Nu vil jeg fejre mit sølvbryllup med mig selv

Tina Dupont er klar til at fejre sølvbryllup med sit livsværk – 25 år som selvstændig frisør i Frisør Dupont & Dupont i Taastrup og ovenikøbet i en branche, hun har navigeret i igennem 45 år. 

Når Tina fortæller om sit arbejdsliv er det som at høre en garvet kaptajn tale om sine år på verdenshavene. For sejlsporten er ud over frisørbranchen hendes store passion. Og det er tydeligt, at livet som selvstændig frisør minder hende om de uforudsigelige oplevelser og glæder, som hun også finder på vandet.

”Man sejler som kaptajn. Du er den, der holder retningen, men du er også den, der tager imod de uforudsete vindpust, retter sejlene til, og i ny og næ må sætte ny kurs. Der er modvind medvind, sidevind og nogle gange skal besætningen have nye roller og gøremål, eller “skiftes ud, “ forklarer Tina med sit karakteristiske glimt i øjet.

Fra Stuhr til egen salon

Tina begyndte sin rejse i frisørfaget for 45 år siden. Hun startede hos Hans Reinholdt, hvor hun fik kendskab til konkurrencefrisering og også høstede medaljer. Derefter kom hun til Stuhr, hvor det hele for alvor tog fart med undervisning, shows rejser og meget mere.

”Det var nogle fantastiske år med meget kreativitet og skønne udfordringer,” siger Tina. Men på et tidspunkt vendte skuden, og Tina fik to børn, Victor og Sofie Dupont, som hun gerne ville tilbringe mere tid med. Derfor startede hun i sine forældres salon i Taastrup, som hun overtog, da hendes far for 25 år siden gik på pension. ”Min far sagde altid, at der kan kun være en kaptajn på et skib, og på det tidspunkt blev det min tur til at navigere videre,”

Begge Tinas børn er i dag også frisører, og de har valgt at arbejder sammen med hende i salonen.

Nye kursændringer skulle der til, og det var ikke uden omkostninger og udfordringer. ”Der skulle og skal stadig holdes fast i roret, så man undgår mytteri og skjulte agendaer,” er Tinas holdning, men det er også vigtigt for hende, at alle skal kende kursen, og at dem, der vil sejle med, belønnes. ”Resten kan sejle i deres egen sø”, siger Tina med et smil.

Hun er ikke bange for at træffe beslutninger. ”Man lærer med tiden at blive mere hardcore. Jeg giver de bedste forhold og lytter, men det skal være et fælles projekt, for gør vi det ikke sammen, vinder vi ikke sejladsen. Jeg får tit kritik af mine ansatte og jeg elsker det. De siger, jeg kaster for mange bolde op i luften, men jeg er dig også med tiden blevet bedre til selv at være med til at gribe nogle af dem,” siger hun, og hun er ikke i tvivl om, at når man arbejder og i der hele taget står sammen som et team af passionerede frisører på alle niveauer, giver det fremdrift i vandet.”

Intercoiffure og det stærke netværk 

Et af de vigtigste ankre i Tinas karriere har været bl.a. Intercoiffure.

”Det er som en klub af andre kaptajner. Vi er alle på havet og kæmper med de samme udfordringer. Vi lærer af hinanden, hepper på hinanden - og nogle gange hiver vi hinanden fri af lavvande”.

Tina har rent faktisk udannet mere end 26 elever gennem de sidste 25 år , så hun ved en ting eller to om de unge frisører i dag, og hun fortæller også at enkelte har måtte give op undervejs, mens andre er blomstret og stortrives i branchen i dag .

”Jeg er kæmpe stolt hver gang en af mine elever når i mål og kan stå på egne ben, og jeg ser ganske ofte et ungt menneske med nyt kaptajn-potentiale.”

Selve dagen 1. april bliver markeret med en fest fra kl. 15-18.

”Det er meget rørende for mig at se, hvem der fkaitks hat tilmeldt sig arrangementet, og deffor vil jeg også sørge for at de bliver forkælet med overraskelser som tak for den vildeste support igennem 25 år som er både kunder og kollegaer samarbejdspartnere.

Hun ser tilbage med stolthed og en god portion humor 

Der har været modvind og medvind og sejlene er blevet rettet til, så sejladsen det passer til vejrmeldingerne, og der bliver fikset og repareret, så vi fortsat kan sejle derudaf. For det handler om at vi skal sejle efter forholdene, samtidigt med at vi prøver nye tekniker af.”

”Og jeg er ikke færdig endnu. Jeg er 63 år, og jeg bliver ved. Der er altid en ny destination, der ligger lige om hjørnet, og som skal indtages. Jeg har altid en ide, og fremtiden kalder stadig,” slår Tina fast, og hun drømmer videre.

“ Jeg håber, mine unger vil tage over en dag, og jeg drømmer om at se dem styre skuden videre. Så måske vil jeg en dag komme til at arbejde for dem. Og det vil jeg elske. Muligheden for at være “den umulig matros”. Men så længe der er fremdrift med mig ved roret, sejler jeg skuden selv.”