|
|
Ny privat Frisøruddannelse med praktikplads garanti
Foreningen af Danske private Frisørskoler har på et møde onsdag d. 23. maj 2007, besluttet at introducere en ny og længere intensiv privat frisøruddannelse, der opstartes efter sommerferien, nærmere betegnet d. 1. aug. 2007.
Initiativet er landsdækkende, idet flg. skoler er omfattet af initiativet: Frisørskolen Ålborg, Frisørskolen Århus, Kolding Internationale Frisør Akademi, Frisørakademiet Odense, Den Danske Frisørskole Roskilde, Frisørskolen København
Ovennævnte skoler udgør også Foreningen af Danske Private Frisørskoler, der har dir. Jens Bagger som formand. (Kolding Internationale Frisør Akademi / Kjær Gruppen, Fredericia).
Initiativet er etableret for at sikre kvaliteten i uddannelsen. Den omfatter 1700 timers undervisning i teori og praktiske øvelser, samt en efterfølgende praktikperiode ude i den virkelige verden, hos professionelle frisørmestre hvor eleverne vil modtage salontræning.
Uddannelsen er intensiv og omfatter bl.a. det dobbelte antal teoritimer, end den uddannelse frisørelever modtager i mesterlære på de tekniske skoler. Dette er efter de private skolers opfattelse nødvendigt for at sikre det fortsat høje kvalitetsniveau, der generelt er hos danske frisører, i forhold til internationale forhold. Undervisningen er samtidig gjort ensartet på alle de omfattede private skoler.
Skolerne har etableret uddannelsen for at sikre og ensarte kvaliteten i de private uddannelser, hvor der samtidig indgår et praktikophold i uddannelsen.
Denne mulighed eksisterer i den netop indgåede overenskomst imellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening, der aktivt deltager i udviklingen af uddannelsen, og som samtidig er sikret plads i det fremtidige uddannelsesudvalg. Dette uddannelsesudvalg er under etablering og dets opgave vil være løbende at kontrollere og sikre et højt kvalitetsniveau.
Praktikpladsgaranti!
Fordelen for eleverne ved denne nye konstruktion er, at de ikke selv skal ud og finde praktikpladser, idet alle skoler har sikret sig aftaler med en række frisørmestre, der er villige til at tage eleverne i praktik, efter den gennemførte basisuddannelse på skolen.
Fordelen for frisørmestrene er, at eleverne er klar til at arbejde selvstændigt efter gennemført skoleophold, samt at praktikperioden på 5 måneder er overskuelig, og eleverne ikke skal afbryde deres praktikophold for at gå på skole. Mestrene får derved en unik chance for at afprøve, og rekruttere nye medarbejdere.
Det nye initiativ hilses velkommen hos de største kæder i branchen, der alle er i den situation, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er et daglig problem, der kæmpes med.





Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have Tip en ven Kommenter / Rate artikel
gloLuxe Beauty Colletion Klassisk smuk hestehale Få forførende sommerlokker
Ghd Blue Serenity Styler Nyt styling produkt, som giver texture og gør det let at forme frisuren Fantastisk volumen! Tips til hårfjerning Rubber Cover fra HairContrast Sexy lips
|