Mere fart på europæisk økonomi

Der er kommet lidt mere fart på økonomien i Euroområdet i starten af 2025. BNP-væksten i Euroområdet var 0,4 pct. i første kvartal 2025, viser nye tal fra Eurostat. Det kommer ovenpå flere år, hvor væksten har været til den svage side.

Selvom det er positivt nyt, at der er kommet lidt mere fart på økonomien i Euroområdet, skærer det dog i øjnene, at det især er Irland, som trækker op med høj vækst. Irland fungerer som europæisk hovedsæde for flere store amerikanske virksomheder. Derfor skal man være lidt varsom med at juble for meget over den lidt højere europæiske vækst, skriver Dansk Erhverv.

Når man ser på de vigtigste europæiske eksportmarkeder for de danske virksomheder, får det os desværre heller ikke til at juble, lyder det. I Sverige var BNP-væksten bare 0,0 pct. i første kvartal. I Tyskland var der en smule fremgang på 0,2 pct., men det kommer dog ovenpå en tilsvarende tilbagegang på 0,2 pct. mod slutningen af 2024.

Men BNP-tallene for første kvartal bliver for os hurtigt skudt i baggrunden, fordi det er inden Trumps handelskrig for alvor blev skudt i gang. Fremadrettet bliver det afgørende for europæisk økonomi, at handelskrigen når en form for afslutning, der giver ro og forudsigelighed for de europæiske virksomheder. På nuværende tidspunkt er det ikke vores hovedscenarie, at euroområdet bliver ramt af en recession. Men uro og uforudsigelighed er gift for de økonomiske aktiviteter og vil øge risikoen for en recession i Euroområdet.

Vi må vente på tal for Danmark

Der er endnu ikke kommet tal for BNP-væksten i det første kvartal af 2025. De kommer først i anden halvdel af maj måned.

I januar og februar har vi set mærkbare fald i industriens produktion i Danmark. Derfor sætter vi heller ikke næsen op efter, at Danmarks BNP-vækst bliver høj i første kvartal. Det heldigvis heller ikke holde os søvnløse, hvis Danmarks BNP skrumper en anelse i første kvartal, fordi det kommer ovenpå et fremragende 2024, hvor væksten var utrolig høj, skriver Dansk Erhverv.

Statsgælden er faldet med 80 mia. kr. på et år

Det står rigtig godt til med de danske offentlige finanser. Nye tal fra Nationalbanken viser, at statsgælden var på blot 147 mia. kr. ved udgangen af marts. Det er 80 mia. kr. mindre end for et år siden.

Statsgælden svarer til cirka 5 pct. af BNP, hvilket er det laveste niveau i 49 år. Tager vi tilmed højde for, at staten ejer en række aktiver, har Danmark en stor offentlig nettoformue. Ved udgangen af 2024 var Danmarks offentlige nettoformue 699 mia. kr.

Det er store og flotte overskud på de offentlige finanser, der får gælden til at skrumpe ind. Det er en kombination af høje personskatter som følge af rekordhøj beskæftigelse samt overraskende store indtægter fra selskabsskatten, der er væsentlige forklaringer på de flotte offentlige overskud.

Danmark står et bedre sted end mange andre vestlige lande

Mange andre vestlige lande kæmper med en stor og voksende offentlige gæld, og står samtidig overfor en række regninger til oprustning af forsvaret og demografisk modvind. Her står Danmark et markant bedre sted, fordi vores offentlige gæld er skrumpet kraftigt, skriver Dansk Erhverv, og slutter af med at slå fast, at den lave statsgæld i Danmark betyder, at der ikke er et behov for en krigsskat for at finansiere oprustningen. Det vil være selvpineri.