Er Håropsætning En Overset Disciplin i Frisøruddannelsen?
Mange frisører, der føler sig usikre på opsætninger, selvom de er veluddannede. De nyligt overståede svendeprøver, viser stor variation i det arbejde, der bliver leveret. Vi ser alt fra middelmådigt udførte stylinger og forældede stilarter, som hverken er tidssvarende eller salgsbare, til fantastisk flot håndværk og kreativitet.
En professionel brudeopsætning, der kombinerer teknisk præcision med kreativ flair samt kvalitet og selvtillid, er hvad vi bør sikre, at alle frisører får i deres uddannelse.. Foto: Foto: Endersby - Hair by Helene
Er Håropsætning En Overset Disciplin i Frisøruddannelsen?
Som kursusudbyder og brudespecialist har jeg længe været opmærksom på, at håropsætning er en disciplin, der ofte bliver overset i frisøruddannelsen. Og det handler ikke kun om de tekniske færdigheder – det handler også om, at mange frisører føler sig usikre, når det kommer til opsætninger, især når vi taler om brudeopsætninger.
Jeg ser ofte, at frisører, der er blevet uddannet, simpelthen ikke tør tage opgaverne med opsætninger på sig. Det resulterer i, at kunder ender hos ufaglærte stylister, der måske har lært opsætningsteknikker via internettet eller egen flair. Jeg har hørt fra mange frisører, at de føler, at undervisningen på skolerne er mangelfuld og ikke giver dem den selvtillid, de har brug for, for at udføre opsætninger på et højt niveau. Ofte virker det som om, det kun er de få, der har en naturlig flair for opsætninger, som får det udbytte, de behøver.
Når vi ser på frisøruddannelsen generelt, er vi sikre på, at uanset hvilken skole man vælger, lærer eleverne de samme 4 grundlæggende klippeteknikker og forstår og arbejder ud fra den generelle farveteori. Disse teknikker og teorier er fundamentet for det, vi gør som frisører, og de opdateres løbende for at holde sig i trit med tendenser og nye metoder. Men desværre ser vi ikke den samme systematik og standardisering, når det kommer til opsætninger og styling. Undervisningen i håropsætninger bliver alt for ofte overladt til den enkelte undervisers niveau og stil, hvilket betyder, at eleverne ikke nødvendigvis lærer de samme grundlæggende opsætningsteknikker eller får en ensartet forståelse af disciplinen.
Jeg har også lagt mærke til, at når vi ser på de nyligt overståede svendeprøver, er der en stor variation i det arbejde, der bliver leveret. Vi ser alt fra middelmådigt udførte stylinger og forældede stilarter, som hverken er tidssvarende eller salgsbare, til fantastisk flot håndværk og kreativitet. Denne variation viser tydeligt, at vi mangler en ensartet og konkret tilgang til opsætningsteknikker i vores uddannelse, hvilket gør det svært for både elever og kunder at vide, hvad de kan forvente.
Jeg ved, at der er mange frisører, der føler sig usikre på opsætninger, selvom de er veluddannede. Jeg vil gerne høre jeres erfaringer: Hvordan har I oplevet undervisningen i håropsætninger under jeres uddannelse? Har I følt, at I har fået nok teknisk træning og selvtillid til at kunne lave professionelle opsætninger, især til brude? Hvordan har I håndteret den usikkerhed, der ofte følger med opsætninger?
Jeg håber, at vi kan få gang i en god debat, hvor frisører kan dele deres oplevelser og tanker. Måske vi sammen kan finde ud af, hvordan vi kan sikre, at håropsætning får den opmærksomhed, det fortjener i vores uddannelsessystem, så vi kan hjælpe de kommende frisører med at opbygge både teknik og selvtillid til at mestre denne vigtige disciplin.
Foto: Udørt af Tina Månsson - Park by Månsson
Foto: Udført af Helle Ahrentløv - Frisør Pigalle
Foto: Udført af Karina Hvid - hair by Hvid
Foto: Tina PARK By Månsson