Nyt værktøj skal skabe et sundere psykosocialt arbejdsmiljø
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.
Foto: 123RF.com
”Det er begrænset, hvor meget effekt for eksempel et mindfulness-kursus har på arbejdsmiljøet. Når der opstår problemer med arbejdsmiljøet, kan virksomheder med fordel kigge på, om noget i selve arbejdet kan ændres – og ikke kun på, hvordan den enkelte håndterer det.” Det fortæller Asta Kjærgaard, der er videnskabelig assistent på NFA og hovedforfatter bag det nye studie.
Hun understreger dog, at man ikke nødvendigvis alene skal se på organisatoriske forandringer for at forbedre arbejdsmiljøet.
”Man kan med fordel arbejde med flere forskellige typer af indsatser og kombinere løsninger, der er rettet mod både et organisatorisk og individuelt plan.”
Studiet tager udgangspunkt i at flere arbejdspladser i dag kæmper med udfordringer som arbejdspres, mangel på tid og utilstrækkelige ressourcer til at løse deres kerneopgaver. Det kan dog være svært at vide, hvor man bedst sætter ind, når problemerne melder deres ankomst.
Med det ny studie er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) nu dykket ned i, hvilke slags løsninger der er de mest effektive til at løse problemer i det psykosociale arbejdsmiljø. Det har ført til udviklingen af en ny model, der skal hjælpe arbejdspladser til at sætte ind over for psykosociale udfordringer i arbejdsmiljøet.
Udfordringerne kan blandt andet være højt arbejdspres, uklare krav fra ledelsen, manglende støtte fra kolleger og vold og trusler. Alt sammen noget som påvirker medarbejderes trivsel og sundhed og kan føre til stress, sygefravær og lav produktivitet.
Studiet viser, at tiltag på et organisatorisk niveau har den største effekt, og at tiltag rettet mod de enkelte medarbejdere har den mindste.
Nyt hierarki har manglet
Studiet er mundet ud i en model, som kan bruges ude på arbejdspladserne og giver en enkel og forskningsbaseret ramme at handle ud fra, når de psykosociale arbejdsmiljøproblemer skal løses.
Modellen kaldes Det psykosociale forebyggelseshierarki og er inspireret af det såkaldte Kontrolhierarki, der blev udviklet i USA tilbage i 1950’erne som en metode til at håndtere fysiske arbejdsmiljørisici og eksempelvis forhindre arbejdsulykker.
”Kontrolhierarkiet fokuserer på fysiske ændringer, men det kan ikke direkte overføres til psykosociale udfordringer, så der har manglet et værktøj,” siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, der er seniorforsker på NFA og en del af holdet bag studiet.
Modellen er bygget op ved, at jo højere oppe i hierarkiet en indsats er, desto mere effektiv og langtidsholdbar er den. Det samme gør sig gældende i det nye psykosociale kontrolhierarki.
”Det kan bruges til at kvalificere løsninger, så beslutningerne ikke alene træffes ud fra, hvad, man har en idé om, kunne virke. Samtidig giver det også mulighed for at være opmærksom på ikke altid at ty til den samme slags løsning,” siger Asta Kjærgaard.
Skal gøre det håndgribeligt
Forskerne er kommet frem til det nye hierarkis indhold ved at dykke ned i eksisterende forskning om psykosociale arbejdsmiljøtiltag og finde ud af, hvilke tiltag der har en dokumenteret effekt. De har altså kortlagt, hvor man skal sætte ind for at gøre de største forskelle.
En viden som de efterfølgende har eksemplificeret ved at analysere ni danske arbejdspladsers håndtering af psykosociale arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med deres deltagelse i et aftaleforløb med Arbejdstilsynet.
Det viste sig, at arbejdspladserne oftest satsede på tiltag med fokus på den enkelte medarbejder som for eksempel kurser, politikker og individuel stresshåndtering – tiltag nederst i forebyggelseshierarkiet. Den nye forskning peger dog på, at mere systematiske ændringer og kombinationen af løsninger havde haft en større effekt.
Både Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev og Asta Kjærgaard håber derfor, at den nye model kan gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på det psykosociale område.
”Den nye model skal gøre det mere håndgribeligt at løse udfordringerne. Den giver et overblik over, hvor man kan sætte ind. Det kan forhåbentligt være med til at hjælpe virksomheder med at fokusere på de tiltag, som kan gøre den største forskel, og på den måde skubbe arbejdsmiljøet i en bedre retning,” siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev.
Studiet er støttet af Arbejdstilsynet.