En dag fyldt med teknik, kreativitet og inspiration
ZENZ inspirerer næste generation af håndværkere til Skolernes Erhvervsdag
ZENZ' workshops i historiske rammer i Moltkes Palæ. Foto: ZENZ
Da Skolernes Erhvervsdag i juni løb af stablen i de smukke historiske rammer hos Håndværkerforeningen i Moltkes Palæ, var ZENZ sammen med repræsentanter fra Konditor- og Skrædderlauget, inviteret til at give en gruppe københavnske skoleelever en helt særlig mulighed for at komme tæt på de klassiske håndværksfag. Og det blev en dag fyldt med teknik, kreativitet og inspiration – helt i tråd med ZENZ’ filosofi om at dele faglighed og løfte faget.
Fra ZENZ var Jeanne Steen Christensen, indehaver af franchisesalonen ZENZ by Steen, som med stolthed og dedikation satte scenen for en lærerig dag. Sammen med to af vores frisørelever stod hun for en række workshops, der gav eleverne et indblik i alt fra farveteori og styling til teknikker som fingerfald.
“På frisørfagets workshops havde vi glæden af 19 af de 34 skoleelever fordelt på 16 drenge og tre piger. Den fordeling havde jeg ikke lige set komme, men de var allesammen helt vildt engagerede i alle de specifikke teknikker og viden, de blev præsenteret for”, siger Jeanne begejstret.
De var allesammen helt vildt engagerede i alle de specifikke teknikker og viden, de blev præsenteret for.
Jeanne Steen Christensen, indehaver af franchisesalonen ZENZ by Steen
Fordybede unge prøver kræfter med fingerfald. Foto: ZENZ
Fra fingerfald til farveblandinger
Skoleeleverne fik selv hænderne i penslerne og prøvede kræfter med at blande farver, krølle, style og lave fingerfald. Det var ikke bare en introduktion til frisørfaget og hvad det kræver at være frisør – det var en oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde med æstetik, teknik og passion.
“Det var vildt inspirerende at få lov at være den der nu kunne undervise andre, og det var helt fantastisk, hvor engagerede både drengene og pigerne var endda over at skulle sidde og lære om fingerfald, de kunne slet ikke løsrive sig”, fortæller frisørelev Laura.
Det var vildt inspirerende at få lov at være den der nu kunne undervise andre.
Frisørelev, Laura Thirstrup Dupont
Hvordan blander man den rette hårfarve?. Foto: ZENZ
Stolthed over håndværket
ZENZ har et stærkt fokus på at bevare og videreudvikle det klassiske håndværk i frisørfaget – og vi tror på, at viden skal deles. Derfor betyder det ekstra meget, når vores elever får mulighed for at formidle deres kunnen videre og inspirere unge, der måske selv drømmer om en fremtid i faget.
Hos ZENZ er vi stolte af vores håndværk og sætter en ære i at dele vores faglige viden. Dagen var ikke bare en inspiration for de unge – den var også en påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at løfte håndværksuddannelserne og skabe stolthed omkring dem.
Stylingteknikker prøves af. Foto: ZENZ
Om ZENZ
ZENZ er et skønhedsunivers bestående af Danmarks største kæde af ansvarlige frisørsaloner og den professionelle produktserie ZENZ Organic Products. Oplev et univers med behandlinger og produkter i højeste kvalitet med fokus på sundhed og bæredygtighed.
Læs mere på www.zenzpro.dk