Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du

”Målet er, at virksomhederne dels skal bruge mindre emballage, at de tilpasser emballagens vægt og størrelse til det produkt, der skal sendes, og dels at man tænker mere miljøvenligt. At virksomhederne fremadrettet vil arbejde mere med materialesammensætningen, så der ikke bruges lim på labels, som ikke kan vaskes af, og så man tænker i emballage, der kan genbruges. Kan emballagen indgå i et cirkulært loop og genbruges flere gange, er det rigtig godt, eller hvis den kan recirkuleres og laves til nyt plast eller papir. Det fortæller Marianne Roed Jakobsen, der er adm. direktør for VANA, der er en af de kollektivordninger, der er etableret i Danmark i forbindelse implementeringen af det nye udvidede produktansvar for emballage. VANA A/S er stiftet og ejet af Danmarks største branche- og erhvervsorganisationer; Landbrug & Fødevarer, DagSam, Dansk Erhverv og Dansk Industri, hvis medlemmer tæller ca. 80% af de virksomheder, der bliver omfattet af producentansvaret på emballage.

Fra april og frem til 31. august er det et krav, at virksomheder, der er omfattet af det udvidede produktansvar for emballage indberette det forventede emballageforbrug i 2024 til Dansk Producentansvar (DPA).

Forureneren betaler

”Den grundlæggende idé med det udvidede producentansvar på emballage bunder i, at det fremadrettet er forureneren, der betaler. Det betyder, at fra 1. juli 2025, er det dem, der defineres som producenter, der skal betale for den emballage, de sender på markedet i Danmark”, forklarer Marianne Roed Jakobsen. I dag betaler alle danskere for affaldshåndteringen hos kommunerne, med den nye ordning flytter man årligt 2,3-2,5 mia. kroner i emballagehåndtering fra forbrugerne over på producenten, når emballagen bliver til affald.

Men hvem er så omfattet af det udvidede producentansvar for emballage? Det, forklarer Marianne Roed Jakobsen, er den virksomhed, der første gang sætter et produkt på markedet i Danmark. Om det er B2B eller B2C. Med andre ord, er den producentansvarlige fabrikanten, importøren eller distributøren, der første gang tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage.

Så køber man en kop kaffe i en café, er det producenten af emballagen, der har ansvaret for emballagen, gælder det designprodukter eller tekstiler, er det dem, der fremstiller produktet og sender det på markedet, der har ansvaret.

Detailbutikkerne har som hovedregel ikke noget produktansvar for emballage.

Modtager en dansk importør eller distributør en sending produkter fra Kina eller andre steder, er det producenten i Kina, der skal registrere sig i Danmark, og som har det udvidede producentansvar for transportemballagen. Når produktet pakkes om og sendes videre til butikken, er det importøren eller distributøren, der har produktansvaret for både transportemballage og produktemballagen.

Men her forudser Marianne Roed Jakobsen dog et problem, for det kan være svært at få de producenterne i Østen til at påtage sig producentansvaret.

”Vi vil gøre, hvad vi kan, og vi samarbejder med de øvrige nordiske lande om at gøre en ihærdig indsats på området med bl.a. fælles registre. Men ikke mindst når det gælder salg B2C, er free rider-problemet stort. Bl.a. når f.eks. kinesiske hjemmesider, som sælger tøj eller andet til slutbrugere i Danmark, udelader at registrere sig og betale for deres producentansvar”.  

Det skal indberettes nu

”Det er vigtigt at sige, at det udvidede producentansvar på emballage kun omfatter Danmark, altså ikke hverken Færøerne eller Grønland, og samtidig er det vigtigt at slå fast, at der ikke følger nogen betalingsforpligtelse med emballageindberetningen for 2024. Indberetningerne i år skal udelukkende bruges til at finde ud af, hvor meget emballage de enkelte kollektivordninger i Danmark hver især repræsenterer, så man kan tildele kollektivordningerne det antal kommuner, der skal til, for at håndtere affaldet”, forklarer Marianne Roed Jakobsen.

Der skal indberettes i kilo af hhv. erhvervsemballage og husholdningsemballage. Det betyder rent praktisk, at virksomhederne skal give sit bedste bud på, om den emballage, der sendes på markedet, ender i husholdnings- eller i erhvervsaffald – det vil sige, om det ender hos en privat forbruger (B2C) eller hos en virksomhed (B2B), ligesom man skal oplyse, om emballagen skal sorteres som restaffald (produktindpakninger generelt) eller f.eks. hårspray (farligt affald). 
Når ordningen for alvor træder i kraft 1. juli 2025, forventer Marianne Roed Jakobsen, at der skal ske en løbende månedlig eller kvartalsmæssig indberetning, og at der som i forbindelse med SKAT vil komme en årsopgørelse, hvor indbetalingerne reguleres henholdsvis op eller ned i slutningen af året.

”Det kan være store beløb, der skal afregnes, derfor er det for de fleste bedst, at det sker løbende. Men hvordan afregningen præcist kommer til at ske, arbejder vi på i samarbejde med Miljøstyrelsen, lige nu”.

Det kan det komme til at koste

Hvad prisen præcist bliver, ligger heller ikke helt fast endnu, men i Miljøstyrelsens rapport fra 2021, blev behandlingsprisen for et ton pap anslået til kr. 1317, og et ton plast til kr. 4.363. Ultimo 2023 bad VANA COWI om at genberegne priserne, her var deres vurdering, at pap lå på ca. 1100 kr. og plast på ca. 3700 kr. pr ton. 

”Men den endelige pris afhænger også af, hvad vi kan forhandle os frem til hos kommunerne, der skal håndtere emballagen, og det baserer sig naturligvis igen på, hvor store mængder, det drejer sig om. Jo større mængder, jo bedre priser kan vi forhandle os frem til”.

Et andet aspekt, der fra Miljøstyrelsens side i samarbejde med kollektivordningerne, arbejdes med lige nu, er en miljøgraduering af emballagen, og det vil også få indflydelse på prisen.

”Vi skal have fastsat, hvad der er ”god” emballage. Det, der er nemt at sortere, som kan skilles ad, hvor der f.eks. bruges genanvendt plast, eller hvor emballagen kan genbruges eller genanvendes, og hvad der er ”dårlig” emballage. Alt efter, hvilken kategori, ens emballage falder under, gives en rabat eller en straf”.

Marianne Roed Jakobsen forventer, at har man en dårlig emballage, skal der betales en straf på 35 pct. af behandlingsprisen oven i den reelle behandlingspris. ”De 35 pct. får de producenter, der arbejder med miljøvenlig emballage så i rabat, for udgangspunktet, at forureneren betaler”.

Hun forventer, at arbejdet med såvel miljøgraduering og prisfastsættelse bliver endeligt færdigt i efteråret, og at man kommer med en bekendtgørelse på den anden side af sommerferien.

Oplysninger om genbrugsemballage skal i øvrigt først indberettes efter producentansvaret træder i kraft 1. juli 2025. Genbrugsemballager kan for eksempel være emballager, som bliver taget tilbage og genbrugt 1:1 som ny emballage, evt. via en pant- eller returordning.

Vi vil gøre, hvad vi kan

I det hele taget, vil VANA gøre, hvad man kan for at sikre både de rigtige priser og at emballagen håndteres miljømæssigt korrekt

”Vi vil sikre, at producenterne ikke pludselig ser sine papkasser med navn på i en flod i Indonesien”, lyder det fra Marianne Roed Jakobsen, ”ligesom vi vil være opmærksomme på at have godt styr på alle data”.

”Målet med VANA er at hjælpe danske virksomheder med at løfte det udvidede producentansvar miljørigtigt, administrativt enkelt og omkostningseffektivt”, slutter Marianne Roed Jakobsen.

Som medlem af VANA, kan emballageregistreringen ske i medlemsportalen.