Gammel Holm-salon laver samarbejde og ændrer navn

Charlotte Koch Organic Hairdesign på Gammel Holm laver et samarbejde med Park Styling, som er et professionelt fællesskab for selvstændige frisører, hvor de blandt andet deles om deres egen produktserie med fokus på naturlige ingredienser og uden parabener. Indehaver Charlotte Koch ser frem til at få mere tid i hverdagen. I forbindelse med det nye samarbejde skifter salonen også navn til ’Park By Charlotte Koch’.

Foto: Charlotte Koch og Co.

Charlotte Koch, som blev udlært som frisør i 2006 fra den i frisørkredse legendariske Koko Coiffure, blev selvstændig frisør for 12 år siden. Hendes salon ligger i Holbergsgade på Gammel Holm, og med sig i salonen har Charlotte et godt sammentømret team. Anja Hansen har været med lige siden, at salonen blev etableret, og hende og Charlotte har også tidligere arbejdet sammen. Nicoline Volke blev færdigudlært som frisør hos Charlotte sidste vinter og blev med det samme tilbudt at fortsætte som frisørassistent i salonen.

”I vores salon er stemningen meget jordnær, og det vigtigste er, at du føler dig hjemme og bare kommer, som du er. Anja og jeg har kendt hinanden i mange år, og det er en fornøjelse, at Nicoline er blevet i salonen efter, at hun er blevet udlært,” siger Charlotte Kock, indehaver af Park By Charlotte Koch.

Samarbejde frigiver tid i hverdagen

Charlotte Koch har nu valgt at gå nye veje og indlede et samarbejde med Park Styling, der stammer fra Kolding og på få år er blevet Danmarks mest udbredte frisør-fællesskab. I Park Styling deles de selvstændige frisører om driftsforhold, efteruddannelse og lignende. Eksempelvis har de en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i saloner og på fællesskabets webshop. Desuden har de som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen. 

”Som selvstændig frisør har du mange kasketter på i løbet af en arbejdsuge, og der går meget tid med forhold, der ikke direkte har noget med kunderne eller din faglighed som frisør at gøre. Foruden nogle virkelig dejlige produkter kommer mit samarbejde med Park Styling til at frigive tid og energi til de ting, som jeg virkelig holder af, nemlig at yde en god service og levere et godt og professionelt håndværk,” siger Charlotte Koch.

For yderligere information

Om Park Styling

Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.

Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.

Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med over 100 saloner fordelt på mere end 80 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.

Mere fra...

15.09.2025PARK Styling

Sponseret

Gammel Holm-salon laver samarbejde og ændrer navn

11.09.2025PARK Styling

Sponseret

Frisørsalon med fuld fart på

22.08.2025PARK Styling

Sponseret

Fine Chaos & PARK Styling // Copenhagen Fashion Week 25

20.08.2025PARK Styling

Sponseret

Salon med højt til loftet indgår nyt partnerskab

29.07.2025PARK Styling

Sponseret

Om kort tid starter EuroSkills Herning 2025!

03.07.2025PARK Styling

Sponseret

Et partnerskab, hvor eksklusivitet ikke bare er et ord

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023