Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker
Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl.a. betyder, at der fra den 27. september 2026 bliver forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag. Der bliver ligeledes skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger.
Foto: 123RF.com
De skærpede regler skal beskytte forbrugerne mod vildledning og gøre det lettere for dem at træffe grønnere valg.
Vildledende grøn markedsføring er allerede i dag ulovlig – og nu bliver kravene skærpet yderligere. Folketinget har nemlig netop vedtaget en ændring i markedsføringsloven, der skal styrke forbrugerbeskyttelsen mod greenwashing. Det sker som et led i implementeringen af EU's direktiv om beskyttelse af forbrugeren i den grønne omstilling.
”Det er en rigtig god nyhed for både forbrugere, virksomheder og miljøet. De skærpede regler skal beskytte forbrugerne mod vildledning og gøre det lettere for dem at træffe valg, der rent faktisk bidrager til den grønne omstilling. Samtidig vil reglerne også beskytte virksomheder, der gør en reel indsats for miljøet, mod skæv konkurrence”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Et opgør med mærkejunglen
De nye lovkrav er desuden et vigtigt skridt på vejen mod at få ryddet op i mærkejunglen. Lovændringerne betyder nemlig også et forbud mod virksomheders selvopfundne ”bæredygtighedsmærker” og andre frivillige mærker, hvis de ikke er baseret på en anerkendt tredjepartsverificering eller officiel godkendelse.
"Vildledende grønne mærker, symboler og andre påstande er et alvorligt problem. Dels skader det forbrugernes generelle tillid til kommunikation om miljø og klima, og dels kan det få forbrugere til at købe varer, der reelt er mindre gode for miljøet end påstået. Og det betyder jo i sidste ende, at vi går glip af de vigtige klima- og miljøeffekter et grønnere forbrug kan medføre”, siger Rina Ronja Kari.
Lav tillid til producenters egne bæredygtighedsmærker
Og der er brug for at rydde op i de mange grønne anprisninger og mærker. En undersøgelse, som Opinion har lavet for Svanemærket, viser, at kun 33 pct. af danskerne har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er mærket med producentens eget miljømærke. Til sammenligning har 74 pct. tillid til, at et produkt er et bedre miljøvalg, når det er certificeret af en uafhængig tredjepart. Og hele 86 pct. har tillid til, at et produkt er et bedre miljøvalg, hvis det er certificeret med Svanemærket.
”De skærpede regler stiller virksomheder, der har produkter eller serviceydelser certificeret med et officielt anerkendt miljømærke, som Svanemærket og EU Ecolabel, virkelig godt. Og med god grund. Her er nemlig tale om uafhængige tredjepartscertificeringer, der bygger på en livscyklusvurdering, og som stiller absolutte og produktspecifikke krav med fokus på alle relevante miljøparametre. Man kan altså være sikker på, at der er reel miljø- og klimaeffekt bag de grønne ord. Det er naturligvis også derfor, at de bliver fremhævet i loven som særligt troværdige, ligesom det også er tilfældet i Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring”, slutter Rina Ronja Kari.
De skærpede regler skal beskytte forbrugerne mod vildledning og gøre det lettere for dem at træffe grønnere valg.
Fakta om lovændringerne vedr. grøn markedsføring
Ændringerne i markedsføringsloven træder i kraft den 27. september 2026.
De nye regler betyder bl.a., at det vil være forbudt at kalde et produkt ”miljøvenligt”, hvis man ikke kan påvise anerkendte, fremragende miljøpræstationer, relevant for anprisningen.
En anden væsentlig ændring er, at man ikke må hævde reduceret klimabelastning pba. klimakompensation. Og så må bæredygtighedsmærker kun anvendes, hvis der er en anerkendt tredjepartscertificering bag.
Ændringerne medfører således følgende tilføjelser til oplistningen af markedsføring, som altid er vildledende og derfor forbudt:
- Fremvisning af bæredygtighedsmærker uden anerkendt tredjepartscertificering eller offentlig godkendelse.
- Generiske miljøanprisninger uden påviste anerkendte fremragende miljøpræstationer, relevant for anprisningen.
- Udsagn om hele produktet eller virksomheden, når miljøfordele kun gælder specifikke dele.
- Klimaneutralitet baseret på klimakompensation.
