Et sikkert fundament

La Biosthétique's direktør Jean-Marc Weiser taler om værdier i krisetider.

Familiefirma: Fra højre mod venstre: Siegfried Weiser sammen med sønnerne Jean-Marc Weiser og Felix Weiser.. Foto: La Biosthétique

Jean-Marc Weiser, du er 2. generation i direktørstolen hos La Biosthétique. Så du er med andre ord vokset op i koncernen. Hvilke værdier har især været med til at præge dig?
Det betingelsesløse krav til den højest mulige produktkvalitet. Loyalt samarbejde. Ansvarsbevidsthed – langt ud over koncernens grænser.


Hvor vigtig er en koncerns værdier?
Jeg er overbevist om, at en koncern kun er i stand til at skabe og opretholde kundernes og partnernes tillid, når den agerer ud fra centrale værdier. Denne ubetingede tillid har altid været helt essentiel for os. Det er derfor af afgørende betydning, at vi er bevidste om vores værdier, når vi træffer en afgørelse. Herpå beror hele vores nuværende og fremtidige succes.


Nedlukningen i forbindelse med corona-udbruddet ramte frisørbranchen hårdt. Hvordan har La Biosthétique oplevet og overvundet denne undtagelsestilstand?
Vi havde ingen erfaringer at støtte os til. I stedet for oplevede vi dagligt nye udfordringer, som vi imødegik med klarhed, beslutsomhed og tillid. Det vigtigste for os var den betingelsesløse støtte til alle vores partnere – såvel enkeltvis som på globalt plan. Vi er dybt rørt over taknemligheden for vores tilstedeværelse og støtte.


Jeres konkurrenter er i stigende grad optaget af bæredygtighed – noget som allerede er en selvfølge for La Biosthétique. Opfatter du dette som en bekræftelse?
Åbenhed om dette emne over for vores kunder er rigtigt og fair. Dette er noget, som ligger dybt i koncernens DNA. For os har bæredygtighed været et ideal, længe inden det blev det for vores kunder. Vi har aldrig haft behov for at blive bekræftet i, at vi gjorde det rigtige på dette område. Jeg er taknemmelig for og stolt over, at vi har kunnet opretholde en så omfattende åbenhed og hermed demonstrere, i hvor høj grad vi altid har været bevidst om vores ansvar over for mennesket og naturen.


Hvilke områder inden for bæredygtighed er særligt vigtige for dig?
Set fra koncernens side er bæredygtighed et uhyre komplekst emne. Det spænder lige fra det bevidste valg af de enkelte indholdsstoffer til den omhyggelige kontrol af metoderne, hvorunder de naturlige råstoffer udvindes, og måden, hvorpå hvert enkelt produkt fremstilles. Det omfatter antallet af flyrejser, måden, hvorpå vi emballerer produkterne, samt måden, hvorpå vi samarbejder med vores partnere. Hvert enkelt delaspekt skal imødekommes med samme seriøsitet. Kun herigennem bliver en koncern i stand til at udfolde sin fulde kreativitet og gøre en positiv forskel.
 

Hvordan forbedrer I jeres CO2-regnskab helt konkret?
Vi foretager jævnligt objektive analyser og reflekterer over vores beslutninger – f.eks. i samarbejde med en anerkendt ekspert som ClimatePartner. Når vi tager samtlige faktorer med i betragtning, er vores hovedsæde i Pforzheim 100% klimaneutralt. Det samme gælder for forsendelse, indholdsstoffer og emballager. Takket være vores fokus på klimaneutralitet befinder vi os sammen med vore salon-partnere på den rette vej. Dette ses p.t. ikke hos andre aktører i branchen og fremhæver, hvor vigtig den proaktive klimabeskyttelse også er for vores salon-partnere. 

Det siges, at kriser også altid rummer nye muligheder. Er du enig heri i forbindelse med corona-pandemien?
Jeg er overbevist om, at vi på nogle områder vil tage positive forandringer og ændringer fra denne tid med os på vejen fremover. Men det er for tidligt at udtale noget konkret endnu. Jeg ønsker først og fremmest, at vi såvel som vores partnere og kunder må forblive sunde og raske, og at vi også uden krisen må finde og gribe mange nye muligheder.

Mere fra...

28.04.2025BIOSTHETIQUE A/S

Sponseret

Et sikkert fundament

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023