Skal en dygtig frisør virkelig kunne det hele?

Jeg har været frisør siden 00'erne, men hvis nogen dengang havde fortalt mig, at jeg en dag skulle bygge en stor del af mit arbejdsliv op omkring brudestyling, undervisning og specialisering, havde jeg nok ikke set den komme.

Som frisør lærer vi jo netop at kunne lidt af det hele.

Vi klipper. Vi farver. Vi vejleder. Vi styler. Vi arbejder med mennesker og med trends, kemi, form, teknik og kreativitet.

Og måske ligger der også en forventning i vores fag om, at en rigtig dygtig frisør helst skal være god til det hele.

Men skal vi egentlig det?

For mit eget vedkommende begyndte svaret på det spørgsmål for alvor at tage form under corona.

Da over 100 frisører sad klar bag skærmen

Lige inden den anden coronanedlukning var jeg blevet sygemeldt med stress fra mit arbejde på erhvervsskolen. Kombinationen af sygemelding, lockdown og et lukket optag af frisørelever endte med en fyring.

Pludselig sad jeg hjemme.

Og for anden gang i mit arbejdsliv skulle jeg finde ud af, hvem jeg egentlig var fagligt.

Det interessante var, at jeg langt fra var den eneste frisør, der savnede sit fag.

Der sad rigtig mange frisører derhjemme og hungrede efter faglighed, inspiration og kontakt med andre fra branchen. Derfor begyndte jeg at lave gratis onlineworkshops i forskellige frisørgrupper på Facebook.

Til mit første officielle live-minikursus deltog mere end 100 frisører.

Det overraskede mig.

Men det, der overraskede mig endnu mere, var alle de beskeder og samtaler, der fulgte.

For igen og igen hørte jeg noget i stil med:

“Jeg får helt ondt i maven, når en kunde beder om en opsætning.”

Det var jo dygtige, uddannede frisører.

De kunne klippe avancerede former, arbejde med farveteori og løse komplekse behandlinger – men når det kom til opsætning, oplevede mange, at de manglede en metode at falde tilbage på.

Hvis vi kan lære en grundteknik i klip – hvorfor så ikke i opsætning?

Her begyndte min baggrund som underviser og erhvervspædagog for alvor at blande sig med min frisørfaglighed.

For når vi lærer at klippe, starter vi heller ikke med at improvisere os frem til det hele.

Vi lærer grundteknikker.

Vi forstår sektioner, vinkler, opbygning og form. Og først når fundamentet sidder, begynder vi for alvor at lege.

Så hvorfor skulle opsætninger være anderledes?

Jeg begyndte at bryde mit eget arbejde ned og udvikle det, jeg i dag kalder min grundopskrift.

Ikke en opskrift på en bestemt opsætning, som alle skal kopiere.

Men et teknisk fundament, man kan vende tilbage til, når Pinterest-billedet lander foran én, og hjernen ellers har lyst til at gå lidt i stå.

Det blev for mig startskuddet til det, RiiStyle Academy er blevet til i dag.

Teknikken viste sig kun at være begyndelsen

I 2022 startede de første kursister på første version af Brudespecialist Uddannelsen.

Dengang foregik den primært som online selvstudie med en certificeringsdag.

Det passede godt til tiden. Frisørerne var blevet langt mere åbne over for onlineundervisning, og mange havde brug for at kunne opkvalificere sig samtidig med, at de passede deres salon og forsøgte at få økonomien på fode igen efter corona.

Men efterhånden som flere gennemførte uddannelsen, begyndte jeg at opdage noget.

Det var ikke nok at lære dem håret.

De havde også spørgsmål som:

Hvordan tager jeg egentlig ordentligt imod en brud?

Hvordan holder jeg en god konsultation?

Hvad skal jeg tage for min tid?

Hvordan får jeg brudene ind i kalenderen?

Hvordan viser jeg, hvad jeg kan?

Og måske vigtigst:

Hvordan bygger jeg en forretning omkring det her, uden at jeg bare skal løbe endnu stærkere?

Derfor har uddannelsen ændret sig løbende. I dag fylder hands-on-undervisning langt mere, makeup er blevet en større del af uddannelsen, og forretning, prissætning, kunderejse og specialistidentitet er blevet en naturlig del af det faglige arbejde.

For specialisering handler efter min mening ikke kun om at blive dygtigere til én bestemt teknik.

Det handler også om at vide, hvad man gerne vil være kendt for.

Måske skal forretningen passe til frisøren – og ikke omvendt

Noget af det, jeg oplever fylde mere og mere blandt frisører, er ønsket om at skabe et arbejdsliv, man faktisk kan holde til. 

ikke nødvendigvis et mindre ambitiøst arbejdsliv.

Bare et mere bevidst et.

Jeg møder frisører, som ikke nødvendigvis ønsker flere kunder, flere behandlinger og længere arbejdsdage.

De vil gerne være rigtig dygtige til noget.

De vil gerne kunne tage en pris, der matcher den oplevelse og faglighed, de leverer.

Og de vil gerne bruge mere af deres arbejdsdag på det, der faktisk giver dem energi.

Det synes jeg er en interessant udvikling i vores branche.

For måske er spørgsmålet ikke altid:

“Hvad kan jeg ellers lære?”

Måske skal vi nogle gange spørge:

“Hvad vil jeg egentlig gerne gå i dybden med?”

Konkurrenter – eller kollegaer?

Der er også én ting, jeg ikke havde forudset, da uddannelsen begyndte.

Hvor stor betydning fællesskabet ville få.

Jeg troede selvfølgelig, at teknikken og det faglige indhold skulle være omdrejningspunktet.

Men når jeg taler med kursisterne, er noget af det, de ofte fremhæver, følelsen af at have andre at sparre med.

At man ikke står alene.

At andre gerne må være dygtige uden at være konkurrenter.

At man kan dele erfaringer, tvivl og succeser med mennesker, der forstår præcis, hvad man står med.

For mig er dét også en del af det at finde sit speciale.

Man bliver en del af et fagligt miljø omkring noget, man virkelig interesserer sig for.

54 specialister – og ikke et mål om at uddanne flest muligt

I dag, i august 2026, er 54 frisører blevet certificeret gennem Brudespecialist Uddannelsen på landsplan.

Vi har bevidst valgt kun at udbyde 10 uddannelsespladser om året.

Ikke for at skabe kunstig eksklusivitet.

Men fordi specialisering også skal give mening bagefter.

I vores branche vil der altid være frisører på barsel, sygemelding, nogen der skifter retning og andre, der kommer til. Derfor skal der løbende nye specialister til.

Men mit mål er ikke at uddanne så mange som muligt.

Mit mål er, at en kommende brud i hele Danmark i stigende grad skal have mulighed for aktivt at vælge en frisøruddannet og certificeret brudespecialist, hvis det er det, hun ønsker.

Og samtidig skal der være et reelt marked og et fagligt ståsted for de frisører, der vælger specialiseringen.

Jeg har fundet min niche

Når jeg ser tilbage, er jeg ikke i tvivl om, at jeg har fundet min niche.

Men det sjove er, at det faktisk ikke primært er håret eller makeuppen, der driver mig.

Når jeg selv arbejder med brude, er det bryllupsmorgenen.

Stemningen.

De der særlige timer, hvor forventning, nervøsitet, glæde og ro findes på samme tid.

Og når jeg underviser, er det relationerne.

At se en frisør gå fra “Jeg håber, jeg kan finde ud af det” til “Jeg ved godt, hvad jeg gør.”

Jeg behøver ikke de store scener, pailletter, stiletter eller mærkeligt hår med hønsenet.

Jeg bliver langt mere optaget af faglighed, menneskelighed, trivsel, tryghed og af at skabe noget, man rent faktisk har lyst til at stå op til.

Og måske er det i virkeligheden dér, specialisering bliver rigtig interessant.

Ikke når den gør vores fag mindre.

Men når den giver os mulighed for at gå dybere.