Flere saloner sælger for over 400.000 kr. på Black Friday
Black Friday blev endnu en gang en af årets helt store milepæle i det gode frisørfællesskab – og i år med en ny, markant rekord. Flere saloner har solgt for over 400.000 kr. PARK produkter på én dag, og på tværs af landet var dagen præget af høj puls, lange køer ved disken, en tydelig følelse af fælles succes og en festlig dag for alle frisører i PARK fællesskabet.
Foto: Black Friday
Det er et resultat, der ikke bare understreger styrken i PARK’s årlige kampagne, men også viser, hvor stor betydning en samlet kædeindsats kan have, når markedsføring, salgssetup og salonenergi går op i en højere enhed.
Anette, indehaver af PARK By Korsvik Intercoiffure i Haderslev fortæller:
Så fik vi lukket. Tak for alle jer bag PARK. Hold nu op, hvor blev det vildt i år. 436.530 kr. solgte varer blev det til i år. Computeren kan stadig ikke tælle, hvad der blev solgt. Hold nu op! Og så kontoret – hvor er I seje. Tak for jer.
Servicekontoret i Kolding havde i alle 24 timer medarbejdere som sad klar online og på telefonen til både PARK saloner og online kunder, så alle havde mulighed for at shoppe med god tryghed/vejledning.
En dag med ekstra gear – og ekstra tryk på produktsalget.
Black Friday har efterhånden udviklet sig til en fast tradition i PARK, hvor både kunder og frisører ved, at det er dagen, hvor man gør en ekstra indsats – og hvor kunderne lægger vejen forbi for at fylde op til vinteren.
Stemningen i salonerne bar præg af en shoppingdag, der føles som en festdag: der blev pyntet op, rullet kampagnemateriale ud, skabt synlighed på SoMe og skærme – og ikke mindst rådgivet og solgt med fuld power. Der var saloner som havde været med i kæden i få uger, der solgte for over 25.000 kr. produkter. Det viser hvad et stærkt teamwork kan tilføre.
Webshoppen styrker salonerne – også lokalt
En vigtig del af PARK’s Black Friday-model er sammenhængen mellem online og fysisk handel. Webshoppen er sat op, så salgsoplevelsen og omsætningen kommer salonerne til gode, og kunderne kobles direkte til deres nærmeste PARK-salon i forbindelse med køb og returpant.
Det betyder, at online-salget ikke står alene – men i praksis tilfører salonbesøg og nye salonkunder lokalt.
Branchens største salgsdag – igen
Med de nye rekordtal er Black Friday 2025 endnu et bevis på, at PARK Styling’s landsdækkende initiativ fortsat sætter standarden for, hvad fællesskab kan løfte, når alle trækker i samme retning.
Resultatet skyldes ikke én ting alene, men et effektivt mix af:
- tydelig kampagnepakke i salonerne
- massiv SoMe-markedsføring
- Prime-konceptet som salgsdriver
- engagerede teams i hele landet
- et setup, der binder webshop og salon sammen.
Black Friday 2025 bliver stående som en dag, hvor PARK-salonerne ikke bare solgte stort – men også viste, hvad kædefællesskab, koncept og gennemført eksekvering kan skabe på én dag.
Og når flere saloner passerer 400.000 kr. i produktsalg på 24 timer, er det ikke bare en rekord men et tegn på kunderne ønsker at forkæle sig selv med kvalitetshårprodukter.
Et udpluk af begejstrede kommentarer fra indehavere, delt internt i PARK-fællesskabet, som også bevidner om en rekorddag.:
1)
Hold nu op! Vi solgte for ca. 37.000 sidste år til Black Friday, og i dag har vi ramt 106.400. Det er jo helt vildt. God weekend derude!
2)
Vi har slået vores salg på 70.000 sidste år… 122.430 danske dejlige kroner! Pigerne har været så seje.
3)
Vi er mega stolte. Vi omsatte for 87.263 i går i salg. Fantastisk team og kunder. Fedt at det overhovedet kan lade sig gøre.
4)
Vi siger TAK for en dejlig Black Friday. Vi fik også slået rekorden fra sidste år. Virkelig en fed oplevelse for vores kunder.
5)
Vi nåede op på lidt over 100.000 kr. i dag – og har haft normal åbningstid. Vi har kun været tre på arbejde ud af seks de sidste 12 uger. Så vi er super stolte af vores resultat.
6)
Vi har også haft en fantastisk travl dag og slået vores rekord. Tak til PARK for muligheden for at sælge så overdrevet mange produkter.
7)
Jeg er så stolt af mit lille team! Vi er steget 70,8 % fra sidste år. Fantastisk at se, at samarbejde og fælles gejst kan give så skønt et resultat. Tak til PARK for super god marketing og for at gøre det muligt.
8)
Vi må bare sige, at vi har haft den mest fantastiske dag i PARKs ånd. Vores team, vores SoMe-expert og bobler gav virkelig pote. Vi har igen gjort noget helt specielt – 35 % fremgang fra sidste år. Vi er stolte og taknemmelige. Tak for jer, PARK Styling.
