Kursus
Color.Me MOOD.BOARD
Inspiration, teknik og håndgribeligt håndværk smelter sammen i et eksklusivt format, der løfter både din faglighed og din signatur som colorist.
Foto: Icon Hair
Dette kursus er for dig, der vil være først på trends og mestre de nyeste, banebrydende farveteknikker fra KEVIN.MURPHY. Inspiration, teknik og håndgribeligt håndværk smelter sammen i et eksklusivt format, der løfter både din faglighed og din signatur som colorist.
Med udgangspunkt i Kevins nyeste kollektion tilpasses dagen dine ønsker, udfordringer og behov i
salonen. Vi arbejder med de teknikker og farveudfordringer, du møder i hverdagen, så du får brugbar viden og løsninger, du kan implementere med det samme.
Har du kunder med udfordrende gråhårsdækning, hår der trækker for varmt op, eller kunder der ønsker et lysere resultat, end du normalt opnår? Så får du konkrete tips, teknikker og sparring til netop disse udfordringer. Kurset giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder, få ny inspiration og blive endnu stærkere i dine farvebehandlinger, uanset om du arbejder med lyse, mørke eller mere komplekse farveresultater.
Vi arbejder hands-on med én af teknikkerne på dukkehoved eller egen medbragt model. Her får du guidet træning i at skabe looket selv, så du tager teknikkerne med dig hjem og kan omsætte dem
direkte til dine kunder.
