Én ting er at snakke frisurer i forhold til ansigtsform – en anden ting er at snakke frisure i forhold til kropsbygning!
Der findes masser af gode råd og teorier om hvordan du bedst klæder dig som høj, lav, stor eller slank – her er derfor et par fif til hvilken ’frisurevej’ du skal gå.
Lave piger skal passe på med at have for langt hår. Er du ikke særlig høj og har et langt hår hængende, kan det komme til at se ud som om krop, hals og hoved går ud i ét og du kommer til at virke endnu mindre. Sæt i stedet håret (højt) op på hovedet så man kan se halsen, og du kommer til at virke højere.
Høje piger skal derimod passe på ikke at blive klippet al for korthårede. Kort klip kan forstærke højden og få dig til at virke endnu mere tårnhøj og drenget. Foretræk i stedet lidt længere længder i håret, evt med bløde linjer.
Buttede eller tætte piger skal holde sig langt væk fra glat og fladt hår der kan få kroppen til at syne større. Gå i stedet efter en frisure med krøller eller bølger, altså fylde, der opvejer proportionerne mellem krop og hår.
Er du i tvivl, så spørg din frisør til råds!
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel