Kursus
TREND HERRE/DAME NEXT X ZENZ
Et 3-dags kursus i de nyeste hårtrends indenfor herre- og damemode.
Vi vil demonstrere hvordan man kan arbejde med de seneste trends vedrørende farve, klipning og styling på både herrer og damer - og du vil få muligheden for selv at prøve det af. Vi gennemgår hvordan man arbejder med ergonomi og værnemidler for at beskytte sig selv og sine kunder. Efter kurset kan du arbejde bevidst med indretning og organisering af frisørarbejdet, hvordan det påvirker det stående og gående arbejde samt hvordan EGA påvirker kroppen på kortere og længere sigt.
Derudover gennemgår vi, hvordan man planlægger og udfører forskellige klippeteknikker, farveteknikker og styling samt hvordan man analyserer hårtrends baseret på billeder fra eksempelvis sociale medier. På kurset lærer du, hvordan du tager højde for kundens hårkvalitet, hovedform, ansigtsform, kropsbygning, kundetype og alder samt hvordan du kan anvende og kombinere forskellige teknikker og de korrekte værktøjer.