100 år – og stadig på vej frem

Når Marcelklubben den 14. november fejrer sit 100-års jubilæum i Pumpehuset i København, bliver det naturligvis en fejring af en ganske særlig historie. En historie om faglighed, konkurrencer, rejser, shows, stærke personligheder og et fællesskab, der for nogle medlemmer har været en del af livet i mere end seks årtier.

Men hvis man spørger Marcelklubbens præsident, Claus Rasmussen, og Filip Herluf Schelle, der er kasserer i Marcelklubben, er det mindst lige så vigtigt, hvad der skal ske i de næste 100 år.

"Det ville være helt forkert, hvis vi kun brugte jubilæet til bare at kigge bagud," siger Claus Rasmussen.

"Selvfølgelig skal vi være stolte af vores historie. Den er fantastisk, og den fortæller meget om, hvem vi er. Men Marcel blev jo i sin tid skabt, fordi en gruppe frisører kunne se, at faget var under forandring. Og den evne til at forandre sig er måske noget af det vigtigste, vi kan tage med os ind i fremtiden."

Født af forandring

Historien om DameFrisørklubben Marcel begynder i 1926” – i en tid, hvor barberfaget var under pres.

Sikkerhedsskraberen havde gjort det muligt for mænd at barbere sig hjemme, og en vigtig del af barberernes traditionelle forretning var dermed ved at forsvinde. Samtidig var kvindernes hår og mode under hastig forandring. Håret blev kortere, nye former opstod, og både kemi, bølger og nye teknikker vandt frem.

Nogle af tidens barbermestre valgte ikke at kæmpe imod udviklingen. De valgte at lære nyt. De rejste, hentede inspiration, underviste hinanden og kastede sig over de nye muligheder i damefrisering. Det var i det miljø, Frisørklubben Marcel blev født.

"Det er faktisk en utrolig vigtig del af vores historie," siger Filip Herluf Schelle.

"Når man ser på Marcel i dag, kunne man måske tro, at vi først og fremmest er en traditionsrig klub. Og det er vi selvfølgelig også. Men vi er grundlagt på forandring. Klubben opstod, fordi nogle fagfolk forstod, at det, de kunne i går, ikke nødvendigvis var nok i morgen."

Og den tanke er mindst lige så relevant i 2026.

"Frisørbranchen forandrer sig hele tiden. Kundernes forventninger ændrer sig, teknikker udvikler sig, og nye generationer ser måske på faget på en anden måde. Det kan vi ikke stoppe. Spørgsmålet er, om vi vil være en del af udviklingen."

Det skulle betyde noget at være medlem

Gennem Marcels historie har medlemskabet aldrig bare været et medlemskort.

Man kan ikke nødvendigvis bare melde sig ind. Nye medlemmer skal anbefales, vurderes og demonstrere deres faglige kunnen. Ideen var og er enkel: Det skal betyde noget at blive medlem – og det skal også betyde noget at være medlem.

"Vi taler meget om, hvad det vil sige at være Marcel i dag," siger Claus Rasmussen.

"Branchen er blevet langt bredere, og man kan ikke længere sige, at alle skal kunne præcis det samme. Vi har dygtige klippere, farveteknikere, barberer, undervisere og kreative mennesker, der arbejder meget forskelligt med faget."

Det afgørende er derfor ikke, at medlemmerne ligner hinanden.

"Tværtimod," siger Filip Herluf Schelle. "Noget af det spændende ved Marcel er netop, at man kommer med forskellige kompetencer og perspektiver. Men man skal have noget, man vil bidrage med. Marcel skal være et fællesskab, hvor man både kan lære af andre og selv give noget videre."

Det er en balance, der bliver stadig vigtigere i en tid, hvor fællesskaber konkurrerer med en verden af hurtige digitale tilbud.

"Du kan finde utrolig meget inspiration på sociale medier. Du kan se teknikker og følge frisører fra hele verden. Men det er ikke det samme som at stå sammen i et rum, skabe noget sammen og have mennesker omkring sig, som udfordrer dig," siger Claus Rasmussen.

"Det fællesskab kan man ikke bare downloade."

Traditioner er ikke vigtigere end mennesker

Marcels historie rummer masser af faglighed og alvor – men også masser af humor.

I lange perioder mødte medlemmerne eksempelvis op i smoking til klubbens arrangementer. Det siger noget om den betydning og højtidelighed, man tillagde fællesskabet.

Men Marcel har aldrig kun været pokaler, konkurrencer og formelle møder.

Historierne fra klubbens lange liv handler også om rejser, fester og venskaber. Om medlemmer, der har kendt hinanden gennem et helt arbejdsliv – og nogle gange gennem flere generationer.

Der findes familier, hvor Marcel-medlemskabet er gået i arv, og i én familie har hele tre forskellige familiemedlemmer gennem tiden været præsident i klubben.

"Det fortæller noget om, hvor stærkt et fællesskab Marcel har været," siger Claus Rasmussen.

"Der er medlemmer, som har været her i mere end 60 år. Det er jo ikke bare en fritidsinteresse. Marcel er blevet en del af deres livshistorie."

Men netop den stærke historie forpligter også.

"Vi skal passe på, at traditionerne ikke bliver vigtigere end menneskerne," siger Filip Herluf Schelle. "Historien er vigtig, men den må aldrig blive en undskyldning for at stå stille."

En klub, der også har lært af sine fejl, og ikke alle kapitler i Marcels historie er lige stolte.

På klubbens første officielle gruppefoto står en kvinde i baggrunden, mens de mandlige stiftere udgør den officielle gruppe. Det var naturligt nok et produkt af en tid, hvor barberfaget var stærkt præget af mænd.

Og klubben holdt faktisk fast i kun at optage mænd, selv om kvinder for længst var blevet en naturlig og afgørende del af frisørfaget.

Det ændrede sig heldigvis. Kvinder blev optaget i klubben, fik plads i bestyrelsen og konkurrencerne og blev en naturlig del af Marcel. Senere fik klubben også sin første kvindelige præsident.

"Det er også en del af vores historie, og det skal vi ikke forsøge at skjule," siger Claus Rasmussen.

"En klub, der har eksisteret i 100 år, har naturligvis også taget nogle forkerte beslutninger undervejs. Det vigtigste er, at man kan lære af dem."

For Marcel handler fremtiden netop om at være åben.

"Hvis vi vil være relevante, skal vi være nysgerrige. Vi skal kunne lytte til nye generationer og nye idéer – også når de udfordrer det, vi selv er vant til," siger Filip Herluf Schelle.

Når de unge får lov til at larme

Det er heller ikke første gang i Marcels historie, at en ny generation har udfordret de eksisterende rammer.

Konkurrencefrisering har gennem mange år været en central del af klubbens identitet. Men nye medlemmer begyndte på et tidspunkt at tænke anderledes.

Der opstod en kreativ afdeling, hvor frisørfaget blev blandet med musik, dans, film og scenografi. Hår blev en del af større visuelle fortællinger og shows – og ikke alle var nødvendigvis begejstrede fra begyndelsen.

Men det var måske netop pointen.

"Det er sundt, når der kommer nye idéer," siger Filip Herluf Schelle.

"Hvis en ny generation kan komme ind i en 100 år gammel klub og forandre alt uden at skabe diskussion, så er der måske ikke særlig meget på spil."

De kreative initiativer udviklede sig siden til store shows på københavnske scener og blev endnu et bevis på, at Marcel kan tage frisørfaget ud af salonen og vise det i nye sammenhænge.

"Det er stadig noget af det, vi gerne vil," siger Claus Rasmussen. "Vi vil skabe oplevelser. Vi vil inspirere. Og vi vil vise, hvor kreativ og mangfoldig vores branche er."

Historien er ikke produktet

Jubilæumsåret kommer derfor ikke til at betyde, at Marcel skruer ned for ambitionerne.

Tværtimod oplever klubben, at nye medlemmer kommer til – medlemmer, der ikke nødvendigvis kender alle historierne, alle pokalerne eller navnene på de mennesker, der har præget klubben gennem generationer.

Og det er en styrke.

"Nye medlemmer kommer ikke ind, fordi de vil passe på et museum," siger Claus Rasmussen.

"De kommer, fordi Marcel skal give mening for dem nu. Derfor skal der være faglighed, inspiration og oplevelser. Og der skal være et fællesskab, hvor man møder mennesker, man ellers måske aldrig ville have mødt."

Klubbens store arkiv med gamle billeder, protokoller, fagblade, diplomer og medaljer er en vigtig del af fortællingen. Men arkivet skal bruges – ikke dyrkes som et alter, er Filip og Claus to enige om.

"Historien bliver først rigtig interessant, når den kan fortælle os noget om nutiden," siger Filip Herluf Schelle.

"Når man ser tilbage, opdager man faktisk, hvor mange af de samme diskussioner der opstår igen og igen. Nye teknologier, nye kundevaner, nye generationer og diskussioner om kvalitet og faglighed. Verden ændrer sig, men behovet for at udvikle sig er det samme."

100 år er ikke målet

Den 14. november samles fortid og fremtid, når Marcel Centum indtager Pumpehuset. Det bliver en fejring af 100 års historie – men først og fremmest et billede af den klub, Marcel ønsker at være fremover.

Her skal medlemmer med årtiers erfaring møde de nye kræfter. Traditioner skal møde nye idéer. Og frisørfaget skal igen vise, hvor meget det kan, når kreative mennesker arbejder sammen.

"Vi håber, at de medlemmer, der har været med i 40 eller 60 år, kan genkende Marcel," siger Claus Rasmussen. "Men vi håber samtidig, at et nyt medlem kan mærke, at der er plads til at skabe noget, vi endnu ikke har set."

Det er måske den største udfordring – og den største styrke – ved at være en klub med 100 års historie. At holde fast i det, der betyder noget, uden at holde fast i alt.

"Marcel er ikke først og fremmest pokalerne, vedtægterne eller traditionerne," siger Filip Herluf Schelle. "Marcel er de mennesker, der vælger at bruge deres tid og energi på fællesskabet. Dem, der kommer med idéer, udfordrer hinanden, lærer fra sig og skaber noget sammen."

Og hvis klubben også om 30, 40 eller 60 år skal have medlemmer, der ser Marcel som en vigtig del af deres liv, så må den nødvendigvis blive ved med at forandre sig.

For 100 år er ikke målet. Det er bare endnu et kapitel. Og Frisørklubben Marcel er langt fra færdig med at skrive resten af historien.