IdHAIR køber Pact Nordic – forener skala, koncepter og stærke brands i frisørbranchen
IdHAIR har opkøbt Pact Nordic med overtagelsesdato den 1. maj 2026. Opkøbet er et strategisk træk, der samler to stærke kompetenceområder i frisørbranchen: skalerbar produktudvikling og kommerciel eksekvering – kombineret med konceptdrevet brand salg og dyb markedsforståelse.
Foto: IdHAIR
Ambitionen er klar: at skabe en endnu stærkere partner for frisører gennem et unikt samspil mellem egne varemærker, stærke eksterne brands og skarpe koncepter.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her!
Når skala møder koncepter
IdHAIR har gennem mange år opbygget en stærk position med fokus på egne produkter, som i dag udgør størstedelen af omsætningen i Danmark. Med egen produktion i Sverige og eksport til mere end 20 markeder har virksomheden opnået en solid platform for kvalitet, volumen og international skalering.
Med opkøbet tilføjes Pact Nordic’s stærke kompetencer inden for konceptbaseret salg og porteføljestyring. Pact Nordic har opbygget en forretning, hvor både egne brands – herunder epiic hair care – og internationale brands spiller sammen i en kommerciel helhed målrettet frisørerne.
Vi er rigtig stærke på skala, undervisning, produktudvikling og egne brands. Med Pact Nordic får vi en masse kompetencer ind, der igennem rigtig mange år både gennem Pact Nordic, men også i tidligere regi, har vist de mestrer konceptsalg og har en dyb forståelse for, hvordan man skaber værdi ude i salonerne. Denne kombination føler jeg mig overbevist om, at vi gennem fortsat hårdt arbejde og kompetencer kan bruge til at flytte begge virksomheder langt længere end vi kunne være nået hver for sig, til stor fordel for kunder, medarbejdere og branchen
Marc Munch Kjærgaard, CEO IdHAIR
Foto: IdHAIR x Pact Nordic
De to virksomheder vil efter skæringsdatoen blive samlet i IdHAIR Company A/S, der vil være lukket for levering af varer fra Pact Nordic 4-10. maj grundet flytning af varelageret.
