Det er ikke kun kvinder, der ind i mellem har brug for at dække røde irritationer og mørke rander i huden. Nej, det har mænd også, men det er endnu ikke noget, der tales så højt og åbent om, da det af mange stadig betragtes som et tabu.
Hvis man er i tvivl om, hvad man som mand kan bruge af makeup, er svaret, at man jo i princippet kan bruge alt. Dog er det mest foundation, pudder, concealer og eyeliner man ser den heteroseksuelle/metroseksuelle mand bruge. Disse makeup-produkter behøver på ingen måde at give et feminint look, men kan hjælpe til at dække urenheder, skabe rene linjer og fremhæve øjnene.
Hvis man er mand og kæmper med urenheder eller andre irritationer, kan det altså være en måde, hvorpå man kan få styr på disse. Markedet for makeup til mænd er voksende, og nogle af de helt store og anerkendte producenter har allerede kastet sig ud i at lave deciderede makeupserier til mænd. Og så skal det lige siges, at makeuppen også bliver brugt af store skuespillere som for eksempel Johnny Depp og Ewan McGregor, som godt tør at stå frem på både den røde løber og i store anerkendte modemagasiner iført makeup.
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel