Vi hører ofte hist og her: ”husk at drik vand,” ”har du drukket nok vand i dag?” og ”det er nok fordi, at du ikke har drukket nok vand.” Men hvad er det egentlig lige, vand gør, som er så vigtigt for vores krop og velvære? Her kommer tre gode grunde til, hvorfor vand er vigtigt.
For det første har vand en betydelig indvirkning på, hvordan vi har det fysisk. En stor del af hjernen består af vand, og når vi ikke får nok af den naturlige væske, kan det forårsage hovedpine, kortidshukommelse og problemer med koncentrationen, da vi ved dehydrering får mindre energi, som kan medføre ovenstående problemer.
For det andet har vores hud brug for vand. Alle de ydre faktorer, som huden blive udsat for, såsom forurening og diverse rensemidler, skader hudens ydre lag og dens evne til at holde på fugten, som er vigtig for huden, så den ikke tørrer ud. Man kan selvfølgelig bevare hudens fugtighed ved at anvende forskellige fugtighedscremer, men ved at drikke vand tilfører man fugt til huden indefra, hvilket har en effektiv virkning, da huden på den måde forbliver glat, blød og lækker.
For det tredje har studier vist, at mængden af vand kan have en betydning for, hvordan hjertet arbejder. Hjertet består af 77% vand, og hvis man sørger for at drikke rigeligt med vand, kan man reducere risikoen for at få forskellige hjertesygdomme.
Til sidst er der altså at sige, at hvis du vil undgå korttidshukommelse, problemer med koncentrationsevnen, udtørret hud, og hvis du vil give dit hjerte bedre arbejdsvilkår samt reducere risikoen for hjertesygdomme så husk at drik rigeligt vand. Derudover er det vigtigt at vide, at tørsten først kan fornemmes, når kroppen er begyndt at dehydrere og det er derfor vigtigt at drikke vand, selvom man ikke umiddelbart er tørstig.
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel