Når vinteren udfordrer håret, skal plejen følge med
Kulde, tør luft og skift mellem temperaturer kan sætte sine spor i håret. I vintermånederne oplever mange, at håret føles mere tørt, elektrisk og mindre medgørligt. Det er en problematik, du sikkert møder hos kunderne i salonen, hvor håret pludselig kræver mere opmærksomhed end normalt.
Foto: Trontveit
Når luften bliver kold udenfor, og vi opholder os i opvarmede rum indenfor, udsættes håret for skiftende forhold, der kan påvirke dets fugtbalance. Det kan især mærkes på længder og spidser, som i forvejen kan være mere porøse og slidte.
Det er derfor relevant at være opmærksom på, om kundens sædvanlige plejerutine stadig matcher hårets behov. Måske er det ikke en ny hårtype, der skal tages højde for, men et ændret plejebehov i takt med årstiden.
Rens og pleje med fokus på vinterhår
Med PURE Winter ATTITUDE har Trontveit udviklet en limited edition-serie med shampoo og conditioner, der er målrettet de udfordringer, mange oplever med håret i vinterperioden.
Begge produkter indeholder glycerin, panthenol (B5), aloe vera og havreekstrakt. Ingredienserne bidrager med fugt og pleje og hjælper med at bevare hårets naturlige fugtbalance.
PURE Winter ATTITUDE Shampoo renser håret og giver pleje under vask. Glycerin og panthenol hjælper med at bevare fugten, mens aloe vera og havreekstrakt bidrager til plejen. Shampooen er udviklet til at indgå som første del af en plejerutine med fokus på vinterhårets behov.
PURE Winter ATTITUDE Conditioner giver ekstra pleje til håret, særligt længder og spidser, hvor tørhed ofte er mest mærkbar. Sheasmør tilfører yderligere pleje, mens glycerin, panthenol, aloe vera og havreekstrakt bidrager til at bevare fugten. Conditioneren gør håret mere medgørligt og lettere at rede ud.
Foto: Trontveit
Brug årstiden aktivt i din rådgivning
Vinteren er et godt tidspunkt til at tage kundens hjemmepleje op til revision. Spørg ind til, hvordan håret føles mellem salonbesøgene. Er det blevet mere elektrisk? Føles længderne tørre, eller er håret blevet sværere at rede ud? Det kan være tegn på, at håret har brug for en anden pleje end den, kunden bruger resten af året.
Med PURE Winter ATTITUDE kan du tilbyde en shampoo og conditioner, der er udviklet med netop disse sæsonbestemte behov for øje. Produkterne supplerer hinanden med rens og pleje og giver dig mulighed for at anbefale en samlet rutine, der tager højde for hårets tilstand i vintermånederne.
En limited edition til vinterens hårpleje
PURE Winter ATTITUDE lanceres som limited edition og produceres i et begrænset antal. Serien er derfor kun tilgængelig, så længe lager haves.
En sæsonserie til de måneder, hvor kundernes hår kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed – og hvor din faglige rådgivning er med til at sikre, at plejen følger hårets aktuelle behov.
