Den trendsættende Redken koncept store, LOFT Salon, er altid på forkant med sæsonens tendenser. To gange årligt går turen til Paris, hvor frisørsammenslutningen Haute Coiffure Francaise eksklusivt udstikker retningslinjerne for international hårmode. Senest forår/sommer 2008.
Her er fuld af inspiration til forårssæsonen. Ultrakort, maksimal volumen, eller bevidst skødesløs herrestil – alt er tilladt til foråret, blot det har indbygget ”wauweffekt”.
På podierne i Paris havde sæsonens allestedsnærværende gule farve sneget sig ind alle steder. På tøjet og i regi som en opsigtsvækkende ramme om hårmoden, der var lang, kort, krøllet, glat, groomet og pjusket, men frem for alt aldrig tilfældig og til at overse.
Hårmoden 2008 gør i høj grad op med myten om, at langt hår har patent på det ultrafeminine look. Graduerede længder, pjusk og tungt pandehår indrammer ansigtet i nye varianter af korthårsfrisuren, der ikke lader Audrey Hepburn meget tilbage. Farverne er mørke og mættede, men stadig med nok tone- i- tone effekt til at skabe liv og bevægelse i håret.
På herresiden er trenden stadig groomet med markant skelen til den metroseksuelle mand, der tør stå ved sin forfængelighed og bruge tid på at fremstå velplejet, stylet og sleek. Som i pigernes korthårsfrisurer leges der med længden med markant tyngde på forhåret, samtidig med at stilen fremstår drenget og charmerende med masser af pjusk og styling.
Flere artikel billeder (klik på billedet for at se det i stort format)
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel