Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.

Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.

Foto: 123RF.com

Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. Når importen fra EU-lande fordeles på oprindelsesland i stedet for afsendelsesland, som det gøres i den officielle opgørelse, kan man se, at Danmark importerer langt flere varer fra ikke-EU-lande, herunder fra Kina. 16 pct. af Danmarks vareimport fra Nederlandene har oprindelse i Kina, og 13 pct. af importen fra Sverige har Kina som oprindelsesland. 

”Danmarks vareimport fra Kina er 71 pct. større, når man tager højde for varer med oprindelse i Kina, der bliver videresendt inden for EU. Mange af varerne fra Kina ankommer med skib til store havne i EU som fx Rotterdam og Göteborg, hvor de efter en tur i tolden bliver videresendt til Danmark. I den officielle opgørelse fremstår disse varer som import fra EU, hvilket ofte omtales som Rotterdam-effekten. Når man opgør varer, der er afsendt fra EU, på oprindelsesland frem for afsendelsesland, så kommer en markant større andel af den samlede import altså fra Kina,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Emil Flyger Andersen.  

Varer fra ikke-EU-lande laver pitstop i EU

Det er især varegrupper som maskiner og transportmidler, der påvirkes af opgørelsen på oprindelsesland. Ifølge den officielle opgørelse blev der importeret maskiner og transportmidler fra ikke-EU-lande for ca. 90 mia. kr. i 2024, svarende til 27 pct. af den samlede import fra varegruppen. Fordeles der på oprindelsesland blev der importeret maskiner og transportmidler for 140 mia. kr. eller 49 pct. fra ikke-EU-landene. 

”Kigger vi på importen af forskellige varegrupper, så er det især maskiner og transportmidler, næringsmidler samt kemikalier og kemiske produkter, der har oprindelse i ikke-EU-lande, men som efter en omvej i et EU-land videresendes til Danmark,” siger Emil Flyger Andersen.

Du kan læse mere om Danmarks import fordelt på oprindelsesland her: www.dst.dk/analyser/56712

hair.dk

Sådan kan du spare op til 40 % på kortgebyrer

Relateret indhold

15.01.2026hair.dk

Outsourcing, innovation og globalt udsyn

14.01.2026hair.dk

Skandinaviens konkursår 2025: Tre lande – tre virkeligheder

13.01.2026hair.dk

Når skønhedsbranchens vækst ikke længere er gratis

13.01.2026hair.dk

Medarbejderens ansvar ved snevejr

12.01.2026hair.dk

Ny undersøgelse: Stor bekymring for cybertrusler blandt danske virksomheder

09.01.2026hair.dk

I 2026 skal sigtekornet stilles skarpt på administrative byrder

08.01.2026hair.dk

Fejlbetalinger må ikke koste kunderne penge

07.01.2026hair.dk

Dansk kemikers opfindelse gør forfalskning af varer umulig

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023