La Biosthétique: Skønhed starter i hovedbunden
Siden 1948 har La Biosthétique været pioner inden for professionel hår- og hudpleje. Filosofien er enkel: En sund hovedbund er grundlaget for et smukt hår, og derfor betragter brandet hår-, hud- og hovedbundspleje som ét samlet system. Med afsæt i egen forskning har La Biosthétique udviklet fire målrettede metoder – hver især designet til at bringe balance, styrke og skønhed til både hud og hår.
Et 360° skønhedsunivers Under mottoet “The Culture of Beauty” hylder La Biosthétique den individuelle skønhed. Sortimentet spænder fra hovedbunds- og hårpleje til ansigtspleje, kropspleje, styling, farve og makeup – samt eksklusive salonbehandlinger, der forener skønhed og velvære i én helhedsoplevelse.. Foto: La Bisosthétique
De fire metoder
1. Méthode Régénérante – Well-aging til hår og hud
Hvis målet er fyldigt hår, vital hovedbund og ungdommelig hud, er Méthode Régénérante det rette valg. Serien bygger på et avanceret virkestofsystem, hvor hver enkelt ingrediens arbejder i synergi for at løfte, styrke og regenerere. Hjertet i serien er et eksklusivt, indkapslet edelweiss-ekstrakt fra de schweiziske alper. Det målrettes direkte til fibroblasterne i bindevævet, hvor det stimulerer kollagenproduktionen og styrker hudens barriere. I hovedbunden vækker det hårrødderne og fremmer sund hårvækst, øger hårets tæthed og modvirker hårtab. Resultatet er en effektiv well-aging strategi: Fra rens til dybdegående regenerering får både hud og hår nyt liv – og aldringstegn bremses med avancerede, højtkoncentrerede aktivstoffer.
2. Méthode Clarifiante – Langtidsholdbar detox til fedtet hud og hovedbund
Fedtet hud, urenheder og en hovedbund der “fugter” for meget, er udbredte problemer, som kan påvirke både velvære og hårkvalitet. Méthode Clarifiante er udviklet til at genetablere balance og reducere overproduktionen af sebum. Serien er baseret på et kraftfuldt kompleks af sort peber, manukaolie og magnoliebark, som normaliserer talgkirtlernes aktivitet på lang sigt. Huden holdes ren og klar, mens hovedbunden forbliver frisk – og håret ser velplejet ud i længere tid. I salonerne tilbydes den særlige “Detox Your Skin”-behandling, der understøtter seriens rensende effekt. Som Hair Product Manager Veronika Theilacker forklarer: “Fugtig hovedbund er et hyppigt, men ofte undervurderet problem. Med Moisture Control Shampoo og Scalp Lotion kan vi for første gang tilbyde en målrettet løsning, der holder hovedbunden i balance og forbedrer hårets kvalitet med langvarig virkning.”
3. Méthode Sensitive – Skånsom pleje til sart hud og hovedbund
Når huden reagerer med kløe, rødme eller skæl, har den brug for mild og balancerende pleje. Méthode Sensitive er udviklet til netop dette – helt uden parfume, silikone eller mineralolie.
Serien bygger på havrebaserede virkestoffer, der beroliger, genopretter hudbarrieren og stabiliserer mikrobiomet. Hovedbunden får ro, og huden tilføres fugt uden irritation. I hudplejen suppleres havrevirkningen af et ekstrakt fra den namibiske genopstandelsesbusk, som styrker fugtbevarelsen. I hår- og hovedbundsplejen bruges panthenol til at give ekstra næring og lindring. Som Skin Product Manager Inge Metzger fortæller: “Deep Moisturising Mask giver en fantastisk følelse af velplejet, afslappet hud – især når den bruges natten over.”
4. Méthode Hydratante – Intens fugt til tør hud og hovedbund
Tørhed i både hud og hovedbund kan ramme alle, og uden tilstrækkelig fugt bliver både hud og hår matte, stramme og livløse. Méthode Hydratante er udviklet til at genopbygge fugtbalancen hurtigt og effektivt. Serien kombinerer rødbedeekstrakt med et fructo-oligosakkarid fra sukkerroer – en powerduo, der øjeblikkeligt tilfører fugt, styrker hudbarrieren og hjælper huden med at holde på fugten. Samtidig aktiveres hudens vitamin D-receptorer, som er vigtige for en sund og velfungerende hud. Hydrolipidlaget genoprettes, tørhedssymptomer lindres, og både hud og hovedbund får ny elasticitet, glød og komfort.
En skræddersyet vej til sundt hår og stærk hud
De fire metoder fra La Biosthétique gør det muligt at tilpasse en beauty-rutine til præcis de behov, hud og hår har – uanset om det handler om fugt, balance, regenerering eller beroligende pleje.
Ønsker du at opleve metoderne på egen krop (og hovedbund), kan du besøge en af de mange La Biosthétique-saloner i Danmark, hvor professionelle stylister og behandlere guider dig gennem de optimale løsninger for netop dig.
