hvilket ikke var tilfældet, siger Maja Sofie Borre.

De kosmetiske fejlbehandlinger møder skarp kritik fra Sarah Crone, formand for Brancheforeningen for Kosmetiske sundhedsautoriserede klinikker og medejer af Cosmo Laser. Hun påpeger, at ansvaret i særdeleshed ligger hos myndighederne.

”Det er stærkt problematisk, at klinikker kan slippe afsted med fejlbehandlinger og manglende professionalisme uden omkostning. Det vækker stor frustration både i branchen og blandt patienter, at myndighederne fortsat skyder ansvarsplaceringen til hjørne, og jeg savner større initiativ og nu og her-handling”, siger Sarah Crone og tilføjer:

”Der er behov for en større kontrol med de danske kosmetiske klinikker og en omfattende og struktureret gennemgang af klinikkerne såvel som retningslinjerne, der udstikkes. Jeg savner større bøder, flere advarsler og i de værste tilfælde, at klinikrettigheden fratages. Jeg vil foreslå en mærkningsordning, som gør det nemmere for folk at skabe overblik over klinikkerne og finde den rette. En brugervenlig app kunne også med fordel supplere Autorisationsregisteret – her kunne man ved en QR-kode på klinikdøre få oplysninger om eksempelvis behandlere, lægeansvarlig og eventuelle påtaler”.

Kontrolbesøg kan afhjælpe problemet

Ifølge Sarah Crone rammer det branchen som helhed, at nogle kosmetiske klinikker handler uansvarligt. Ud over at synliggøre sjusk og fejl vil for eksempel en smileyordning være en vigtig blåstempling af pålidelige skønhedsklinikker, mener hun.

”Myndighedernes krav til kosmetiske klinikker er fair, men en større transparenthed omkring dem vil hjælpe patienter til at få en sikker behandling, og det vil også gavne behandlere. Ulovlighederne sker ikke altid bevidst fra klinikkernes side, derfor vil en styrket ensretning i myndighedernes kommunikation til branchen og en tydeligere bekendtgørelsesinstruks være en hjælp. Der er for mange tolkningsmuligheder i øjeblikket”, siger Sarah Crone og tilføjer:

”Behandlere søger ofte telefonisk rådgivning hos mig, derfor har jeg set mig nødsaget til ved årsskiftet at oprette et webinar for at klargøre lovgivningen for dem. For eksempel talte jeg for nylig med en kosmetisk sygeplejerske, som ikke kendte til lovkravet om at have en læge i huset til blandt andet at lave forundersøgelser”.

Maja Sofie Borre synes, at en smileyordning er en god idé.

”Jeg ønsker at få behandlet det ved mit udseende, som jeg er ked af, og hvis der fandtes en smileyordning, ville jeg kunne bruge den til at finde en ordentlig behandler”, siger Maja Sofie Borre.

Store kvalitetsforskelle på klinikkerne

Kosmetiske klinikker breder sig i Danmark, og det gør det ifølge Sarah Crone svært at få overblik over, hvilke behandlere der er ordentlige.

”Branchen er nået langt siden 00’ernes håndholdte amatørudstyr, men patientsikkerheden og behandlingsudbyttet varierer fra klinik til klinik. Prisen, som klinikker betaler for laserudstyr, kan spænde helt fra 150.000 kroner til halvanden million”, siger Sarah Crone og opfordrer kunderne til en kritisk tilgang:

”Klinikken skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, og behandleren ligeså. Man skal vælge en sundhedsfagligt uddannet behandler, som har en lægeansvarlig bag sig, og gerne læse lidt op på stoffet for ikke at være til fals for usande salgskneb”.