Tre jubilæer i én ZENZ Partnersalon
ZENZ by Steen er fortællingen om passion for håndværket og værdier, der holder – generation efter generation.
Stor fejring af de tre jubilarer i salonen i Taastrup. Fra højre frisør Nete Aarestrup, nuværende ejer Jeanne Steen Christensen samt tidligere ejer Ernst Steen-Nielsen.. Foto: Ukendt - Jeanne Steen Christensen
Hos ZENZ by Steen, ZENZ partnersalon i Taastrup, er der ekstra meget at fejre i disse dage. Salonen har været i familiens eje i 50 år, nuværende ejer Jeanne Steen Christensen har stået i spidsen i 20 år, og frisør Nete markerer både 20 år som ansat og 45 år siden hun startede i lære – dengang under Jeannes far, Ernst Steen-Nielsen.
Jubilæerne blev fejret med en reception for nuværende og tidligere ansatte, kunder og familier. ”Det var fantastisk at kunne fejre dagen med alle de kendte ansigter, der mødte op. Salonen summede af liv og glæde”, fortæller Jeanne begejstret om den netop afholdte reception og fortsætter; ”Det er en ægte tillidserklæring, at de loyale kunder gennem årene har taget deres børn og børnebørn med, sådan at vi også kan byde nye generationer velkommen som kunder i salonen”.
Ernst og hans hustru, Jeannes mor, der også var en del af salonen og stod for bogføring. Foto: Ukendt - Jeanne Steen Christensen
En salon bygget på faglighed og tryghed
Salonens historie går tilbage til 1975, hvor Ernst overtog en eksisterende frisørsalon på Taastrup Hovedgade og gav den nyt liv med moderne udstyr og tidens trends. Mange kunder og ansatte fulgte med, og snart blev “Frisør Ernst” et samlingspunkt – et sted, hvor man kendte hinandens familier og altid følte sig velkommen.
Ernst var også konkurrencefrisør, og hans passion for håndværket smittede af på alle omkring ham. Når han deltog i stævner eller trænede i klubber, var både familien og de ansatte, herunder Nete, med – en oplevelse, der skabte stærke bånd og en kultur, hvor faglighed og fællesskab gik hånd i hånd.
Jeanne voksede op med denne verden og arbejdede senere side om side med sin far i ti år, inden hun ved udgangen af 2005 overtog salonen. Hun har videreført hans værdier: at følge med tiden, udvikle sig og samtidig skabe et trygt og stabilt sted, hvor forståelse, åbenhed og gensidig respekt er i fokus.
Ernst foran den nye salon, der ifm. med overtagelsen i 1975 blev moderniseret efter tidens trends. Foto: Ukendt - Jeanne Steen Christensen
En inspirerende arbejdsplads med en tryg atmosfære, dengang som nu - her ses Ernst og ansatte i salonen i Taastrup. Foto: Ukendt - Jeanne Steen Christensen
Et partnerskab for sundhed og bæredygtighed
Da salonen i 2019 blev en del af ZENZ som franchisepartner, var det derfor også mere end en forretningsbeslutning – det var en naturlig del af salonens udvikling, og et skridt mod en sundere og mere bæredygtig fremtid, en livsstil som Jeanne selv havde praktiseret derhjemme. Jeanne ønskede at skabe et arbejdsmiljø uden unødig kemi og at tilbyde rene produkter, der gør en reel forskel for både frisører og kunder. Hos ZENZ fik hun muligheden for og sparringen til at tage springet.
Det giver mening – for alles skyld. Alle får det bedre, og nu er det slut med skadelige produkter. Clean cut – så er det, det vi gør.
Jeanne om overvejelserne ved at blive en del af ZENZ
Da beslutningen var taget skete overgangen til ZENZ nemt og hurtigt, og har forbedret arbejdsvilkårene markant. De allergivenlige produkter har gjort hverdagen lettere for frisørerne og tiltrækker samtidig nye kunder, der vægter sundhed og kvalitet højt. For de ansatte betyder det ikke kun bedre arbejdsvilkår, men også muligheden for at have et liv uden for arbejdet.
“Jeg og de ansatte i salonen kunne tydeligt selv mærke ændringen i løbet af nogle uger. Jeg lider jo ikke af allergier eller andre sygdomme forbundet med frisørfaget, men det er faktisk let ikke at bruge dårlige produkter og det kan godt lade sig gøre, især hvis vi holder os informeret om ny viden.”, fortæller Jeanne.
Med ZENZ som partner har salonen ikke blot bevaret sine værdier – den har styrket dem og taget et vigtigt skridt ind i fremtiden.
Jeanne inspirerer den næste generation af frisører – her omgivet af skoleelever til Skolernes Erhvervsdag i 2025. Foto: Thomas Tolstrup
Fremtidens frisører og fællesskab
Et andet vigtigt skridt ind i fremtiden er salonens elever. ”At uddanne den næste generation er ikke bare en tradition, men en investering i fremtiden. Det er så givende at have elever – de bringer nye impulser og energi ind i hverdagen”, fortæller Jeanne.
Det er vigtigt at give plads til den synergieffekt det bringer at have flere generationer i samme salon. Her kan alle lære af hinanden og give noget til fællesskabet.
Jeanne Steen Christensen
Hos ZENZ by Steen er der gennem årtier skabt en kultur, hvor erfaring og innovation går hånd i hånd. Jubilæet markerer derfor ikke kun fortiden, men også en stærk tro på fremtiden – med bæredygtighed, faglighed og fællesskab som nøgleord. Stort tillykke med jubilæerne!
Her de to jubilarer foran salonen. Til højre nuværende ejer, Jeanne Steen Christensen og til venstre frisør, Nete Aarestrup med en historik i salonen, der går hele 45 år tilbage. Foto: Jeanne Steen Christensen
BLIV EN DEL AF FREMTIDENS SALONKONCEPT
Et partnerskab med ZENZ tilbyder dig:
- Et sundere arbejdsmiljø
- Komplet salonsortiment af certificerede produkter: Hårpleje, styling, hårfarve og hudpleje
- Sparringspartnere
- Lokal markedsføring
- Attraktive partner-rabatter
- Spændende og inspirerende kurser
ZENZ kan skræddersy den bedste løsning til dig og din salon, hvor vi sikrer at dine behov og ønsker bliver opfyldt. Læs mere om ZENZ' partnerskaber her.
