The Body Shop genopstår

Tidligere ansatte har købt rettighederne til The Body Shop i Sverige og Danmark og vil sikre en bæredygtig fremtid for firmaet

Tidligere ansatte har købt rettighederne til The Body Shop i Danmark og Sverige. Foto: The Body Shop

Efter nyligt globalt ejerskifte er The Body Shop tilbage på sporet med fornyede kræfter og i Sverige og Danmark bliver det nu med svenske og danske ejere ved roret.

En stærk ejergruppe med fire erfarne profiler skal fremover stå i spidsen for at drive det etiske skønhedsfirma som head franchiseejere i Sverige og Danmark. Alle fire har på et tidspunkt i deres karriere haft lederroller hos The Body Shop, og har desuden bred international erfaring fra andre store firmaer.

Tegnende for ejergruppen er to tidligere administrerende direktører, Mark Hermann og Cecilia Daun og med på ejerholdet er også Alexis Tchikladzé og Nina Juul, som alle er fælles om et brændende ønske om at genoplive skønhedsbrandet. Med tidligere erfaring fra The Body Shop har de ikke sluppet kærligheden til det grønne firma og kaster nu deres passion og investering i projektet.

“Verden har brug for et værdistærkt brand som The Body Shop og kunderne fortjener effektive og innovative produkter med ordentlig etik til fair priser” udtaler Mark Hermann (medejer og CEO).

Trods dystre udmeldinger har The Body Shop ikke været helt lukket – mange butikker verden over er forblevet åbne inklusive selvstændigt ejede butikker i Sverige og Danmark (franchise). Men det har været en hård medfart for firmaet og ansatte under det midlertidige globale ejerskifte.

Den nye ejerkreds bag The Body Shop. Foto: The Body Shop

Nu er der nye spillere på banen både for det globale firma, som har fået nye dedikerede ejere i firmaet Auréa under ledelse af CEO Charles Denton og en ny fremtid for brandet i Sverige og Danmark med de nye ejere og en konkret handlingsplan.

The Body Shop har været pioner for etisk skønhedspleje siden dets start i 1976, hvor det revolutionerede branchen ved bl.a. at kæmpe imod dyreforsøg, for miljøet og fair handel og som noget helt unikt involverede kunder med aktivistiske kampagner. Firmaet sælger skønhedsplejeprodukter med fokus på innovative, naturlige og 100% vegansk certificerede ingredienser.

Fornyelse af The Body Shop og berettigelse som brand

Ejergruppen vil fremtidssikre firmaet med en ny forretningsmodel, der involverer stærkt fokus på digital udvikling, ekstraordinær kundeoplevelse og strategisk omnichannel salg med B2B og DTC. De er overbeviste om at The Body Shop kan genvinde positionen som ledende aktør indenfor skønhed.

”Det er ikke direkte en genoplivning, for brandet har ikke været dødt, men det er nye positive visioner, kompetencer og kræfter til innovation” udtaler Cecilia Daun.

Ejergruppen ser en unik mulighed for at nå nye kundegrupper og samtidigt begejstre de mange loyale fans.

De er bevidste om at der skal en stor indsats til for at opbygge ny webshop, systemer og logistik samt genskabe kundedatabasen. De arbejder døgnet rundt for at gøre det muligt at lancere den spritnye webshop i starten af november, samt at åbne flagskibsbutikker i Malmø og Stockholm ligeledes i november.

Foto: The Body Shop

Noget af det første head franchiseejerne vil tage fat på er at supporte de nuværende 20+ privatejede butikker (franchise), som har kæmpet en brav kamp. Butiksejerne er entreprenante forretningskvinder for hvem The Body Shop ikke ”bare” er et brand, men en filosofi og en livsstil. En nuværende forretningsejer har allerede lavet aftale om en butik mere.

Og så vil de være hvor kunderne er og involvere dem. ”Vi vil råbe højt om hvorfor The Body Shop er unik og lytte til kundernes ønsker og bekymringer og sammen vil vi skabe forandring ” siger Nina Juul.

Mark Hermann afslutter ”Vi er ildsjæle, der har løftet store opgaver før og ikke er bange for at tage fat. Vi tror på, at det godt kan være professionelt at have det sjovt, så vi værner om en kultur med plads til mod, forskelligheder og vilde idéer”.FAKTA:

Om The Body Shop

Om The Body Shop:

The Body Shop er et globalt forandringsskabende skønhedsfirma. De tilbyder produkter af høj kvalitet indenfor hud- og hårpleje samt makeup, som er etisk producerede med fokus på effektive og naturlige ingredienser.
Firmaet blev grundlagt i 1976 i England af Anita Roddick, der med fremsyn og aktivistisk tilgang skabte et ikonisk brand med stærke værdier bl.a. kampen imod dyreforsøg, for menneskerettigheder, miljøfokus, Fair Trade handel samt et inkluderende skønhedsideal med fokus på selvværd. Det var langt før sin tid og revolutionerede skønhedsbranchen. The Body Shop er en certificeret B Corp™ virksomhed og det første globale skønhedsbrand, der har opnået at få 100% produktformuleringer certificeret af The Vegan Society.

Om head franchise-ejergruppen:

Mark Hermann: CEO og medejer.
Stor international erfaring fra globale skønhedsfirmaer i direktørroller hos bl.a. Molton Brown og Dermalogica. Mark var tidligere ansat hos The Body Shop i 15 år, herunder som General Manager for Sverige og Danmark 2007-13 og siden på det globale kontor. Med et stærkt forretningsstrategisk fokus og lang erfaring med forhandlinger og relations opbygning er Mark godt rustet til at lede virksomheden gennem omstilling.

Cecilia Daun: Chair(wo)man of the board og medejer
Bred erfaring fra ledende roller i forskellige brancher og nuværende direktør for et større byggefirma. Cecilia har 25 års erfaring fra The Body Shop, hvor hun tidligere var General Manager for den svenske og danske del (2013- 16). Hun tilfører et stærkt netværk, analytisk forretningsforståelse og kendskab til detailhandlens dynamik.

Alexis Tchikladze: COO og medejer
Omfattende erfaring indenfor økonomi og controling fra store firmaer som L’Oréal og Chanel. Tidligere Head of Finance for The Body Shop, hvor han har var i 8 år. Alexis ekspertiseområde er optimering af forretningssystemer, sikring af omkostningseffektivitet og at drive langsigtet bæredygtig vækst.

Nina Juul: Sales & Customer experience Director og medejer
Solid international erfaring fra ledende stillinger i forskellige lande og senest senior konsulent og executive coach. Tidligere del af The Body Shop i 20 år, hvor hun var Retail Director for EMEA indtil 2018 og før det bl.a. Head of Retail i Sverige og Danmark. Ninas fokus er kundeoplevelse, udvikling af koncepter og relationer samt værdidrevet salg.

hair.dk

Sådan kan du spare op til 40 % på kortgebyrer

Relateret indhold

13.03.2026hair.dk

Dansk erhvervsliv i stor, fælles kampagne mod formueskat

12.03.2026hair.dk

Grønne udsagn var vildledende

11.03.2026hair.dk

Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn

10.03.2026hair.dk

Færre danske virksomheder går konkurs

09.03.2026hair.dk

SMV’er bakker op om juniormesterlære

09.03.2026hair.dk

Forbrugerne famler i kemijunglen

06.03.2026hair.dk

Nye regler om løngennemsigtighed på vej

05.03.2026hair.dk

70 pct. af virksomhederne bruger nu AI

Events

Se alle
Frisørland Hair and Body Care
Kursus
GLYNT Shadows master

Få styr på farverne og boost din faglige power. Dette kursus guider dig sikkert igennem principperne bag hårfarvning og giver dig en solid forståelse for GLYNT Shadows-farvesystem.

Dato

09.03.2026

Tid

09:30

Sted

Pårup

Frisørland Hair and Body Care
Kursus
EVO Knowledge master & base coat

Oplev evo – fra farveforståelse til stylingmagi!

Dato

10.03.2026

Tid

08:30

Sted

Herlev

Frisørland Hair and Body Care
Kursus
HÅROLOGI Color foundation

Bliv tryg i dine farvevalg og styrk din faglige selvsikkerhed Dette kursus er designet til dig, der ønsker en grundig introduktion til Hårologis farveunivers. Vi dykker ned i både teori og teknik og giver dig redskaberne til at arbejde professionelt, kreativt og sikkert med Hårologis farvesystem.

Dato

10.03.2026

Tid

09:30

Sted

Pårup

Frisørland Hair and Body Care
Kursus
EVO Light side of life

Husk, der er altid noget at smile over som frisør! Kurset er for dig, der vil mestre lysning i både folie, frihånd og ”global” - med selvtillid og præcision.

Dato

11.03.2026

Tid

09:00

Sted

Herlev

Trontveit
Kursus
All About The Ladies Kursus

Er du klar til en aften fyldt med inspiration, faglig fordybelse og masser af nye idéer til dit arbejde i salonen? Så kom med til en helt særlig Look and Learn-session med vores fantastiske teknikere Minna Trontveit Jensen og Marianne Blomstrøm.

Dato

16.03.2026

Sted

Roskilde

ZENZ
Kursus
Farvekursus Balayage

Bliv fortrolig med forskellige lysningsteknikker som balayage, babylights, ombré, teasylights og meget mere.

Dato

16.03.2026

Tid

09:00

Sted

Thoravej 7 st, 2400 Kbh. NV.

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023