Hair 02.2025
En branche i en god gænge
Frisør- og beautybranchen er i udvikling. Man fornemmer klart, at der igen sker noget i branchen. Frisørerne vil gerne inspireres, og kunderne er klar til at besøge salonerne og klinikkerne – og de vil igen gerne betale for de gode behandlinger, god vejledning og service.
For langt de fleste frisører er jobbet ikke bare et job men en livsstil og en passion, og sådan er det også for Jimmy Lund Hansen, der er formand for Intercoiffure FG, med i Intercoiffures bestyrelse og underviser i mange forskellige sammenhænge – ud over at han driver sin salon med stor passion. ”Men jeg elsker alt ved det,” siger han, og ikke mindst elsker han at udvikle, inspirere og uddanne de unge frisører i den branche, han selv brænder for.
Og netop mennesker som Jimmy er der brug for i den danske frisørbranche, for et af de store problemer er netop at få de unge ind i branchen, men i lige så høj grad at fastholde dem, og det gør man bedst ved at motivere og inspirere dem.
Et andet stort issue i frisør- og beuatybranchen er miljøvenlighed og bæredygtighed. Det er på alles læber, og det spillede også en stor rolle i forbindelse med Danish Beauty Awards, der blev holdt for nogle uger siden. I øvrigt er arrangement, hvor man lige præcis oplever den glæde og den passion, som branchen er præget af, og som et helt unikt for faget.
Sidsel Marie Bøg, der er makeupartist for celebreties og kvinden bag Untold Secretz har vi også talt med i dette nummer af hair, og hun har netop baseret sin virksomhed på non-toxic produkter, ligesom hun vejleder og rådgiver hun også om hudpleje og makeup. Hun kalder sig selv en beautynørd, og hun elsker sit job på alle parametre. Fra den personlige rådgivning om hudpleje til stylingen af modeshows og forsidecovers. ”Alt handler jo om beauty, og der er masser af synergi at hente, når man arbejder med skønhed på så mange plan,” siger hun.
Vi har også talt med Rebecca Rohde, der er country manager i ByWe, og hun fortæller om en vild rejse der kun lige er begyndt. ByWe, der tidligere var kendt som Baldacci, begyndte for syv år siden som en lille virksomhed med tre medarbejdere og Olaplex som eneste brand, er i dag en af Nordens største distributører af professionelle hud- og hårplejeprodukter.
På detailsiden har Camilla Futterup åbnet sin salon C.F. Hair Design i Nykøbing Mors for kun to måneder siden, og hun har allerede aftalebogen fyldt. Motivationen for at åbne egen salon var at få en fleksibilitet, hun savnede, i et fag som hun elsker. Camilla har lagt tanker bag hver eneste detalje i salon, og hun besluttede fra starten, at der ikke skulle være noget hvidt.”
Mere indhold fra os
17.06.2026RiiStyle Academy
Sponseret
Flere frisører vælger at specialisere sig – derfor bliver Brudespecialist Uddannelsen en stærk investering
Brudestyling handler om langt mere end smukke opsætninger. Det handler om planlægning, kommunikation, makeup, kunderejsen og om at kunne skabe ro på en af kundens største dage. RiiStyle Academy har udviklet Danmarks eneste specialiserede Brudespecialist-uddannelse, der giver frisører kompetencerne til at løfte både kvaliteten, selvtilliden og forretningen.
16.06.2026hair.dk
Smukke vipper. En ny balance i skønhedsbranchen
Forbrugerne efterspørger i stigende grad produkter uden prostaglandiner. Samtidig vokser interessen for ingredienser og formuleringer i vippeserum. Det stiller nye krav til en kategori, hvor forventninger og gennemsigtighed hænger tæt sammen.
Flere relevante filer
Udgiver
Copyright 2023
