Over hele verden er Estée Lauder Companies’ Breast Cancer Awareness Campaign (BCA) stærkere end nogensinde. Ved udgangen af oktober 2008 vil BCA-kampagnen have distribueret mere end 80 millioner pink sløjfer via firmaets salgsdiske; oplyst mere end 200 geografiske steder jorden rundt med pink lys og sammen med sine partnere inden for detailhandelen rejst midler i en størrelsesorden på omkring 35 millioner $ til forskning. Faktisk kan antallet af sløjfer, der er distribueret siden 1992, bygge bro fra New York til Kina, hvis de blev lagt sammen.
Budskabet i Estée Lauder Companies’ 2008 Breast Cancer Awareness Campaign, “World Pink. World Without Breast Cancer. Wear a Pink Ribbon. Make a Difference” repræsenterer selve tanken om at bringe mennesker sammen fra alle livets egne for at finde en kur mod brystkræft.
Elizabeth Hurley er model for Estée Lauder og en vigtig talskvinde for Breast Cancer Awareness kampagnen. Hvert år rejser Elizabeth rundt sammen med Evelyn Lauder for at øge opmærksomheden i storbyer verden over.
“Vi vil opfordre alle til at bære den pink sløjfe, købe et af de særlige kampagne-produkter og hjælpe os med at sprede vores budskab om større opmærksomhed,” fastslår Elizabeth Hurley. “Vi bør fortælle hver eneste kvinde, vi kender – om hun er vores mor, bedstemor, søster, datter eller veninde — at det er meget vigtigt at undersøge sine bryster, og at de skal gå til lægen og få en årlig mammografi, hvis de er over 40. Lad der ikke gå længere tid imellem, for hvis du får en mammografi en gang om året, er din cancer i værste tilfælde 364 dage gammel.”
Tre af Estée Lauder Companies’ meget efterspurgte mærker vil sælge Pink Ribbon produkter for at rejse midler til Breast Cancer Research Foundation: Clinique, Estée Lauder og Origins. Disse mærker vil, sammen med andre af Estée Lauder Companies’ mærker, udstille informationsmateriale på skrankerne og uddele pink sløjfer for at skabe opmærksomhed omkring emnets vigtighed.
Tre af Estée Lauder Companies glamourøse mærker går sammen om at øge opmærksomheden, rejse midler og gøre oktober 2008 smukkere, mere pink og mere markant end nogensinde.
For yderligere oplysninger kontakt:
Marina af Rosenborg, Gitte Trier eller Bea Kjæmpe på telefon +45 36 39 44 00
www.esteelauder.com
Flere artikel billeder (klik på billedet for at se det i stort format)
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel