”Krøller eller ej, vi elsker vores børn,” sådan sang Tommy Seebach til Melodi Grand Prix i 1981, og det er også sandt. Men det betyder ikke, at mange mødre ikke oplever en sand frustration, når den lille guldklump skal have redt og plejet krøllerne, da de ofte oplever, at dette kan være lidt af en kamp.
Hvad kan du gøre for dit barns hår
Kruset og krøllet hår har ofte en naturlig tendens til at blive tørt og filtret. For at undgå, at dette tager overhånd, er det vigtigt at tilføre fugt til håret for eksempel ved hjælp af en fugtgivende shampoo. Når du vasker dit barns hår, er det først og fremmest vigtigt, at du bruger en shampoo, der er beregnet til børn/babyer, da du i højre grad er sikker på, at disse er frie for kemikalier, som blot kan udtørre håret mere. Udover shampooen er det en god idé at anskaffe dig en balsam, som ikke behøver at skyldes ud, og en fugtgivende spray kan også lette på processen. Når du skal finde en fugtgivende shampoo eller balsam er det godt at lægge mærke til, om de indeholder fugtgivende ingredienser som for eksempel jojobaolie, olivenolie og hvedeproteiner. For at få de produkter, som passer til lige præcis dit barns hår, kan det anbefales at spørge en frisør til råds.
Børsten er vigtig
Hvis du bruger en almindelig børste til krøllet og kruset børnehår, vil du, udover en masse vanskeligheder, ofte opleve, at den krusede effekt blot bliver forstærket. Her er det til stor hjælp, hvis du anvender en bredtandet kam, også kaldet en afrokam, som netop er beregnet til at gøre det lettere at rede kruset og krøllet hår, uden at det gør ondt. Når du anvender de tilegnede produkter sammen med den specielle kam, vil du gøre det en del lettere for dig og dit barn, og du vil opnå det mest optimale resultat.
Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have
Tip en ven Kommenter / Rate artikel