Kendt Hjallerup-salon i nyt partnerskab
Selvom man har drevet frisørsalon i mere end 20 år, er det ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget nyt.
Foto: Lone Kristensen, Indehaver
Sådan er det i frisørsalonen Hårdesign i Hjallerup, som har en række nye ansatte og har indgået et partnerskab med Park Styling, der er et professionelt fællesskab for selvstændige frisører, hvor de deles om alt fra kurser og efteruddannelse til udvikling af skånsomme produkter. Derfor udvider indehaver Lone Kristensen sin salons navn, så den fremover kommer til at hedde ’Park By Hårdesign’.
Lone Kristensen har haft frisørsalon i Hjallerup siden 2004. Hun er selv fra byen, og derfor var det naturligt også at skabe sin egen salon her. Gennem årene har hun altid prioriteret at have elever i salonen, så hun kan være med til at sikre, at der også uddannes nye frisører til fremtiden. Sidste nye elev er Emma Bæk Hansen, der netop er startet, og hun er faktisk en del af et nærmest helt nyt team i salonen, hvor to elever netop er blevet færdige med deres uddannelse og har søgt andre steder hen. Derudover har en frisørassistent forladt faget, mens Camilla Fuglsang Mortensen i øvrigt er på barsel. Derfor er Cille Pejtersen og Emma Grønning Skovgaard startet som frisørassistenter. Selvom Lone har haft nok at se til på personalefronten, har hun også efteruddannet sig, så hun nu også er certificeret brudespecialist.
”Jeg plejer at sige, at det er vigtigt hele tiden at forny sig, for ellers holder man sig ikke oppe på dupperne. Det er også derfor, at det er så skønt med elever i salonen. De seneste måneder er alligevel lidt ud over det sædvanlige, men nu har vi det nye team på plads, og det fungerer supergodt,” siger Lone Kristensen, indehaver af Park By Hårdesign.
Går med i Park Stylings fællesskab
Samtidig med de øvrige forandringer har Lone Kristensen valgt at lave et samarbejde med frisørkonceptet Park Styling. Konceptet stammer fra Kolding, og det er på få år blevet Danmarks mest udbredte frisørkoncept. Kernen i Park Styling er, at det er et fællesskab for selvstændige frisører, som opnår en masse fordele, fordi de deles om driftsforhold og lignende. Eksempelvis har de en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i Park-salonerne og på fællesskabets webshop. Desuden har de som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen. En anden fordel er, at Park Styling løbende tilbyder efteruddannelse og kurser til overkommelige priser, og det glæder Lone sig til.
For yderligere information
- Kontakt: Lone Kristensen, indehaver af Park By Hårdesign, på tlf. 28 87 32 59
- Besøg: www.parkstyling.dk
- Besøg: https://www.haardesignhjallerup.dk/
Om Park Styling
Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.
Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.
Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med over 100 saloner fordelt på mere end 80 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.
Kontakt os gerne for en snak om PARK og mulighederne for at blive en del af fællesskabet. Du er også velkommen til en snak med nuværende salonindehavere i PARK.
Christina Jakobsen
📞 92 92 81 66
📧 cj@parkstyling.com
District Manager for Jylland/Fyn
Sara Hirschel
📞 92 92 81 67
📧 sh@parkstyling.com
District Manager for Sjælland
