Frisørverdenens Lady Gaga står aldrig stille

Som at træde ind et magisk cirkus af skønne farver, vilde mønstre og masser af liv og positiv energi. Sådan er det er træde ind i Louise Hartmanns salon byHartmann i Ringe. Det første, man tænker er; denne salon skulle jo ligge på Nørrebro i København, og Louise tænkte da også tanken tilbage i 2015, da hun startede sin egen salon. Men det blev ved det, for som hun selv siger det: ”I København ville jeg være en lille fisk i en meget stor sø, her er jeg en stor fisk i en lille sø”, og kunderne kommer til mig fra hele landet for at få en holographic rainbow eller noget andet sjovt.

Men Louise klipper også byens børn, ældre herrer og kvinderne i byen, men der gik lidt tid, før de vænnede sig til hende med hendes vilde farver, anderledes tøj, tatoveringer og kæmpesløjfer i håret.

Louise Hartmann er uddannet frisør i 2011 og bestod sin svendeprøve med bronze. De første år arbejdede hun i Højby, hvor hun hurtigt fik ansvaret for at bestyre forretningen.

”Jeg havde styrepinden, og jeg tror egentlig, det var mit springbræt til at blive selvstændig. Som en veninde sagde til mig: Det eneste, du mangler, er at bestemme farven på væggen.” Så i 2015 tog hun springet. Hun ville skabe sin egen kreative legeplads, et sted hvor hun kunne være frisør på sin egen måde.

”Det er sådan, jeg er, og det er her, jeg kan udleve det. Derhjemme har jeg mere dæmpede farver, men når jeg skal arbejde og skal være kreativ, skal der power på, og jeg elsker at mikse farver og mønstre.”

Det kan man ikke være i tvivl om, når man træder ind i byHartmann. Men det, der for Louise er et naturligt udtryk, var ikke nødvendigvis det, kunderne i Ringe forventede.

”De fleste saloner er indrettet meget ens i afarter af brune, grå eller neutrale farver. Når man kommer ind her, tænker de fleste: Hold da op! Og et tog et par år, før folk ikke længere blev bange for mig,” fortæller hun med et smil.

I begyndelsen var det især hendes udseende, der vakte opsigt. Men efterhånden opdagede kunderne, at bag tatoveringerne, de vilde farver og de store sløjfer stod en dygtig frisør med et stærkt håndværk. 

”Det var både godt og ondt, for vores lokale aviser skrev om mig, når jeg havde vundet f.eks. EM, men det var jo meget avancerede frisører, og vilde farver, og det blev lidt mit kendetegn. Gennembruddet kom for alvor, da vores lokale avis skrev et portræt af mig. Så skete der noget. Det væltede det ind med bookninger fra lokale kunder, der så turde tage springet, og folk begyndte at tænke: Hun er måske skør og vild, men hun er også dygtig.”

I dag kommer kunderne ikke kun fra Ringe og omegn. Louise har kunder fra det meste af landet, og fælles for dem, der kommer langvejs fra, for at besøge den specielle salon, er, at de gerne vil noget mere end en klassisk standardbehandling.

”Jeg har også en helt almindelig kundekreds, men de kommer også, fordi jeg er kreativ og tænker nyt. Det er sjældent, at de kommer og siger: Jeg skal bare have det, vi plejer. Mange siger: Gør, hvad du vil. De viser måske lidt inspiration og siger: Noget i den her retning. Og så siger jeg altid, at de er velkomne til at sige: Stop, Louise,” siger hun smilende.

Hun sammenligner det med at give en kok frihed. ”Jeg vil gerne have fri tøjler. Det er lidt som at gå på restaurant og lade kokken bestemme frem for bare at vælge fra et fast menukort.”

Farverne blev hendes passion

Louise begyndte som mange andre med fascinationen af former og de klassiske klippeteknikker. ”Alle starter et sted i frisørfaget, og jeg var også betaget af former og de ældgamle, smukke, graduerede klipninger. Men jeg kunne mærke, at det ikke tændte en ild i mig at stå og lave dem hver dag.”

Det gjorde farver til gengæld.

”Da jeg opdagede crazy colour, skete der noget. Hvis jeg var taget til London dengang, ville jeg have sagt, at jeg ville være colorist.” 

I dag arbejder hun blandt andet med iLUMEN, som hun beskriver som noget helt særligt. ”Der findes ikke noget andet i verden, der kan det samme, og det er fantastisk, for farver fascinerer mig. Jeg kan blive ved med at kombinere dem og finde nye udtryk.”

Hendes inspiration kommer både fra Instagram, konkurrencer og ikke mindst fra London, som hun har besøgt to gange om året, stort set siden hun begyndte.

”Når jeg rejser ud og ser, hvad der sker, kommer jeg hjem med nye idéer. Det kan være en farvekombination eller en teknik. I stedet for bare at tænke brun, beige eller lys kan jeg pludselig tænke: Hvad med mahogni? Men min fascination af farver, betyder jo ikke, at der pludselig går en masse mennesker rundt med blå-farvet hår i Ringe. Jeg tager elementerne med hjem og bruger dem på min egen måde.”

Det er netop kombinationen af inspiration udefra og forståelsen for den lokale kundes behov, der er vigtig for hende.

Konkurrencerne holder hende skarp

Siden 2010 har Louise deltaget i konkurrencer på både nationalt og internationalt niveau. Hun har deltaget ved VM og EM, vundet medaljer og de senere år har hun kastet sig mere over foto- og kollektionskonkurrencer.

Hun har blandt andet været finalist ved Nordic Hair Shot Award og arbejder med både Pro Shot Hair Colour og Editorial. Senest er hun blevet kåret som Årets Frisør for tredje gang, og til oktober stiller hun igen op for for 8. gang til OMC Worldchampionship i Paris med en levende model & i Creative color på Mannequin.

Konkurrencerne har givet hende noget, der rækker langt ud over medaljerne.

”Når man konkurrerer, arbejder man på tid. Jeg ved præcis, hvad der skal ske. Jeg har en popcornhjerne, hvor jeg hører og ser alt og er opmærksom på det hele. Jeg tænker fremad og planlægger. Det har konkurrencerne givet mig, og den måde at arbejde på der, tager jeg med hjem og bruger i dagligdagen i salonen.”

Hun deltager også i konkurrencer, fordi de hele tiden tvinger hende til at udvikle sig.

”Man skal holde sig på tæerne. Ellers står man stille.”

Det samme gælder rejserne. Hun har rejst med landsholdet, været på Salon International i London og taget til Paris for at hente inspiration. Hun fortæller, at hun ofte kommer hjem med hovedet fuldt af idéer.

Hvor andre måske kobler af med porcelænsmaling, finder Louise sit frirum i frisørfaget og konkurrencerne. Det er her, hun får sit adrenalinkick og kan udfolde sig kreativt helt uden begrænsninger. For hende er konkurrencerne ikke bare en præstation – de er også hendes kreative legeplads.

De unge skal have brænde på bålet

Selv om Louise fortsat konkurrerer på højt niveau, er hendes rolle i faget i stigende grad også blevet at give noget videre.

Hun er timelærer på Syddansk Erhvervsskole og træner unge, der skal deltage i DM, Skills og andre konkurrencer.

”Jeg er vild med at hjælpe unge mennesker på vej. Rent faktisk giver det mig lige så meget at træne dem, som det giver mig selv at konkurrere. Det er fantastisk at møde unge mennesker med ild i øjnene.”

Når hun vælger elever, kigger hun derfor efter mere end blot faglig dygtighed.

”Hvis der sidder en, som har nogle drømme, der er lidt mere unik end det almindelige, så bliver jeg interesseret. Jeg vil hellere have én, der brænder for noget lidt finurligt, end bare endnu en sød pige, der laver balayage.”

Hun kræver ikke, at hendes elever skal konkurrere. Men hvis de har lyst, vil hun gerne åbne døren til den verden. Det handler i sidste ende om at sikre, at den kreative og faglige del af frisørfaget lever videre.

Frisørfaget skal ikke udvandes

Louise er positiv over for udviklingen i branchen, hvor flere frisører arbejder som selvstændige, lejer sig ind eller indgår samarbejder. Selv deler hun salon med en anden selvstændig, Karina Højgaard, som hun har kendt siden barndommen.

”Det er fedt at have en sparringspartner, der er helt anderledes end mig. Vi udvikler hinanden, og pludselig har man et frisørfagligt netværk i stedet for at sidde og spise sin madpakke hver for sig.”

Men hun ser også en udvikling, hun mener, branchen skal være opmærksom på.

”Jeg kan godt lide, at faget udvikler sig, og at man finder nye måder at samarbejde på. Men jeg bryder mig ikke om en udvikling, hvor alle pludselig føler, at de er frisører.”

"Det gælder især de helt unge fyre, der er begyndt at annoncere med fadeklipninger online, og senest også piger der nu påstår at de er colorister og kan farve. Det gør, at behandlingerne i stigende grad udføres uden for de professionelle saloner, og det bekymrer hende."

”Vi arbejder med kemi på kundernes hoveder. Der er en grund til, at det tager fire år at blive frisør, og alle dele af uddannelsen er vigtige. Jeg er glad for barberuddannelsen, fordi de unge fyre så kan få en ordentlig faglighed i stedet for at stå hjemme i køkkenet og klippe.”

Hun mener, at branchen skal værne om håndværket og den faglighed, der ligger bag. ”Man kan ikke lære det hele på nettet. Der er en grund til, at det tager fire år.”

Et nyt kapitel

Louise arbejder omkring 37 timer om ugen i salonen fordelt på fire dage. Dertil kommer konkurrencer, undervisning og træning af unge frisører. Og så er der familielivet med tre små børn under fem år.

Det har ændret hendes måde at drive karriere på. ”Før jeg fik børn, kørte jeg karriere i ti år. Jeg underviste rundt i hele landet, rejste verden rundt og sagde ja til det hele. Nu skal jeg have en base, der fungerer. Jeg gør stadig tingene, men på en anden måde.”

Det betyder også, at hun i dag planlægger pauser. For selv en frisør med en energi, der synes uudtømmelig, har brug for at lade op.

Samtidig er hun allerede i gang med at tænke fremad. Hun skal snart have en ny elev, og i 2029 planlægger hun endnu en, der rent faktisk har en særlig forbindelse til salonen: Hun er barnebarn af den mand, Louise købte salonen af.

Dermed synes en cirkel at være sluttet.

Da Louise overtog, var det, fordi hun brændte for stedet og kunne se mulighederne. I dag kan hun give noget af det samme videre til næste generation.

”Hvis de interesserer sig for konkurrencer, vil jeg gerne give dem brænde til deres bål, så det kan leve videre.”

Det er måske også den bedste beskrivelse af Louise Hartmanns tilgang til frisørfaget. Hun vil ikke stå stille. Hun vil lege med farver, rejse ud, konkurrere, undervise, samarbejde og udfordre både sig selv og andre. Og måske er det netop derfor, at den farverige salon i Ringe føles som et lille cirkus: Fordi der hele tiden er noget nyt på vej.