TOCG opkøber Hairlust

The Organic Consumer Group (TOCG) har købt 100% af anparterne i det danske premium hårplejebrand Hairlust og tilføjer dermed et ikonisk brand til porteføljen. Med købet bliver Hairlust en del af en international gruppe af beauty brands med fokus på økologisk og naturlig skønhed.

Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand - Stiftere af Hairlust. Foto: Hairlust.dk

TOCG blev grundlagt i 2022 og sigter mod at blive en førende aktør inden for det europæiske område for naturlige skønhedsprodukter, ofte omtalt som »clean beauty«, ved at forene ressourcerne fra ligesindede iværksættere og brands. TOCG ejer blandt andet La Saponaria og Dr Organic, der ligesom Hairlust, er B Corp certificerede, en anerkendt ordning for virksomheder, der frivilligt opfylder høje standarder for social og miljømæssig påvirkning, ansvarlighed og gennemsigtighed.

Hairlust er stolt af at være på forkant med de seneste trends indenfor skønhed til håret, der imødeser den stigende efterspørgsel på naturlige produkter og gennemsigtighed. Hairlust producerer primært sine hårprodukter i Danmark, hvor størstedelen er certificeret økologiske og naturlige.

Ledelsen og medarbejderne i Hairlust forbliver i deres roller og vil fortsat drive firmaet fra Danmark. Medstifterne, Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand, geninvesterer en del af købesummen i TOCG.

Rasmus Serup, CEO og medstifter af Hairlust, udtaler: “Vi er utrolig begejstrede for at blive en del af TOCG og stolte af at indgå i en gruppe af stærke internationale brands, som deler vores passion for naturlig og bæredygtig skønhed. Med TOCG i ryggen får vi adgang til nye ressourcer, viden og netværk, der vil hjælpe Hairlust med at blomstre til sit fulde potentiale. Vi ser TOCG som det perfekte match til at hjælpe os med at løfte Hairlust til næste niveau sammen.”

Henri Vindevogel, President og Co-founder hos TOCG, udtaler: "Vi er begejstrede for at byde Hairlust velkommen i TOCG-familien og ser frem til at støtte teamet gennem den næste vækstfase. Dette langsigtede partnerskab vil ikke kun styrke vores D2C-kompetencer, men også tilføje et segment med stort potentiale inden for naturlig hårpleje til vores portefølje.”

Han suppleres af An Driessens, CEO hos TOCG: “Dette opkøb markerer endnu en vigtig milepæl i vores ambitiøse vækststrategi. Vi byder varmt velkommen til Hairlust-teamet i TOCG og ser frem til at arbejde tæt sammen om at skalere brandet og udvide dets internationale vækst. Med dette skridt vil TOCG’s omsætning overstige 60 mio. EUR, hvilket bringer os tættere på vores mål om at blive en ledende aktør inden for naturlig skønhed i Europa.”

hair.dk

Sådan kan du spare op til 40 % på kortgebyrer

Relateret indhold

09.10.2025We Are One Denmark

Sponseret

Nye Abundant Blowout – maksimalt volumen

09.10.2025We Are One Denmark

Sponseret

Den nye og forbedrede Pure Abundance™

07.10.2025We Are One Denmark

Sponseret

NYHED: Èn olie, uendelige muligheder

06.10.2025KAO DENMARK A/S

Sponseret

Nye Glow farver fra Goldwell

30.09.2025hair.dk

En rejse mellem turbulens, trofasthed og nye muligheder

29.09.2025Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

Filupa - et dansk brand med omtanke

26.09.2025ZENZ

Sponseret

ZENZ lancerer parfumefri Silver Shampoo

26.09.2025hair.dk

TOCG opkøber Hairlust

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023