Den populære Pearl-serie fra Remington udvides nu med to nye stylingredskaber, der sikrer smukke og holdbare krøller til enhver lejlighed. Krøllejernene Pearl Pro Curl og Pearl Pro Styler giver et smukt og stilsikkert hårlook, uanset om man er til skødesløst fald eller vil brage igennem med en iøjnefaldende Hollywood-stil.
Pearl-serien skiller sig ud ved at have en eksklusiv keramisk belægning med ægte perlestøv, der sikrer et otte gange glattere glid gennem håret og fem gange længere holdbarhed i forhold til Remingtons øvrige produkter med en standard keramisk belægning.
Eksklusiv fra inderst til yderst
”Man kan lave både store og små krøller med vores krølle- og glattejern, men hvis man er mest til én slags krøl, har vi også specielle krøllejern til det. Vi har derfor udvidet Pearl-serien med Pearl Pro Curl, der primært er til store bløde krøller, og Pearl Pro Styler, der er til zigzag-krøller. Med disse to nye varianter håber vi, at endnu flere piger vil få flot hår til hverdag og fest,” siger Pernille Torbensson, Category Manager hos Remington.
Det digitale display viser hele tiden den eksakte temperatur på mellem 130 og 210 grader.
Med begge krøllejern følger der desuden en varmebeskyttende handske, så man kan beskytte fingrene under stylingen, og en fiks opbevarings-pose, så den travle kvinde altid kan pakke sit krøllejern sammen lige efter brug og stoppe det i tasken. De vejledende udsalgspriser for Pearl Pro Curl og Pearl Pro Styler er henholdsvis 399 kr. og 449 kr. Pearl Pro Curl forhandles hos Matas og Pearl Pro Styler hos Elgiganten.
For yderligere information venligst kontakt Remington på
tlf.: 22 10 74 25 eller se hjemmesiden www.remingtonproducts.com
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel