Han er gået all in på frisørfaget

Da Lee Rochester for kort tid siden stod foran Kong Frederik for at modtage Håndværksfagenes Medalje, var det svært for ham helt at forstå, hvad der egentlig var ved at ske.

”Jeg vidste godt, at det var stort, men det gjorde et endnu større indtryk, end jeg havde forestillet mig, og jeg var mere nervøs, end jeg havde regnet med,” fortæller han med et smil.

For nylig afsluttede han sin frisøruddannelse med en sølvmedalje ved svendeprøven, og medaljen fra Kong Frederik blev kulminationen på en rejse, der på mange måder begyndte længe før frisørskolen. For bag succesen ligger år med kompromiser, kompromisløs træning og en næsten sportslig tilgang til frisørfaget. For Lee handler det ikke om at være færdig – men om hele tiden at jagte det næste niveau.

For Lee Rochester er frisørfaget nemlig ikke kommet tilfældigt ind i livet. Han er praktisk talt vokset op i en frisørsalon sammen med sin mor, og han har haft salonlivet tæt inde på kroppen. Men i mange år var det ikke frisørfaget, der fyldte mest. Det var fodbolden.

For Lee spillede professionel fodbold i 10-12 år, blandt andet i Lyngby og HB Køge, og var også omkring ungdomslandsholdet. Samtidig begyndte en anden passion stille og roligt at vokse frem.

”Jeg klippede faktisk allerede fra jeg var 18 år, mens jeg spillede fodbold. Jeg gik på biblioteket og lånte frisørbøger og forsøgte at forstå teknikkerne og tankegangen bag frisørfaget,” fortæller han.

Det blev starten på en intens og lidt nørdet tilgang til håndværket, siger han selv.

”Det ligger i mit DNA, at jeg vil forstå tingene helt ned i detaljen. Jeg bryder tingene ned i små dele og arbejder med én ting ad gangen. Måske kun fem procent ad gangen – men jeg bliver ved, til jeg forstår det. Så tager jeg fat på det næste. Til sidst hænger det hele sammen.”

Netop den tilgang genkender han tydeligt fra sportens verden.

”Der er mange paralleller mellem eliteidræt og frisørfaget. I fodbold handler det om at træne målrettet, optimere og hele tiden blive bedre. Det samme gælder her. Hvis du vil være dygtig, skal du øve dig igen og igen. Og det, du lærer, kan ingen tage fra dig.”

Han arbejder også efter en helt konkret filosofi om konstant udvikling.

”Jeg prøver at blive én procent bedre hver dag. Det lyder måske ikke af meget, men over et helt år bliver det til virkelig meget. Det handler ikke om kæmpe spring hele tiden, men om hele tiden at bygge lidt på.”

Da fodboldkarrieren begyndte at gå ned ad bakke, blev frisørfaget mere og mere det sted, hvor Lee kunne lægge sin energi, og ganske naturligt blev det herrehår, han først tog fat på.

Frisørfaget voksede på ham

For lidt over fire år siden tog han springet fuldt ud. Sammen med sin mor overtog han salonen By Rochester, samtidig med at han begyndte på frisøruddannelsen.

Det blev alt andet end den nemme løsning. ”Jeg har været privilegeret ved at kunne bygge min egen kundegruppe op samtidig med uddannelsen, men det har også været det sværeste. Jeg har stået selvstændigt fra dag ét og kørt mit eget flow ved siden af skolen. Det er jeg faktisk ret stolt af.”

Men han lægger ikke skjul på, at det har krævet store ofre.

”Jeg ville ikke nødvendigvis anbefale andre at gøre det på samme måde. Jeg har gået på kompromis med mange ting undervejs, men nu begynder jeg også at høste frugterne.”

For Lee handler frisørfaget om langt mere end hår.

”Det passer virkelig godt til min personlighed. Jeg er social, jeg kan lide kontakten med mennesker, og jeg elsker følelsen af at kunne gøre sig umage og skabe noget, der giver folk et smil på læben.”

Samtidig er han drevet af en konstant lyst til udvikling.

”Selv efter sølvmedaljen føler jeg stadig, at der er tusind ting, jeg gerne vil blive bedre til. Det er også det fede ved frisørfaget – du kan gå i så mange retninger og fordybe dig i forskellige discipliner.”

Skolen blev en jagt på forståelse

På frisørskolen blev han hurtigt kendt for sin store arbejdsdisciplin og sit høje ambitionsniveau.

”Jeg var meget fokuseret, og jeg var aldrig bange for at spørge om hjælp. Jeg tror faktisk, det er en styrke at turde være sårbar og sige, at man ikke ved noget endnu.”

Han beskriver lærerne som eksperter på hver deres område, og han stoppede sjældent med at stille spørgsmål, før han havde fået svar.

”Jeg startede i en voksenklasse med folk, der allerede havde erfaring, og niveauet var højt. Det motiverede mig. Jeg vidste fra begyndelsen, at uddannelsen ville blive rigtig svær, men jeg tænkte også: Hvorfor skulle jeg ikke kunne blive en af de bedste?”

Selvom han især er kendt for sit herrearbejde, kastede han sig også kompromisløst over damefaget.

”Da vi havde dametrend, gik jeg all in. Jeg ville vise, at jeg havde forståelsen og kunne lægge en plan. Jeg endte med 12 i dametrend, og det var jeg virkelig stolt af.”

Han fremhæver især svendeprøven som en enorm læringsproces.

”Mit mål var at blive så dygtig inden svendeprøven, at jeg vidste, jeg kunne klare mig godt. Jeg forberedte mig ekstremt meget og vendte hver en sten for at finde ud af, hvad der gav mening.”

Men for ham handler det ikke kun om teknikkerne, men også om helheden.

”Jeg tænker meget over kundeoplevelsen. Hvordan ville jeg selv have det, hvis jeg sad i stolen? Jeg elsker folk, der gør sig umage, og det prøver vi også at skabe i salonen.”

Næste mål er allerede sat

I dag er kalenderen fyldt godt op, og ambitionerne rækker langt videre end medaljer og anerkendelse.

Han drømmer blandt andet om at undervise i fremtiden.

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme ind og undervise på et tidspunkt. Jeg kan huske alle frustrationerne fra selv at skulle lære det, og jeg tror, jeg kunne bidrage med noget der.”

Samtidig arbejder han målrettet på at udvikle salonen og bygge et stærkt team op.

”Mit næste store mål er at skabe et team i salonen med forskellige kompetencer og specialer. Jeg vil gerne skabe en arbejdsplads, hvor folk trives og kan udvikle sig.”

Han fortæller, at der allerede arbejdes bag kulisserne med struktur, kontrakter og udvikling af arbejdsmiljøet.

”Jeg vil gerne skabe en hverdag, der fungerer godt, fordi frisørfaget er hårdt og travlt. Hvis man bygger en god forretning, får frisørerne også bedre mulighed for at dygtiggøre sig.”

Selv tænker han meget strategisk omkring både faglighed og forretning.

”Jeg er meget kendt for herrearbejde, og det bliver hurtigt en snebold, fordi folk anbefaler mig videre. Men jeg laver også farver og damearbejde. Samtidig er jeg realistisk nok til at vide, at det er svært at være ekspert i alting.”

Derfor handler fremtiden også om specialisering og samarbejde.

Inspiration finder han konstant – især gennem sociale medier og mennesker omkring sig.

”Jeg gemmer hele tiden billeder og idéer. Hvis jeg ser nogen på gaden eller i toget med et spændende look, kan jeg godt finde på at spørge, om jeg må tage et billede eller måske bruge dem som model.”

Den kreative energi stopper sjældent.

”Jeg har virkelig mange idéer og tanker hele tiden. Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften.”

Han har allerede lavet egne kataloger og arbejder med modeller i mange forskellige hårtyper og stilarter – fra skandinavisk til afro og asiatisk hår.

Men selvom ambitionerne er store, mærker man tydeligt, at drivkraften ikke først og fremmest handler om titler og medaljer. Den handler om udvikling.

”Hver gang jeg opnår noget, sætter jeg et nyt mål. Så da jeg havde mødt Kong Frederik, var jeg mentalt allerede videre mod næste mål,” siger han smilende og fortsætter:

”Jeg tror ikke, jeg er særlig god til at stå stille.”

For Lee Rochester er frisørfaget blevet mere end et arbejde. Det er blevet en ny identitet.

”Før var jeg bare fodboldspilleren. Nu er jeg også frisør. Og det er faktisk vokset endnu mere på mig, end jeg havde forestillet mig.”