Bymidten på dagsordenen til kommunalvalget

Når vælgerne til november skal sætte deres kryds, bliver det igen velfærd, grøn omstilling og økonomi, der fylder de fleste valgplakater og debatter. Men i skyggen af de store dagsordener ligger et område, som i høj grad former både hverdagsliv og bosætning: bymidten. For uden levende byrum, butikker, caféer og kulturliv risikerer mange byer at gå i stå – og miste både arbejdspladser, skattekroner og nye borgere.

Det er netop derfor, MERK og netværket Danske Handelsbyer har udviklet Bymidtetesten. Her kan kandidater til kommunalvalget tage stilling til de centrale spørgsmål om bymidternes fremtid. Og ifølge politisk konsulent Mathias Nybro Laugesen, der står bag testen, handler det om at give bymidten den politiske opmærksomhed, den fortjener.

”Bymidtetesten er så at sige en kandidattest, som man kender den, men med et tvist. Vi har gjort den emnefokuseret: bymidten. Vi stiller de spørgsmål, der for bymidten og vores medlemmer, er vigtige at få svar på. På den måde kan man se, om politikerne anerkender, at bymidten er vigtig og ikke mindst, hvad de vil,” fortæller han.

Fra samarbejde til konkrete spørgsmål

Testen er udviklet i et samarbejde med netværket Danske Handelsbyer, der samler 64 handelsforeninger fra hele landet. Sammen har de destilleret de centrale temaer ned til en række nøglespørgsmål om:

• Bymidten og bosætning
• Storytelling og branding af bymidten
• Kommunens rolle i bymidteudvikling og investeringer
• Tilgængelighed og parkering
• Konkurrence fra aflastningscentre og storcentre

”Der er stor forskel på kommunerne og på, hvordan samarbejdet om bymidterne er opbygget. Vi har forsøgt at sætte ord på problemerne og samle det i et format, hvor vi kan stille politikerne spørgsmålene direkte,” siger Mathias, der tilføjer, at denne perlerække af spørgsmål samtidig er en unik mulighed for at skabe en dialog med politikerne om hvorfor emnet er så vigtigt. 

Hvorfor en bymidtetest? Formålet er klart: At få bymidterne ind som et selvstændigt punkt på kommunernes dagsorden.

”Velfærd og grøn omstilling er selvfølgelig de store emner, men vi vil gerne have, at bymidten også bliver et emne. Er der for få mennesker, ender det med en død by, og det er ikke attraktivt for butikslivet. Og der er ikke langt fra den snak til skattekroner og kommunale budgetter,” siger Mathias og fortsætter: ”Er en by spændende med et levende butiks- og kulturliv, sker der også en tilvækst af nye beboere. Vi ser også, at når der først er momentum – den ene eller den anden vej – så er det en selvforstærkende udvikling. Derfor desto vigtigere er det, at bymidten har det godt! Vi anerkender selvfølgelig snakken om butikslukninger og tomme gågader, men vi vil hellere tale om, hvad man kan gøre på for at undgå det.”

Stor interesse blandt kandidaterne

Interessen for testen er allerede stor med godt 1.000 kandidater, der har taget testen på tværs af alle partier af det politiske spektrum. Endnu vigtigere er det, at mange engagerer sig med beskrivelser af, hvad de mener er vigtigt, og hvordan de vil arbejde for levende bymidter i deres kommuner. ”Det viser, at emnet optager kandidaterne – og bekræfter, at bymidten er et borgernært og vigtigt tema. På den måde er deres engagement allerede en succes for projektet. Vi følger selvfølgelig op efter valget,” siger Mathias med et smil, ”for kampen for bymidterne er ikke vundet af, at man siger de rigtige ting. Der skal også handling bag ordene.”

Se kandidaternes svar

Når kandidaterne har svaret på Bymidtetesten.dk, bliver resultaterne offentligt tilgængelige.

”Fra midt oktober kan alle gå ind på hjemmesiden, finde deres område på et kort, klikke på de respektive kandidater og se den score, de har fået – altså hvor bymidtevenlige de er, ud fra deres svar. Samtidig kan man læse kandidaterne profil, hvor de har mulighed for mere nuanceret at fortælle, hvad de mener om bymidteudviklingen i netop deres nærområde,” fortæller Mathias.

Med Bymidtetesten rykker bymidten forhåbentlig ind på den politiske scene – og MERK håber, at kommunalpolitikerne nu i højere grad vil se det levende handels- og kulturliv som en central del af kommunens udvikling og attraktivitet.