Pas på med tidsbegrænsede rabatkoder

Forbrugerombudsmanden indskærper vildledningsforbuddet

Foto: 123RF.com

Camilla Krøyer Jewellery annoncerede med tidsbegrænsede rabatkoder på sin Facebook-side, men koderne gjaldt i væsentligt længere tid, end virksomheden oplyste. Det er i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud, vurderer Forbrugerombudsmanden, som derfor har indskærpet reglerne over for virksomheden. For andre virksomheder er det også en lære;  Det vigtigt netop at sørge for, at de tilbud, der lægges online ikke løbere længere, end det er angivet.

Camilla Krøyer Jewellery annoncerede med tidsbegrænsede rabatkoder på sin Facebook-side, men koderne gjaldt i væsentligt længere tid, end virksomheden oplyste. Det er i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud, vurderer Forbrugerombudsmanden, som derfor har indskærpet reglerne over for virksomheden.

Camilla Krøyer Jewellery har efter Forbrugerombudsmandens vurdering vildledt forbrugerne ved at give forbrugerne indtryk af, at et tilbud udløb hurtigere, end det egentlig gjorde. Det har efter Forbrugerombudsmandens vurdering være egnet til at få forbrugere til at træffe beslutninger, som de ikke ville have truffet, hvis de havde haft tilstrækkelig mulighed for og tid til at træffe en informeret beslutning. På virksomhedens Facebook-side skrev de:
”Køber du inden 48 timer og bruger koden ’CAMILLA15’ får du 15 % rabat på hele din kurv.” Rabatkoden fungerede dog flere måneder efter, de 48 timer var gået.

Sagen begyndte, da en forbruger klagede til Forbrugerombudsmanden over, at en rabatkode var aktiv i længere tid end de oplyste 48 timer. Efter nærmere undersøgelser konstaterede Forbrugerombudsmanden, at det ikke blot gjaldt en enkelt, men en række af annoncer. Tilbuddene kunne derfor reelt indløses efter den oplyste tidsbegrænsning.

Varigheden af et tilbud er en væsentlig oplysning for forbrugerne, når de skal foretage et køb. Da oplysningen kan påvirke forbrugernes beslutning om at købe en vare, er det en oplysning, som skal være korrekt angivet i markedsføringen af et tilbud.

Camilla Krøyer Jewellery har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at det skyldtes en systemfejl, at tidsfristerne ikke udløb.

“Varigheden af et tilbud er en væsentlig oplysning for forbrugeren, og derfor skal den selvfølgelig være angivet korrekt. En virksomhed må ikke forsøge at lokke kunder til med tidsbegrænsede tilbud, hvis der reelt er tale om tilbud, der gælder hele tiden,” siger Forbrugerombudsmand Torben Jensen

Icon Hair

Sponseret

Internationale profiler og kæmpe goodiebags

Relateret indhold

28.07.2026hair.dk

Online markedspladser: En genvej til vækst – men også til afhængighed

14.07.2026hair.dk

Mindre bøvl, mere virksomhed

07.07.2026hair.dk

Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn

30.06.2026hair.dk

Offline betalinger kan holde salget i gang ved nedbrud

29.06.2026hair.dk

Beautybranchen bør forberede Black Friday allerede nu

25.06.2026PARK Styling

Sponseret

Et samarbejde bygget på eksklusivitet!

24.06.2026hair.dk

Sommerferie kan kræve ændringer i deltidsansattes timer

23.06.2026hair.dk

Influencer-markedsføring under lup efter politianmeldelse

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023