Curlerne har fået et sandt comeback! Om du skal ud og investere i nye velcro-curler eller om mormor har nogle gamle i gemmerne du kan låne, så er det et must blandt dine hårartikler. Savner du stort hår og fylde, lækre bløde krøller eller skal du til årets Grease-fest, så er curlerne løsningen.
Håret skal være tørt inden du går i gang med at rulle det op. Brug et stylingprodukt der giver hold i håret og spray én sektion ad gangen inden du ruller håret op på curlen. Når hele håret er rullet op, kan du enten vælge at varme med din føntørrer på håret eller lægge makeuppen og ordne dresset mens produktet tørrer helt ind og former håret.
Når håret er tørt tages curlerne forsigtigt ud. Ofte bliver resultatet flottest hvis du ”reder håret” igennem med fingrene og evt touperer hvor håret skal fylde ekstra meget. Slut af med hårlak med hovedet nedad og du er klar til fest og farver.
Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel