Fysisk træning er en nødvendig investering

Frisører og kosmetikere ligger i bunden af listen over bedste arbejdsevne for 50+ årige, mens kundeinformationsmedarbejdere, journalister og farmaceuter topper listen. Det fortæller Lars L. Andersen, der er professor på NFA og projektleder af SeniorArbejdsLiv.

Han forklarer, at arbejdsevne både handler om balancen mellem fysiske og mentale krav i jobbet og den kapacitet, man som medarbejder har til at opfylde de krav, og at det især er jobgrupper med fysisk krævende arbejde eller en kombination af et hårdt fysisk og psykisk arbejde, der generelt set har den laveste arbejdsevne.

”Generelt falder den fysiske form og kapacitet med alderen. Vi mister nemlig 1-2% af vores muskelstyrke om året, allerede fra vi er 40 år. Risikoen for kroniske sygdomme, som tærer på kræfterne, stiger også med alderen. Den mentale kapacitet falder ikke i samme grad med alderen, men der kan dog ske et fald i f.eks. evnen til hurtigt at lære nyt, mens der på den positive side kan ske en forbedring af erfaring og overblik”, forklarer Lars L. Andersen.

At frisørerne og kosmetikerne ikke holder så længe på arbejdsmarkedet er for så vidt ikke nyt i branchen, men Lars L. Andersen mener, at man selv kan forebygge med simple øvelser.

”Der er desværre ikke meget forskning på området, fordi fondsmidlerne ofte går til at forske i større faggrupper. Men det handler jo om, at frisørerne foretager de samme bevægelser med skuldre, arme og nakke hele dagen igennem, at der ikke er mulighed for variation i arbejdet, og at man som frisør – måske endda selvstændig frisør, hvor man står alene i sin salon - ikke er en del af et team, der har mulighed for at tage hensyn til hinanden og hjælpe hinanden på dage, hvor det måtte være nødvendigt”, fastslår Lars L. Andersen.

Normalvis anbefaler Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø varierende arbejde, tekniske hjælpemidler og de bedste arbejdsredskaber i forhold til at afhjælpe de arbejdsskader, der går ud over arbejdsevnen, men det holder ikke rigtigt i forhold til frisører og kosmetikere.

”Jeg tror, at de allerede har købt de bedste redskaber, de kan få, og at der ikke er samme mulighed for tekniske hjælpemidler, som i andre fag. Jeg tror heller ikke at det hjælper med flere gode råd til frisørerne om at bruge bedre arbejdsstillinger, for det giver sig selv: Man mærker hurtigt, hvordan det er mest behageligt at stå eller sidde, når man arbejder. Og man har måske heller ikke den store mulighed for at ændre arbejdsstilling”.

Styrk kroppen

Det, der til gengæld er meget vigtigt, og som ikke så mange gør, fordi de netop har stået og gået en hel dag, er at træne og styrke kroppen.

”Det gælder i princippet alle jobgrupper, men frisørerne skal specifikt styrke skuldre, nakke, arme og ryg”, siger Lars L. Andersen, og han slår fast, at det er en ret udbredt misforståelse, at man styrkes af sit job. ”Vi lavede for nogle år siden en undersøgelse, hvor vi målte muskelstyrken ved en håndtrykstest, og den viste, at ikke engang medarbejdere, der har haft hårdt fysisk arbejde igennem hele livet, styrkes på arbejdspladsen”.

Men Lars L. Andersen anerkender også, at det kan være svært at tage fra en fuld dag på jobbet og direkte i træningscenteret. Derfor foreslår han målrettet træning, der ofte kan ske på arbejdspladsen evt. med en træningselastik.

”Vi har dokumenteret, at træner man bare 3 x 10 minutter om ugen, har det en positiv effekt. Vi har netop lagt en lille video ud med et dagligt to minutters program, der også kan gennemføres i salonens baglokale, og det er tilstrækkeligt til at mærke en positiv forskel”.

Lars L. Andersen mener ganske enkelt ikke, man som frisør kan lade være med at lave træningsøvelser for nakke, skuldre og armmuskler. ”Find energien og se det som en investering”, siger han.

Et andet forslag er at have en træningselastik liggende i baglokalet, og har man fem minutter mellem kunderne, kan man bruge den på nogle enkle øvelser én gang om dagen.

Overvej et sporskifte

Mere drastisk foreslår Lars L. Andersen, at man som frisør og kosmetisker med jævne mellemrum overvejer, om man skal arbejde med det, man gør, hele livet, eller om der kunne ske et sporskifte.

”Det er et stort spring. Og jeg ved, at det kan lyde som en god idé, akademikere får, når de skal skrive om det, og at det bestemt ikke er let at føre ud i livet. Alligevel mener jeg dog, man skal tænke tanken med jævne mellemrum. For er man selvstændig og 60 år, og kan man pludselig bare ikke mere, så er det betydeligt sværere at skifte spor, end det er tidligere i karrieren. Og i øvrigt; som det ser ud i dag bliver vores arbejdsliv længere og længere. I 2035 er pensionsalderen 69 år, i 2040 er den 70 år, og fremskriver man som det ser ud i dag, kan min datter på 7 måneder se frem til at gå på pension som 77-årig”, lyder det fra Lars L. Andersen. Derfor mener han også, det er vigtigt at spare op til pensionen. ”Så man kan stoppe, når man har råd til det, og ikke når man ganske enkelt ikke kan mere”.

Og ét af de personlige råd han giver, falder meget fint i tråd med de diskussioner, der løbende er i branchen: ”Hæv priserne, så det er muligt at spare mere op. Gør man det, kan man trække sig tilbage, før man er slidt ned. Samtidig betyder højere priser, at man ikke behøver at have helt så mange kunder igennem salonen hver dag, og på den måde skåner man også sit helbred”, slutter Lars L. Andersen.