Succesfuld generationsskifte i PARK By Frisør R

PARK By Frisør R i Ringe får ny indehaver. Det sker, når Rikke Frost efter 20 år overdrager indehaverrollen til Nini Greinert Præstekjær, som selv er udlært i salonen og nu altså vender tilbage til den som indehaver. Rikke Frost fortsætter som frisør i salonen. Lørdag d. 2. november holder de reception, hvor alle kunder og venner af salonen er velkomne til at kigge forbi.

Foto: PARK Styling

Ejerskabet af den store salon på Stationsvej i Ringe, PARK By Frisør R, skifter hænder. Efter 20 år har Rikke Frost besluttet sig for at overdrage salonen til Nini Greinert Præstekjær. Nini er selv fra Ringe, hvor hun bor med sin familie, og så er hun også tidligere elev i salonen, hvorfra hun blev udlært i 2018. Derfor kender hun salonen særdeles godt. Som udkørende frisør har hun god erfaring med at være selvstændig, og faktisk har hun længe haft planer om at næste skridt skulle være at have sin egen salon. Der var bare lige to problemer: salonen skulle helst ligge i Ringe, og respekten for hendes tidligere læreplads var så stor, at det ikke umiddelbart kunne lade sig gøre. Men så ringede Rikke i foråret og bød på en kop kaffe. 

”Rikke havde ikke på forhånd fortalt mig, at der var noget vigtigt, som hun gerne ville tale med mig om, så jeg gik intetanende ind til, hvad der skulle vise sig at være mere end blot en kop kaffe mellem to gode venner og kollegaer. Uden at gå i detaljer kan jeg godt afsløre, at det efterfølgende ikke tog ret lang tid for mig og min familie at blive enige om, at det er en rigtig god ide at overtage salonen,” siger Nini Greinert Præstekjær, ny indehaver af PARK By Frisør R.

Med salonens DNA godt inde under huden fortsætter Nini med at udvikle salonen i den ånd og med det team af frisører og elever, som allerede er der. Og det gør hun med Rikke som en del af teamet. 

”Jeg overtager en meget veldreven salon med et godt team, et dejligt arbejdsmiljø og mange loyale kunder, hvor jeg er så heldig at være på fornavn med rigtig mange af dem.  Som tiden går kommer jeg selvfølgelig til at sætte mit eget præg på salonen, men der bliver nok tale om mindre justeringer, for jeg kan virkelig godt lide den kurs, der allerede er sat af Rikke og teamet. Derudover er det selvfølgelig en uvurderlig gevinst, at Rikke forbliver en del af familien,” siger Nini Greinert Præstekjær. 

Det rigtige tidspunkt at give stafetten videre

Men hvorfor overdrager Rikke egentlig sin salon, når alt går godt, og hun samtidig ønsker at fortsætte som frisør? Med sine 53 år er det heller ikke alderen, der trykker – så hvorfor? Svaret er ret ligetil. Det er bedst at lave en overdragelse, mens alt kører på skinner, og der er lyst og overskud. Det giver de bedste betingelser for, at salonen kommer godt videre, og at fællesskabet omkring salonen i forhold til både kunder og ansatte kan bestå langt ud i fremtiden.

”Salonen er et godt sted, og jeg har altid sagt til mig selv, at stafetten skal gå videre til anden, mens salonen er på toppen, og ikke først når gejsten måske ikke er der længere. Efter 20 år er det nu det helt rigtige tidspunkt, og jeg er meget taknemmelig for, at Nini har sagt ja til at påtage sig ansvaret for salonen og dens fremtidige videreudvikling. Jeg nyder stadig at være frisør, og jeg glæder mig til at fortsætte i min nye rolle,” siger Rikke Frost, forhenværende indehaver af PARK By Frisør R.

For yderligere information

  • Kontakt: Nini Greinert Præstekjær og Rikke Frost på tlf. 62 62 22 20
  • Besøg: parkstyling.dk

Om PARK Styling

PARK Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.

PARK har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.

PARK Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med 100 saloner fordelt på mere end 70 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.

Mere fra...

01.11.2024PARK Styling

Sponseret

Waterfront-salon indgår partnerskab med Park Styling

14.10.2024PARK Styling

Sponseret

Succesfuld generationsskifte i PARK By Frisør R

30.09.2024PARK Styling

Sponseret

Fejrer 20 år: "Vi kan ikke konkurrere på priserne, men det kan vi på det faglige og servicen"

11.09.2024PARK Styling

Sponseret

JustHair bliver del af professionelt fællesskab

11.09.2024PARK Styling

Sponseret

Ny frisørsalon i Tingsted og en del af PARK Styling

06.09.2024PARK Styling

Sponseret

PARK har vundet sølv til Global Green Beauty Awards 2024

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023