2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.
Foto: 123RF.com
Når julekalenderen i år giver danskerne to ekstra fridage, sender det en regning videre til erhvervslivet. Ifølge SMVdanmark betyder det færre arbejdstimer og en negativ effekt på både beskæftigelsen og det samlede BNP.
”I år har vi det, man kalder en medarbejderjul, hvor julehelligdagene ligger på hverdage, og danskerne dermed har ekstra fridage. Det er uundgåeligt, at det koster på virksomhedernes bundlinje og dermed også på velstanden,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
Beregninger fra SMVdanmark viser, at hver helligdag på en hverdag reducerer danskernes samlede årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. Når to ekstra arbejdsdage forsvinder i år, svarer det til en reduktion på 27,4 mia. kr. i BNP og et tab svarende til 24.000 fuldtidsstillinger.
Jesus havde ikke fokus på julens arbejdsudbudseffekter
”Vi må konstatere, at Jesus ikke havde fokus på arbejdsudbudseffekterne, da Han valgte dagen for sin fødsel. Han kunne jo for eksempel have valgt at lade julen falde på den næstsidste lørdag i december hvert år. Ligesom påskedag jo altid ligger på en søndag. Det havde set bedre ud på bundlinjen for både virksomhederne og statskassen,” siger Alexander Søndergaard med et glimt i øjet.
Men han understreger, at SMVdanmark ikke foreslår at flytte julen.
”Spøg til side: Julen skal naturligvis blive, hvor den er. Virksomhederne må bare notere sig, at der i år er tale om en dyr kalender. Men sådan er vilkårene, og vi kan se frem til de kommende år, hvor julen ser mere arbejdsgivervenlig ud,” siger han.
Han påpeger, at der dog også er en vis trøst for virksomhederne:
”På den lange bane udligner det sig. Nogle år ligger helligdagene i weekender, og så får virksomhederne lidt igen. Men 2025 bliver unægteligt en af de dyre årgange.”
