Vejles ældste salon laver samarbejde med PARK Styling

Royal Salonen i Vejle laver et samarbejde med PARK Styling, der er et professionelt fællesskab for selvstændige frisører, hvor de deles om alt fra efteruddannelse til udvikling af skånsomme produkter med naturlige ingredienser. I forbindelse med det nye samarbejde udvides navnet på Vejles ældste salon til ’PARK By Royal Salonen’. Der er nu tre saloner i Vejle, som er den del af PARK Stylings fællesskab.

Foto: PARK By Royal Salonen

Royal Salonen er Vejles ældste frisørsalon og ligger i Torvegade. Salonen har eksisteret siden 1898. Christina Larsen overtager Royal Salonen i august 2024 fra Lene Bodilsen. Lene er stadig at finde i salonen, hvor hun har været siden hun var 18 år, hvilket var i 1982. Christina kommer oprindeligt fra Nordjylland, men flytter til Vejle på grund af kærlighed, og da hun er ved at være færdig med sin barsel, ser hun, at Royal Salonen er sat til salg. Tilværelsen som indehaver af Royal Salonen er til at begynde med dog noget af en udfordring.

”24 dage efter jeg har overtaget salonen, bliver vi ramt af massive oversvømmelser på grund af stormfloden, og vi bliver genhuset i fem måneder, mens renoveringen er i gang. Jeg havde selvfølgelig tænkt på at ændre lidt her og der, men naturen ville altså, at det skulle blive en total make-over,”

siger Christina Larsen, indehaver af PARK By Royal Salonen.

Tredje salon i Vejle
Christina Larsen har nu valgt at lave et samarbejde med PARK Styling. Royal Salonen er den tredje frisørsalon i Vejle, som bliver en del af fællesskabet, der stammer fra Kolding, og som på få år er blevet Danmarks mest udbredte frisørkoncept. Kernen i PARK Styling er, at det er et fællesskab for selvstændige frisører, som opnår en masse fordele, fordi de deles om driftsforhold og lignende. Eksempelvis har de en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i PARK-salonerne og på fællesskabets webshop. Desuden har de som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen.
Udover Royal Salonen er Frk. Filia i Vestergade og Cityfrisørerne i Nørregade med i PARK Styling.

Foto: PARK By Royal Salonen

”Vi har et rigtig godt team her i salonen, hvor jeg er heldig med at have nogle søde og dygtige piger omkring mig. Jeg forventer, at det nye samarbejde kan gøre salonen til en endnu bedre arbejdsplads, og at vores kunder oplever, at vi bliver ved med at udvikle os,”

siger Christina Larsen.

For yderligere information

Kontakt: Christina Larsen, indehaver af Park By Royal Salonen, på tlf. 75 82 30 22
Besøg: www.parkstyling.dk
Besøg: https://royalsalonen.dk/

Om Park Styling

Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.

Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.

Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med cirka 100 saloner fordelt på Danmark og Færøerne samt dertil saloner i Tyskland, Norge og Sverige.

Mere fra...

13.10.2026PARK Styling

Sponseret

Vejles ældste salon laver samarbejde med PARK Styling

09.10.2026PARK Styling

Sponseret

Kastrup-frisører går med i fællesskab

23.09.2026PARK Styling

Sponseret

Indehavere og frisørmestre fra hele landet samlet til årets indehavermøde

22.09.2026PARK Styling

Sponseret

Ny hårolie på hylderne! Argan Elixir Hair Oil

26.08.2026PARK Styling

Sponseret

Fællesskab er løsningen på komplekse udfordringer

26.08.2026PARK Styling

Sponseret

PARK lancerer kursusprogram 2026

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023