Drømmen fik plads til at vokse
På bare et halvt år har Nanna skabt en salon med ro, personlighed og travl kalender – og hun har gjort det helt på sin egen måde i et godt samarbejde med Frisørland Hair and Body Care.
Foto: Frisørland Hair and Body Care
Der er noget ved stemningen hos Iki Hair Concept, allerede inden man træder ind ad døren. Det er roligt, varmt og gennemtænkt ned til mindste detalje. De store spejle, de bløde former, den markante vaskesofa med specialdesignede benstøtter gør hurtigt én ting klart: Her er ikke valgt standardløsninger.
Og det er præcis meningen.
For da Nanna i december sidste år åbnede dørene til Iki Hair Concept i Ørestaden, besluttede hun sig for én ting: Hvis hun endelig skulle tage springet som selvstændig, skulle det være den salon, hun altid havde drømt om. Og Frisørland Hair and Body Care har spillet en stor rolle i indretningen.
"Mange kommenterer faktisk på indretningen. Det er virkelig noget, folk lægger mærke til," fortæller hun med et smil.
Nanna kommer oprindeligt fra Vejle, men har arbejdet i København i flere år og havde derfor allerede opbygget en solid kundekreds i Ørestads-området. Alligevel var beslutningen om at blive selvstændig stor.
"Jeg har været glad for at være ansat. Jeg blev udlært som 18-årig og har altid haft det godt i salonlivet. Men pludselig kunne jeg mærke, at nu skulle det være nu."
Hun begyndte at kigge efter lokaler – og fandt hurtigt to muligheder: et mindre, fornuftigt lokale og et større lokale på 130 kvadratmeter. " Fornuften sagde helt klart det lille. Men mavefornemmelsen sagde det store. Det var dér, drømmen kunne være."
I dag er hun ikke i tvivl om, at hun valgte rigtigt.
Foto: Frisørland Hair and Body Care
En salon, man husker
Da Nanna overtog lokalet, var det råt, betonagtigt og uden både strøm og afløb. Men hun kunne med det samme se det færdige resultat for sig.
"Jeg stod og kiggede ind ad vinduet og vidste allerede, hvordan det skulle se ud.”
Indretningen blev et passioneret projekt. Hun så først inventar-kollektionerne online, hvorefter hun mødtes med Mads Engelhardt fra Frisørland Hair and Body Care for at sparre med ham om den videre indretning.
"Jeg ville ikke bare vælge det billigste eller det nemmeste. Jeg ville have præcis den salon, jeg drømte om fra starten." Det betød blandt andet specialformede spejle, specialdesignede benstøtter og inventar hentet hjem fra udlandet.
"Spejlene skulle ikke bare være standard runde eller firkantede. Jeg ville have noget andet. Og benstøtterne måtte jeg faktisk selv være med til at tegne og måle op, før de blev sendt til produktion i England."
Særligt vaskesofaen er blevet et blikfang.
"Bl.a. vaskesofaen er ret utraditionel, men jeg tror på, at hvis man vil skille sig ud, skal man skabe noget, folk husker. Samtidig fungerer den virkelig godt i praksis."
Selv de mindste detaljer er tænkt ind. " Stolene er større modeller, fordi komfort betyder noget, når man står der mange timer hver dag, og det var i øvrigt vigtigt for mig at kunne prøve dem fysisk i showroomet først. Man skal mærke dem i virkeligheden."
Resultatet er blevet en salon, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd – og hvor kunderne mærker stemningen med det samme.
"Jeg ville gerne skabe ro. Jeg kommer fra saloner med mange frisører og meget tempo, og jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er for mig med en rolig atmosfære. Her skal kunderne kunne slappe af og føle sig forkælet."
Foto: Frisørland Hair and Body Care
Et samarbejde, der giver tryghed
Valget af Frisørland Hair and Body Care som samarbejdspartner kom næsten naturligt.
"Jeg kendte dem fra min tid i Vejle og har altid følt, at de er meget tæt på frisørbranchen og virkelig følger med i, hvad der sker."
For Nanna handler samarbejdet ikke kun om inventar og produkter, men også om sparring og tryghed i hverdagen som ny salonindehaver.
"Når man starter selv, betyder det meget at have nogen, man kan ringe til, hvis man er i tvivl om noget. Man føler sig ikke helt alene."
Hun fremhæver især den løbende kontakt med sælgerne, muligheden for kurser og den fleksible online bestilling som en stor hjælp i en travl hverdag. Nanna har også indgået en Ambassadøraftale med Frisørland Hair and Body Care. Det betyder i store træk, at købet af inventar til den nye salon, afskrives på produktkøb.
"Det hele fungerer bare nemt. Ambassadøraftalen kører automatisk, man kan bestille online, og sælgerne kommer forbi og opdaterer én. Det giver virkelig god mening, når man er en lille virksomhed."
Produktsortimentet er også nøje udvalgt. I salonen arbejdes der blandt andet med australske Evo og italienske My.Organics’ hovedbundsserie.
"Jeg savnede at arbejde med Evo, så det var vigtigt for mig at få det ind i min salon. Og så kan jeg godt lide at nørde lidt med hovedbund og sundt hår. For mig er det er ikke nok at kunne det håndværksmæssige – man skal også forstå, hvad der skaber sundt hår i længden."
Foto: Frisørland Hair and Body Care
Foto: Frisørland Hair and Body Care
Foto: Frisørland Hair and Body Care
Foto: Frisørland Hair and Body Care
Foto: Frisørland Hair and Body Care
En ny måde at være arbejdsgiver på
Selvom salonen kun har været åben i et halvt år, er der allerede så travlt, at Nanna både har lejet en stol ud og er på jagt efter medarbejdere.
Og netop rollen som arbejdsgiver fylder også i hendes tanker. " Det er helt nyt for mig, men jeg prøver egentlig bare at tænke: Hvordan ville jeg selv gerne ansættes?"
Hun ønsker at skabe en fleksibel arbejdsplads med frihed og ansvar.
" Jeg tror på, at glade medarbejdere giver en bedre salon. Folk skal have lov til selv at styre deres kalender og føle, at de får noget ud af deres arbejde, og man må gerne tjene gode penge – også som ansat."
Hun arbejder derfor med en model, hvor medarbejderne får en fast månedlig løn, og herudover får de 33 pct. af behandlingerne og en procentdel af produktsalget.
"Jeg tror, det skaber loyalitet og en mere fleksibel arbejdsplads. Man skal turde tænke lidt ud af boksen."
Hendes ledelsesstil er tydeligt inspireret af de mange år som ansat.
"Jeg har taget det bedste med fra de saloner, jeg selv har arbejdet i. Det er egentlig blevet grundstenen i hele forretningsstrategien."
Drømmen er kun lige begyndt
Selvom tempoet er højt, er Nanna ikke i tvivl om, at hun traf den rigtige beslutning.
"Jeg er virkelig glad for, at jeg tog springet. Men hold op, hvor er det hårdt. Alle siger det, og nu forstår jeg det."
Hun har allerede indført faste strukturer for at få hverdagen til at hænge sammen – blandt andet en fast kontordag hver anden onsdag.
"Ellers hober tingene sig bare op. Man skal både lave regnskab, vaske vinduer og tage telefonen. Hvis man vil starte selv, skal man virkelig brænde for det."
Fremtiden er dog fuld af ambitioner.
"Jeg kunne godt tænke mig at have tre ansatte, så vi er fire ud over Emil, der lejer en stol. Og på sigt drømmer jeg om at kunne gå lidt ned i tid og fokusere på mine faste kunder, mens andre bygger deres egen kundekreds op her."
Men vigtigst af alt er følelsen i salonen. " Det her er mit lille hjertebarn. Jeg håber, folk vælger os, fordi vi går op i kvalitet, wellness og den gode oplevelse. Her skal man føle sig hyggeligt tilpas fra start til slut."
Inventar & indretning
Salonens inventar er leveret i samarbejde med Frisørland Hair and Body Care og er indrettet med flotte italienske møbler samt specialdesignede løsninger, blandt andet specialfremstillede benstøtter til vaskesofaen hentet hjem fra England.
PASHA 3P vaskestol (her vist i SC1 betræk)
https://frisorland.dk/products/pasha-vaskestol?variant=50237217931484
Fås også som 1 og 2 personers vaskestol.
NUBI frisørstol (her vist i SC1 betræk)
https://frisorland.dk/products/frisoerstol-nubi-krydsfod-755125-x-5y-b01?variant=47033338167516
PONY HARLEY DEE sadelklippestol (her vist i SC1 betræk)
https://frisorland.dk/products/pony-hd-sadelklippestol
Man kan vælge mellem knap 70 forskellige betrækfarver til møblerne
TODD fodstøtte
https://frisorland.dk/products/fodstoette-todd-stal-719070?_pos=1&_sid=05bc23acb&_ss=r
ZIRKON spejl på specialmål
https://frisorland.dk/products/zirkon-frisorspejl-5mm-o80cm-m-beslag?variant=47070318100700
Læs mere om Frisørland Hair and Body Care’s Ambassadøraftale her
https://frisorland.dk/pages/ambassadoer
Læs mere om Evo
https://frisorland.dk/pages/evo
Læs mere om My.Organics
https://frisorland.dk/pages/my-organics
