Bredt flertal vil trykke på pauseknap for EU-krav til bærerdygtighedsrapportering

I dag førstebehandler Folketinget lovforslaget, som skal gennemføre og implementere EU’s såkaldte stop-the-clock-direktiv, der udskyder virksomheders pligt til at rapportere om bæredygtighed (CSRD).

Foto: 123RF.com

Det står efterhånden klart for de fleste, at EU’s krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering ikke virker efter hensigten. De skulle skabe grønnere virksomheder og tiltrække mere grøn kapital til flere grønne investeringer. I stedet er det endt med bunkevis af papirarbejde og rapporteringskrav, der har spændt ben for den grønne omstilling.

Derfor førstebehandles i dag lovforslag, som skal implementere EU’s Stop-the-clock-direktiv, der sætter det videre arbejde med reglerne for bæredygtighedsrapportering på pause. I mellemtiden forhandler regeringen i EU om at forenkle rapporteringskravene.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger: ”Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.”

Implementeringen betyder, at rapporteringskravene rykkes til 2028 og 2029 for de cirka 2.000 virksomheder i Danmark, der endnu ikke har nået at rapportere.

Udover pauseknappen indeholder lovforslaget også en overgangsregel for de ca. 80 virksomheder, som allerede har rapporteret om bæredygtighed i deres årsrapport. De får mulighed for at droppe deres bæredygtighedsrevisor uden de sædvanlige krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.

Et bredt flertal bestående af Regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev allerede i april enige om at stemme for udsættelsen, når den skulle behandles i Folketinget.

hair.dk

Sådan kan du spare op til 40 % på kortgebyrer

Relateret indhold

06.11.2025hair.dk

Genanvendelsesindustrien: Bevar affaldssorteringen

05.11.2025hair.dk

Forbrugere snydes stadig i stort omfang af danskklingende netbutikker

04.11.2025hair.dk

Regeltyranni kvæler de små: “Vi har nået grænsen for, hvad danske virksomheder kan bære”

04.11.2025hair.dk

Bøde på 400.000 kroner for skjulte abonnementer

31.10.2025hair.dk

Kan din lønfastsættelse klare ”velkommen på forsiden”-testen?

31.10.2025hair.dk

Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant

30.10.2025hair.dk

Nye EU-regler om garanti og oplysninger i detailhandlen

27.10.2025hair.dk

Bredt flertal vil trykke på pauseknap for EU-krav til bærerdygtighedsrapportering

Events

Se alle

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023