Balling-frisør laver nyt partnerskab med PARK Styling

Feders Hårgalleri i Balling laver nu et partnerskab med PARK Styling, der er et professionelt fællesskab for selvstændige frisører, hvor de deles om alt fra kurser og efteruddannelse til udvikling af skånsomme produkter. Mathilde Feder er fortsat indehaver, og for at markere, at hun bliver en del af et nyt fællesskab, ændrer hun navnet på salonen til ’Park By Mathilde Feder’.

Foto: Mathilde Feder

Mathilde Feder er selv fra Balling, og hun overtog frisørsalonen i Nørregade i 2022. Efter at blive udlært fra en salon i Randers arbejdede hun ellers som frisørassistent i en salon i Skive. Men i 2022 kom hun tilbage efter barsel og rakte ud efter muligheden for at få sin egen salon. Mens hun havde været på barsel, havde hendes chef nemlig overtaget en salon i Balling. 

”Jeg er jo selv fra Balling og følte mig helt klar til at tage skridtet og blive selvstændig. Heldigvis kunne min chef også godt se, at det var en god løsning, og jeg er taknemmelig for, at hun støttede op om mit ønske. Her fire år senere er jeg virkelig glad for min beslutning,” siger Mathilde Feder, indehaver af Park By Mathilde Feder.

En del af et større fællesskab

Mathilde Feder har nu valgt, at hendes salon skal have et partnerskab med Park Styling. Med sig i salonen har Mathilde en frisørassistent. Hun hedder Lillian Tøttrup og har været en del af salonen i et år. Lillian har tidligere arbejdet i en salon i Sønderjylland, som også har et partnerskab med Park Styling, så da fællesskabet tog kontakt til Mathilde, kunne Lillian dele hendes gode erfaringer derfra. Park Styling stammer fra Kolding og er på få år blevet Danmarks mest udbredte frisørkoncept. 

Kernen i Park Styling er, at det er et fællesskab for selvstændige frisører, som opnår en masse fordele, fordi de deles om driftsforhold og lignende. Eksempelvis har de en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i Park-salonerne og på fællesskabets webshop. Desuden har de som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen. 
 
Min lille salon i lille Balling bliver en del af noget meget større.

Jeg havde nok aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive en del af nogen eller noget. Det har ALDRIG været i min interesse - men man har et standpunkt, til man tager et nyt. Og med den rette kemi, matchende værdier og den helt rigtige mavefornemmelse, så er tiden kommet, til et nyt og spændende partnerskab. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker. Som er enormt passionerede og dygtige på så mange områder - mennesker, der virkelig er en kæmpe inspiration! Nogle, som har skabt et helt unikt univers til os frisører og vores kunder. 

Et univers hvor blandt andet bæredygtighed og et unikt pantsystem er noget, man kan glæde sig til. Derudover også fantastiske produkter! Derfor har jeg valgt, at Feders Hårgalleri nu bliver til: PARK by Mathilde Feder. For mig handler det ikke bare om et nyt navn. Det handler om at blive en del af et fællesskab med dygtige frisører, høj faglighed og stor respekt for håndværket. 

For salonen er meget mere end bare vores arbejde – det er relationer, tillid, grin, samtaler og mennesker, vi holder af. Og det vigtigste ændrer sig ikke. Det er stadig os. De samme frisører, de samme hænder og det samme hjerte bag salonen." 

siger Mathilde Feder, indehaver af Park By Mathilde Feder.

For yderligere information

Om Park Styling

Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv. Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.

Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med over 100 saloner fordelt på mere end 80 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.

Mere fra...

29.05.2026PARK Styling

Sponseret

Balling-frisør laver nyt partnerskab med PARK Styling

28.05.2026PARK Styling

Sponseret

PARK Styling nomineret i hele tre kategorier til Livs Pro Age Favoritter 2026!

23.04.2026PARK Styling

Sponseret

11 nye frisører klar til fremtiden!

22.04.2026PARK Styling

Sponseret

ALLE KUNSTNERE MELDER KLAR TIL ÅRETS STORE FRISØRFESTIVAL

07.04.2026PARK Styling

Sponseret

Første hovednavn til PARK Festival 2026 er afsløret!

01.04.2026PARK Styling

Sponseret

PARK Styling åbner nyt stort domicil i Kolding

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023