At forme fremtiden for kommende generationer er en af La Biosthétiques vigtigste missioner. Siden 1980’erne har vi været pionerer inden for alle aspekter af bæredygtighed.
Vi har en forpligtelse over for kommende generationer til at beskytte miljøet. Af denne grund arbejder vi hele tiden på at være en pioner på området og investerer til stadighed i nye teknologier og processer, som gør vores produkter endnu bedre. Vores standard har altid været høj, og af denne grund forestår vi selv produktudviklingen i samarbejde med vores eget hold af eksperter. På denne måde undgår vi at gå på kompromis med vores produkters kvalitet eller ydeevne.
Vores nye Velvet Finish Paste er et rigtig godt eksempel herpå. Den plejer og former håret med naturlige vokstyper udvundet af carnaubapalme og voksmyrte. Indholdet af kaolin, som er en naturlig, hvid lerart, giver håret en silkemat finish. Samtidig markerer Velvet Finish Paste starten på et nyt pilotprojekt, som vi er stolte af. Sammen med en af Europas største emballageproducenter introducerer vi en emballage på plantebasis – et innovativt materiale, der er fuldstændig biologisk nedbrydeligt.